Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Lars Arendt-Nielsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Baggrund, evidens og behandling
    af Lars Arendt-Nielsen, Mads U. Werner & Nanna B. Finnerup
    687,95 kr.

    DET DANSKE HOVEDVÆRK OM SMERTER Lærebogen "Smerter: Baggrund, evidens og behandling" udgives i en stærkt udvidet 4. udgave. Kronisk smerte rammer mindst 16 % af den voksne danske befolkning og har særdeles store humanitære omkostninger for de ramte og deres pårørende. Kronisk svær smerte påvirker alle dimensioner af livet, inklusive personlige, familiære, arbejdsmæssige og sociale relationer. Smerte er desuden en betydelig samfundsøkonomiskfaktor: Udgifter relateret til kronisk smerte anslåsat udgøre mere end en tredjedel af de samlede årlige udgifter til sundhedsvæsenet. "Smerter: Baggrund, evidens og behandling" dækker de fysiologiske, diagnostiske og behandlingsmæssige aspekter af smerte. Denne 4. udgave er gennemgribende revideret og bl.a. udvidet med hele 17 nye kapitler. Bogen henvender sig bredt sundhedsfagligt og kan bruges af både studerende og færdiguddannede – læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, sygeplejersker og tandlæger. Den kan anvendes som både lærebog, opslagsbog og generel vidensressource. OM FORFATTERNEMADS U. WERNER er overlæge, ph.d., DMSc ved Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet, og docent i smerteforskning ved Lunds Universitet, Sverige. Han har arbejdet heltid ligeligt fordelt mellem akut, kræftrelateret og langvarig smerte siden 1992. Forskningsområder er humane smertemodeller samt patofysiologi bag persisterende postkirurgiske smerter.NANNA BRIX FINNERUP er dr.med., professor i neuropatisk smerteforskning og leder af Dansk Smerteforskningscenter, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital. Aktuelle forskningsområder er smertefuld polyneuropati ved diabetes og kemoterapi, postoperative og centrale neuropatiske smerter samt smertefysiologi og eksperimentelle smertemodeller.LARS ARENDT-NIELSEN er dr.med., ph.d. og professor i translatorisk smerteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet .Forskningen omfatter biomarkører til vurdering af smerte/nociception fra hud, muskler og viscera. Den humane forskning i relation til raske forsøgspersoner og smertepatienter går på udvikling af nye diagnostiske profileringsværktøjer samt smerte-biomarkører til screening og profilering af nye smertestillende midler.

  • af Nina Beyer, Henrik Røgind, Ane Friis Bendix, mfl.
    720,95 kr.

    Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter er den første danske lærebog, som tager udgangspunkt i de problemstillinger, den viden og de spørgsmål som ergo- og fysioterapeuter stiller i relation til reumatologien. I Danmark findes der ikke noget tværgående rehabiliteringsspeciale, og derfor har rehabilitering fået en stor plads i denne bog.Lærebogen er delt i to hovedafsnit - en større generel del og en speciel del. I den generelle del gennemgås den viden og de redskaber, som er nødvendige for at kunne tilbyde reumatologiske patienter den bedste behandling. I den specielle del er tværfagligheden tilstræbt ved, at de fleste kapitler er skrevet af en læge, en ergoterapeut og en fysioterapeut i fællesskab.Foruden de tværfaglige, videnskabelige aspekter lægger bogen også vægt på den pædagogiske fremstilling og håber dermed at fremme optimal diagnostik og behandling af bevægeapparatets almindeligste sygdomme.Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter henvender sig primært til ergo- og fysioterapeutstuderende, men også færdiguddannede og andet sundhedspersonale kan drage stor nytte af den enten som opslagsbog eller til brug i undervisning.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.