Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Kristian Larsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 10%
    - en grundbog
    af Michael Hviid Jacobsen, Inge Kryger Pedersen, Søren Kristiansen, mfl.
    359,95 kr.

    De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

  • Spar 10%
    af Karsten Schnack, Søren Smidt, Martin Bayer, mfl.
    386,95 kr.

    Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

  • Spar 11%
    - i et kritisk perspektiv
    af Tine Tjørnhøj-Thomsen, Signild Vallgårda, Lars-Henrik Schmidt, mfl.
    339,50 kr.

    Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik.En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed.Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

  • af Michael Hviid Jacobsen, Ingrid Egerod, Lise Hounsgaard, mfl.
    269,95 kr.

    Akut, kritisk og kompleks sygepleje – samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver er en lærebog til modul 10 og 11 på sygeplejerskeuddannelsen i faget sygepleje.   Bogen består af to dele. Del 1 behandler centrale elementer som at være patient, lidelse, død, rehabilitering og hospitalisering. Del 2 beskriver nyere danske forskningsprojekter, der omhandler de tidligere behandlede temaer og begreber.   Målgruppen er sygeplejestuderende, studerende på efter- og videreuddannelse samt professionsuddannet sundhedspersonale.

  • - Sådan virker social ulighed i sundhed
    af Kristian Larsen & Morten Sodemann
    314,50 kr.

    Social ulighed i sundhed er mere end tør statistik; det er virkelige menneskers historier, der udspiller sig hver dag i sundhedsvæsenet. Denne bog hjælper dig med at forstå, hvordan vi forskelsbehandler i sundhedsvæsenet – oftest uden at tænke over det og i modstrid med idealerne.Gennem seks fiktive, men realistiske cases – fire patienter og to studerende – illustrerer forfatterne, hvordan sociale faktorer som social arv, uddannelse, indtægt, arbejde, diagnose og bolig klumper sig sammen og forstærker hinanden. Med teorier fra sociologi, sundhedssociologi, epidemiologi, medicinsk antropologi samt uddannelses- og sprogforskning fortolker og forklarer forfatterne, hvordan og hvorfor nogle grupper får fordele i sundhedsvæsenet, mens andre, som måske har mere brug for hjælp, overses.Bogen retter sig mod studerende og ansatte i sundhedsvæsenet, men er også relevant for studerende inden for folkesundhed, antropologi, pædagogik og sociologi samt for kommende patienter, ledere og politikere. Den er essentiel læsning for enhver, der ønsker at forstå dybden og bredden af ulighed i sundhed, og som er motiveret for at ændre den.

  • - Investeringer i kroppen
    af Kristian Larsen
    318,95 kr.

    I medierne støder vi dagligt på diskussioner om kroppen, sundhed og ulighed. Kroppen er konstant i fokus. Vi skal dyrke fitness, yoga og triatlon og følge en bestemt diæt. Hvor er denne kropsfiksering kommet fra? Hvorfor udsætter folk sig for ubehag og risici ved plastikkirurgi eller diæter?Hvorfor er det så vanskeligt at beregne, hvad sukkersyge koster samfundet, og hvad betyder neoliberale reformer og sundhedsøkonomiske regnemodeller for folkesundheden? Hvad er sundhedsprofessionernes rolle, og hvilke magtinteresser er på spil, når der skal vælges sundhedspolitik i Danmark? I bogens syv kapitler viser forfatteren, at alle disse spørgsmål har med hinanden at gøre. Fælles for dem er, at de handler om den sundhedskapital, vi alle investerer forskelligt i igennem livet.Bogen henvender sig bredt til sundhedsprofessionelle under uddannelse eller i klinikken.

  • Spar 10%
    af Kim Rasmussen, Jan Kampmann, Kristine Samson, mfl.
    341,95 kr.

