Bøger af Lars-Emil Woetmann Nielsen

I Lad mig blive din chef / Drejebogen har digteren fået magten over landet, digtet er digterens magtudøvelse. Digteren tumler med spørgsmål om magtens karakter i et demokrati og aktuelle politiske spørgsmål, og med digtet, selvfølgelig.Lad mig blive din chef var svaret på en opgave som Information stillede en række digtere i forbindelse med Folketingsvalget 2019. Opgaven lød på at skrive et digt om hvad digteren ville gøre, hvis digteren fik al magten over Danmark, et såkaldt almagtsdigt. Almagtsdigtene blev bragt i avisen i løbet af valgkampen og kan findes ved at søge i arkiverne.Lad mig blive din chef / Drejebogen er skrevet ovenpå det oprindelige Lad mig blive din chef. Således står dele af digtet som det stod i avisen, medens andre dele er skrevet til det forventede Folketingsvalg 2022.Lad mig blive din chef / Drejebogen er på den måde et lejlighedsdigt med et historisk lag. Digtet giver anledning til at stille et eller et andet spørgsmål, de bliver ikke givet her. Måske bortset fra dette: hvad ville du selv stille op?

Af det almene sprudler af formmæssig mangfoldighed og en usædvanlig sproglig skaberviden. En rigdom af sproglige former, toner og motiver fra moderne, snakkende flyd til kosmisk anskuende staccato sættes til værks i digtenes undersøgelse af eksistentielle vilkår, nationalstats interesse og den hårde biologiske virkelighed. Om du skal i retten som domsmand og dømme de udsatte, vejledes i at søge jobs hos anden aktør, kærtegner din partners kind over morgenæggene, falder om i gruset ved Sortedam Dossering, med hjertet i rå og øm forfatning; kan du vide dig sikker i, at staten ejer din krop. Fra disse og flere positioner strækker Lars-Emil Woetmanns digte sig som friske mutationer af dansk ud i vildtvoksede sproglige skulpturer rettet til med høvl, med mejsel, kølle og fil. Nogle steder stikker skrueender ud og andre steder kan limen ses.

Af det almene sprudler af formmæssig mangfoldighed og en usædvanlig sproglig skaberviden. En rigdom af sproglige former, toner og motiver fra moderne, snakkende flyd til kosmisk anskuende staccato sættes til værks i digtenes undersøgelse af eksistentielle vilkår, nationalstats interesse og den hårde biologiske virkelighed. Om du skal i retten som domsmand og dømme de udsatte, vejledes i at søge jobs hos anden aktør, kærtegner din partners kind over morgenæggene, falder om i gruset ved Sortedam Dossering, med hjertet i rå og øm forfatning; kan du vide dig sikker i, at staten ejer din krop. Fra disse og flere positioner strækker Lars-Emil Woetmanns digte sig som friske mutationer af dansk ud i vildtvoksede sproglige skulpturer rettet til med høvl, med mejsel, kølle og fil. Nogle steder stikker skrueender ud og andre steder kan limen ses.