Bøger af Kristoffer Balslev Willert

Menneskelige handlinger har forårsaget negative brud i Jordens fysiske, kemiske og biologiske cyklusser, hvilket eroderer betingelserne for liv. Det er blevet populært at henvise til det faktum igennem begrebet antropocæn, som skal referere til en ny geologisk epoke i Jordens historie, hvor mennesket påvirker Jordens systemer i radikal grad. Det er også blevet populært at kritisere begrebet for at være abstrakt, videnskabeligt problematisk og ideologisk virksomt. Fordi menneskelige handlinger er flettet uløseligt sammen med Jordens forfatning, er human- og socialvidenskabelige perspektiver uundværlige. Det er dem, der beskriver menneskers selvfortællinger, motiver og specifikke handlinger gennem undersøgelser af værdi, politisk legitimitet, modernitet, natur- og teknologisyn, kapitalisme, demokrati, kolonialisme, globalisering og meget andet. Med andre ord: Det er ikke nok at måle for at forstå. Antologien undersøger den planetære krise igennem bidrag fra filosofien, kunstteorien, sociologien, idéhistorien, litteraturen og antropologien, som hver især bibringer nødvendige og kritiske refleksioner over den multikrise, vi befinder os i.

Samtidens voldsomme naturkriser kalder ikke kun på naturvidenskabelige studier, men i høj grad også på en omfattende humanvidenskabelig indsats – og specifikt på historisering og kontekstualisering. Naturens kriser kræver, at vi forstår, hvordan vi er endt som førstehåndsvidner til et globalt økologisk sammenbrud. Her er det ikke tilstrækkeligt med kurver over altings acceleration (udledninger, befolkningstal, energiforbrug, konsumerisme, personbiler); kriserne kræver også en forståelse af, hvordan reaktionerne på (og opfattelsen af) naturens tilstand er dybt indfiltret i historiske kampe om natur-, menneske- og samfundsforståelser. Som afspejlet i dette nummers artikler og anmeldelsesessays, kalder naturkrisernes idéhistorie på undersøgelse indenfor mange tænkelige sfærer: Fra senantikkens naturontologier til anti-kartesiske dyremetamorfoser i 1600-tallets franske eventyr, en romantisk vending bort fra dualismerne og mod naturen i 1700-tallet og helt frem til nekrofaunaens opkomst på tværs af tider. Fra økonomividenskabens udbredelse af en prometheansk tro på teknologiens frelse til fransk degrowth-filosofi som utopisk samfundskritik, og fra mikrofascismens forhold til økologi og naturbeherskelse til den danske klimapolitiske relative stilstand – og videre forbi grøn kapitalisme, darwinistisk kønsmytologi, længslen efter en hellig natur samt de mange -cæner, der florerer. Kort sagt: SLAGMARK #88 undersøger de presserende spørgsmål, der omkredser denne pluralitet af naturforståelser og krisereaktioner.