    Til daglig indgår vores materielle omgivelser som noget helt ”naturligt” i vores hverdagsliv – som noget, vi ikke umiddelbart tænker har meget at gøre med vores sociale liv. Men vores liv er på mange måder viklet ind i det materielle.Materialitet og læring handler om samspillet mellem arkitektur, rum, krop og læring. Det gennemgående tema er forskellige materialiteter og de oplevelser, processer, begivenheder og interventioner, hvori det fysiske indgår og udspiller sig på forskellige måder som en del af det sociale. Begrebet læring i titlen skal forstås i ordets brede betydning. Der er tale om en formning eller socialisering, der – oftest uden ord, og uden vi tænker over det – virker opdragende på os.Bogen er en selvstændig efterfølger til Arkitektur, krop og læring, som udkom i 2005. I Materialitet og læring er kapitlerne ordnet i forhold til forskellige teoretiske paradigmer. Målet er at vise, hvordan de forskellige teoriretninger betragter forholdet mellem materialitet og menneske. Samtidig demonstrerer kapitlerne, hvordan de respektive teorier beskriver relationerne mellem fysiske omgivelser, ting og mennesker, samt hvordan disse relationer skabes og udfolder sig.Forfatterne er alle danske forskere, der har arbejdet med materialitet og læring i forskellige fag og ud fra forskellige teoretiske tilgange. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller har interesse for materialiteters betydning i bred forstand, lige fra arkitektur og teknologi til redskabers indvirkning på den måde, det sociale udfolder sig på. Bogen er velegnet som introduktion til temaet for studerende på forskellige niveauer i uddannelsessystemet, men tilbyder også forskere og andre interesserede et primært teoretisk overblik over emnet materialitet og læring.

  • Spar 10%
    af Britta Hørdam, Kirsten Lomborg, Eva Just, mfl.
    431,95 kr.

    Dette er en grundbog til sygeplejestuderende, både i den teoretiske og kliniske undervisning. Bogen udfordrer på flere niveauer til refleksion og nytænkning. Sygeplejestuderende og sygeplejersker skal være omstillingsparate, og de skal kende sundhedsvæsenets nyeste udfordringer for at kunne navigere refleksivt og handle professionelt. De enkelte kapitler er bl.a. forsynet med øvelser, ligesom læringsfokus står centralt i bogen.Bogen dækker en bred vifte af emner såsom klinisk beslutningstagen, sammenhængende patientforløb og teknologi, og i 2. udgave er bogen udvidet med nye kapitler om bl.a. multisygdom og polyfarmaci samt evidensbaseret forebyggelse af visse kroniske sygdomme.Den er skrevet af eksperter, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, klinisk erfaring og forskningsmæssig indsigt. Målet er at beskrive, hvordan sundhedsvæsenet aktuelt forandrer sig, og hvad disse forandringer betyder for de studerendes læringsprocesser.Bogen er desuden også relevant for færdiguddannede sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som ønsker en opdateret viden om det danske sundhedsvæsen. Det er også oplagt at bruge bogen på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse.

  • af Kristian Larsen
    158,95 - 248,95 kr.

    At vælge kærligheden i al dens utæmmelige vildskab Kærlighedens uudtømmelighed beskrevet som en farverig og dramatisk rejse gennem dens utallige skikkelser.Hovedkarakteren Adam åbner døren ind til en metaforisk odyssé gennem sindets labyrintiske landskaber – billedligt talt fra det vidtstrakte Vadehav til Himalayas tinder. Fra start til slut tages læseren med gennem lyriske landskaber, etiske valg, tro og kunst, seksualitet, ægteskab, alternative familiemønstre, arv og slægt.Et liv i modernitetens social-kulturelle samfund, portrætteret ved en lang række tidstypiske personligheder og begivenheder, der udstiller dets vrangsider, men også dets succesfulde vindere. Kærligheden er, når den undergår evighedens forvandling og pligtens frisættelse, måske den bestemmelse, som bliver det vigtigste svar på livets store mysterium.Adams livtag med den selvopfundne kærlighed udspiller sig i selvforholdet og dermed mellem valget at adlyde eller afvise samvittighedens stemme – i det kristne kærlighedsbudskab og ikke mindst i buddhismens ordløse visdom?

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.