Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogens indholdDet første kapitel i bogen omhandler ADL-begrebet såvel på engelsk som dansk og præsenterer relevante definitioner i et historisk samt tværfagligt og ergoterapeutisk perspektiv.I de efterfølgende kapitler får man et godt indtryk af, hvordan der arbejdes med ADL bredt set, og hvilke metoder og redskaber der anvendes til udredning af adl-problemerne.Herefter følger flere kapitler skrevet af forskere og klinikere i fællesskab til sikring af såvel den videnskabelige som den erfaringsbaserede evidens for bogen.Der tages udgangspunkt i eksisterende praksis, som beskrives og diskuteres grundigt.MålgruppeAlmindelig daglig levevis - ADL er en bog, der primært henvender sig til ergoterapeutstuderende og færdiguddannede ergoterapeuter. Men også andre faggrupper inden for sundhedsområdet vil have stor gavn af at læse bogen.
Denne bog har til formål at introducere og beskrive vigtige emner inden for psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. I de senere år har der været fokus på at dokumentere, analysere og evaluere psykiatrisk forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. En række centrale spørgsmål melder sig: · Hvor langt er vi erkendelsesmæssigt nået inden for psykiatrien? · Hvad er de psykiske lidelsers natur? · Hvilken diagnostik, behandling og pleje er relevant for de enkelte psykiatriske sygdomsgrupper? · Hvordan er prognosen? · Hvad er konsekvenserne ved at indføre ny medicinsk teknologi? · Hvordan oplever patienterne en psykisk lidelse? · Lever sundhedsvæsenets ydelser op til vore forventninger? I princippet er der tre tilgange til at belyse dem: psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Tilsammen kan disse dokumentationsstrategier bidrage til at belyse psykiatrien i sin helhed. Det er bogens idé at beskrive vigtige begreber, metoder og designtyper i relation til de tre dokumentationsstrategier.
Klinisk reumatologi tager som i første udgave udgangspunkt i de problemstillinger, den viden og de spørgsmål, som ergo- og fysioterapeuter stiller i relation til reumatologien. I denne 2. udgave af lærebogen er der sket betydelige ændringer, både omkring de enkelte afsnit og det indholdsmæssige. Først og fremmest er strukturen ændret i hele bogen, idet den nye udgave er opdelt i fire dele: 1) Generelle forhold, 2) De reumatiske sygdomme, 3) Undersøgelsesprincipper i reumatologi og 4) Rehabilitering. Opdelingen betyder bl.a., at en gennemgang af den ergo- og fysioterapeutiske behandling er flyttet fra gennemgang af den mere konkrete sygdom til mere generelle beskrivelser i del 4. Der er tilstræbt stor tværfaglighed repræsenteret ved mange kapitler, og foruden de tværfaglige videnskabelige aspekter er der fortsat også lagt vægt på en meget pædagogisk fremstilling. Det er håbet at fremme god og optimal diagnostik, behandling og rehabilitering i forbindelse med bevægeapparatets almindelige sygdomme. Bogens primære målgruppe er ergo- og fysioterapeutstuderende, men også de færdiguddannede terapeuter, læger og andre faggrupper kan have stor nytte af den.
Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet giver en samlet dansk fremstilling af de temaer, der tegner ergoterapifaget og dets udvikling i dag. Her i 3. udgaven er der ud over en kraftig revision af bogens indhold med sammenlægning af kapitler, udgåede og nytilkomne kapitler, lagt vægt på, at stoffet skal være mere konkret og i højere grad afspejle aktuelle emner som aktivitetsvidenskab og evidensbaseret ergoterapi. De centrale begreber trækkes frem i bogen og defineres i faktabokse med vægt på danske begreber, så vidt det er muligt. Bogen er inddelt i fire dele. Del I: Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Del II: Grundlæggende forståelsesrammer og tilgange i ergoterapi. Del III: Ergoterapeutisk intervention - at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og del IV: Innovation, udvikling og forskning i ergoterapi. Basisbog i ergoterapi henvender sig primært til ergoterapeutstuderende, men også ergoterapeuter i praksis kan have stor gavn af bogen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.