Bøger af Kurt Aagaard Nielsen

Op gennem 80'erne og 90'erne har miljøreguleringen spredt sig over mange felter, og den har overskredet traditionelle fagskel. Miljøreguleringens effektivitet er omdiskuteret, men også hele tiden mål for strategiske overvejelser hos dem, der rammes eller nyder godt af dens gennemførelse.  Forfatterne til det tværfaglige studie, som denne bog udgør, repræsenterer mange forskellige discipliner, som fx geologer, økotoksikologer, sociologer, jurister og udviklingsforskere. Det fælles udgangspunkt er 20 års erfaring med tværfaglige, kritiske og planlægningsorienterede miljøstudier på Institut for miljø, teknologi og samfund (Teksam) på Roskilde Universitetscenter. Bogen rummer både teorihistoriske overblik, metodologiske og metodiske guides samt analyser og overbliksgivende kapitler om reguleringsmidler og -felter.

Denne bog er det første større værk om dansk sociologis historie.Hver forfatter har fået i opdrag at skrive en periodefremstilling, der som minimum skulle præsentere centrale sociologiske produktioner og forskningsområder, synliggøre samfundsmæssige og sociale kontekster for sociologisk forskning (og undervisning) og give nogle personlige bud på bærekraften i forskellige forskningsaktiviteter.Bogens kapilter er: Torben Agersnap: ”Sociologi i Danmark før 1950”. Bjarne Andersson & Andrzej Dabrowski: ”Sociologiens akademiske, administrative og kommercielle felter 1950-1970”. Lise Drewes Nielsen: ”‘Sociologer kan skam bruges’ Fra studenteroprør til profession i 70’erne”. Jørn Falk & Allan Madsen: ”Oligarker og rebeller samt kampen om de symbolske kapitaler”. Finn Hansson & Kurt Aagaard Nielsen: ”Vejen til nedlukning af de sociologiske institutter”. Kjeld Høgsbro: ”Fra socialteknologi til udviklingsprogrammer. Udviklingen i 80’ernes og 90’ernes sociologiske socialforskning”. Lars Hulgård & John Andersen: ”90’ernes sociologi: På vej mod en ny stor fortælling?” Rundbordssamtale mellem John Andersen, Thomas Boje, Lis Højgård, Karin Mathiesen, Lars Hulgård, Carsten Strøby Jensen og Kurt Aagaard NielsenAntologien henvender sig til sociologsamfundet og andre medinteresse i teorihistorie og fagudvikling. Antologien kan læses som et næsten dækkende patschwork, for dem der ønsker at tilegne sig et bredt billede af faget. De enkelte artikler kan læses uafhængigt af hinanden, men vi understreger,at der er en bærende ide i sammensætningen af forfatterkredsen,og at vi trods heterogeniteten i bidragene ser dem som dele af et samlet helhedsbillede af dansk sociologi.

Bogen udkom i anledning af, at den tyske sociologiprofessor Oskar Negt blev udnævnt som æresdoktor ved Roskilde Universitetscenter. Modet til fremtiden rummer en levnedsbeskrivelse og nyoversatte tekster fra Negts egen hånd, en bibliografi over hans bøger og alle publikationer på skandinaviske sprog samt en større samling artikler af danske Negt-kendere.  Forfatterne har opdelt artiklerne i to hovedområder, hvor Negt har haft indflydelse i Danmark. Samfundskritik og erfaring behandles i første del, herunder bl.a. arbejdet som begreb, fagforeningsforskning, medier og offentlighed - i anden del behandles Uddannelseskritik og læreprocesser, herunder bl.a. individuelle og kollektive læreprocesser samt socialisations- og kulturprocesser bag uddannelsespolitikken.  Bogen søger at tage Negts tanker op på ny for at vise, at hans samfundskritik i høj grad aftegner fremtidens temaer; at modet til fremtiden udspringer af kritisk omgang med nutiden.

Demokrati som læreproces analyserer et praktisk eksperiment med demokratisk, bæredygtig industriproduktion som blev gennemført af Industri og Lykke-gruppen - et samarbejde mellem forskere og kvindelige arbejdere fra fiskeindustrien.  Bogen analyser er bygget op om en rekonstruktion af eksperimentet som erfarings- og læreproces. Forsøget med en demokratisk selvregulering af arbejdet diskuteres i forhold til temaer som utopisk horisont, offentlighed, hverdagsliv og ekspertkultur, anerkendelse og social fantasi.  Bogen spænder fra konkrete analyser af praksis til almene diskussioner af læring, kooperation, økologi og social bæredygtighed og aktionsforskning.