Bøger af Lars Albinus

Mennesket er blevet klogere på verden. Ingen tvivl om det. Men hvor gode er vi til at forstå vores egen viden? Bogen 'Studium Generale' præsenterer videnskab som et differentieret begreb ud fra den tese, at der ikke gives et færdigt sæt af kriterier for viden. Vi kan ikke hævde, at vi kender virkeligheden som sådan. Vores viden gælder snarere aspekter af virkeligheden, og aspekter ses fra bestemte synsvinkler. Viden afhænger af vores væren i verden og vores relationer til hinanden. Fokus i bogen er spørgsmålet om viden, dels i forhold til vidensinstitutionernes historie fra det antikke akademi til det moderne universitet, dels i forhold til mere filosofiske overvejelser over de menneskelige erkendelsesvilkår som sådan. Bogen er skrevet som grundbog i Studium Generale ved de kulturvidenskabelige fag, men kan også bruges som en indføring i humanistisk videnskabsteori og desuden læses som en generel introduktion til den idéhistorie, universitetet indgår i.

Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori. 'At være tanken tro' er en idéhistorisk fremstilling af den europæiske filosofis forhold til myte og religion fra Antikken til i dag. Den hviler på en humanistisk grundanskuelse, hvorfor indfaldsvinklen er tænkningens forhold til religion snarere end religionens forhold til tænkningen. Bogens anliggende er at præsentere filosofiske opfattelser af religion i form af tro, fortælling og praksis. Som sådan står den i modsætning til den traditionelle religionsfilosofis undersøgelse af religiøse udsagns gyldighedskriterier. Bogen kan anvendes som ledsager til et udvalg af filosofiske tekster, fra Anselm til Agamben.

Vi kan læse i Bibelen, at Gud skabte mennesket i sit billede, men hvor kommer menneskets billede af sig selv og det guddommelige fra? Ved at rette blikket mod religionerne og deres fortællinger bliver det tydeligt, at forestillinger om dyret indtager en afgørende rolle, når mennesket på den ene side prøver at forstå sig selv som andet og mere end et dyr og på den anden side som andet og mindre end guddommelig.Ud fra begrebet livsvæsen, der dels omfatter dyr, mennesker og guder som levende væsener, dels livets eget væsen, afdækker Lars Albinus, lektor i religionsfilosofi, hvordan dyr og deres livsvilkår har påvirket menneskers kultur, myter og tænkning i mere end 30.000 år. Lige fra det moderne menneskes dagligdag, hvor økofeminister sammenligner husdyrhold med fastlåste kvinderoller, til de fortidsmennesker, der på hulemalerierne i Chauvetgrotten kun afbildede seks mennesker, men over 400 dyr og gav dem et guddommeligt skær. Bogen undersøger en række forskellige aspekter af forholdet mellem dyret, mennesket og det guddommelige, men det centrale spørgsmål forbliver dog det samme: Hvordan forstår vi dyret i lyset af os selv og os selv i lyset af dyret? Religion, filosofi og litteratur giver os forskellige svar, men rummer alligevel en fælles klangbund: Dyret fremstår på den ene side som fortroligt og kendt og på den anden side som utilgængeligt og fremmedartet; det synes med andre ord at repræsentere en form for immanent transcendens.

The book is a philosophical investigation of religion regarded primarily as a human concern with naming the world, making it true, and inhabiting it in light of that which is beyond it.

Sekularisterne tog fejl. Religion er kommet for at blive. Sådan ser det i hvert fald ud, men hvad betyder troen for det moderne menneske i dag, og hvordan skal et demokratisk, multikulturelt samfund forholde sig til religion som tradition og institution?I "Religion, magt og kommunikation" søger Lars Albinus efter svarene hos to af de mest potente og gensidigt udfordrende filosoffer i det 20. århundrede: Michel Foucault og Jürgen Habermas. For dem begge spiller religion en afgørende rolle i deres opfattelse af moderniteten. Men hvor Foucaults magtanalytik kaster et særligt lys over religion som socialt fænomen, fremstilles religion i Habermas' kommunikationsteori som en tradition, vi må forholde os til på den rationelle dialogs præmisser.Til trods for afstanden mellem Foucaults og Habermas' opfattelser viser bogen, hvordan de to filosoffer i visse henseender kan ses som korrektiver til hinanden. Dermed bliver forfatterens undersøgelse af religionens betydning også til et spørgsmål om, hvor grænsen i dag går mellem magt og fornuft.Samtidig udfordrer bogen rammerne for Foucaults og Habermas' tænkning og stiller spørgsmålene: Kan en etisk og æstetisk horisont indplaceres i dette spil mellem fornuft og magt, og hvilken rolle må religion i så fald siges at indtage? Det giver Religion, magt og kommunikation et religionsfilosofisk bud på.