Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dansk litteraturs historie bind 5 skildrer litteraturen fra 1960 til 2000. Læs bl.a. om hvordan litteraturen pendler mellem modernisme og realisme, eksperiment og traditionsfornyelse.
Hvad er bestselleren for en størrelse, hvad definerer den, hvad handler danskernes foretrukne bøger om og hvilken udviklingshistorie fortæller det om danskerne og deres forhold til emner som kærlighed og krig, køn og seksualitet, familieliv, forbrydelser, det nationale og det globale, samfundsforhold, religion og storpolitik. Med Bestsellere tager Lars Handesten pulsen på fænomenet. Det er en bog om de skønlitterære bøger, der har solgt mest i Danmark, med vægten lagt på tiden fra omkring 1980 og helt frem til i dag. Som udgangspunkt gøres der rede for bestsellerbegrebet, populærlitteraturens funktion og bestsellerlisternes art og historie. Dernæst introduceres til en omfattende række af de største best- og steadysælgere i perioden inden for mangfoldige genrer som kærlighedsromanen, chicklit, den historiske roman, autofiktionen, slægtsromanen, den filosofiske roman, krimien, den politiske thriller, spændingsromanen, fantasy, magisk realisme, romaner fra eksotiske himmelstrøg m.fl., samt de få, men ikke desto mindre forekommende bestsellere inden for lyrikken, fra salmebogen til Yahya Hassan. Bestsellere fortæller om læsernes skiftende interesser, selvopfattelse, drømme og smag, som man kan aflæse dem af bestsellerlisternes litteratur. I modsætning til den gængse nationale litteraturhistorieskrivning, som har fokuseret på den smalle og ”fine” litteratur, ser denne fremstilling bort fra de traditionelle skel mellem fin- og populærlitteratur samt dansk og oversat litteratur, da det hele er at finde på bestsellerlisterne. Bestsellere udfylder et markant hul i vores litteratur- og kulturhistoriske viden og forståelse, idet bogen synliggør det brede publikums læsning og dens historie i nyere tid.
Hverken i en dansk eller en international sammenhæng findes der megen forskning, der specifikt ser på det at formidle historie. Dog er der i løbet af det sidste årti dukket en ny spændende forskning op, hvor opmærksomheden bliver fæstnet ved samfundets erindringsarbejde og brug af kulturarven. Det er i denne bredere sammenhæng, at projektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning hører hjemme. I bindet gøres der samlet status over dette projekt. Der ses på de problemer, der melder sig, når der skal forskes i formidling og brug af historie. Der gøres rede for, hvordan vilkårene for for-midlingen er afgørende blevet ændret i løbet af de sidste tre årtier. Der gives en sammenlignende karakteristik af, hvordan historie bliver formidlet og brugt i humanistiske fag, i uddannelsessy-stemet og i massekulturen. Der rundes af med en drøftelse af, hvordan humanistiske fag kan og skal forholde sig sig til meningmands interesse for og brug af historie, og der gives her et bud på, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres bedre - i betydning mere engagerende og perspektiverende for modtageren.
Litteraturen rundt beskriver aktørerne i det litterære felt og den dynamik, der er mellem dem. Med udgangspunkt i Pierre Bourdieus feltteori og Bruno Latours teori om aktører, netværk og attatchment beskrives litteraturpolitik, teknologi og økonomi, forfatteroller, anmeldertyper, læsekredse, biblioteksvæsen samt forskning og undervisning i litteratur. Aktørerne i feltet organiseres af forestillingen om den litterære institution, som får en særlig opmærksomhed. Lars Handesten beskriver i bogen, hvordan det litterære felt netop nu undergår store forandringer på baggrund af internationalisering af bogmarkedet, nye digitale teknologier og forandringer i mediernes sammensætning og funktion. Bogen præsenterer ny litteratursociologisk forskning i betingelserne for litterær produktion i Danmark.Litteraturen rundt giver en eksemplarisk beskrivelse af Morten Papes roman Planen efter princippet follow the book . Planens gang gennem det litterære felt undersøges med den litterære redaktør, kritikeren og læsekredsen i fokus.
Vi tæller ned til jul og gør det i år med en litterær julekalender.I fireogtyve klummer er litteraturen udgangspunktet eller referencen, der sætter liv og eksistens i relief. Her gives en tanke og en oplevelse form.Den kan åbnes som en låge. For sjov og alvor. En til hver dag. God fornøjelse!
Bogen bringer læseren tæt på den reserverede digter og følger hans dramatiske sejre og fatale nederlag. Han begynder som føljetonskribent og ender som nobelprismodtager og højt feteret - og dybt foragtet! - digter. Imens vokser myten og skygger for billedet af et ganske almindeligt menneske, der er glad for kone og børn, og som har ondt i sjælen over at livet er så kort.Johannes V. Jensen var en rejsende, kosmopolit og patriot på samme tid. Han var en mand i stadig bevægelse og opbrud, og med rejsen som forfatterskabets omdrejningspunkt beretter Lars Handesten den tragikomiske historie om manden, der ved at flygte fra sig selv kun kommer sig selv nærmere. Illustreret.
Vi synger årstiderne ind. Digtere og sangere lægger ord i munden på os, og med ordene kommer vi til bevidsthed om det, vi sanser. Årstiderne på vers viser, hvad det er ordene siger og gør.Vi bruger årstiderne som billeder på sindstilstande; vi kan se foråret som symbol for vores jublende glæde og overskud og efteråret som udtryk for vores græmmelse og melankoli over livets forgængelighed. Årstiderne på vers viser nuancerigdommen, men også ensartetheden i de mange udtryk og fortolkninger, som man finder i gamle og nye digte, sange og salmer.Selvom årstiderne ikke er hvad de har været, så går og kommer de stadigvæk og udgør en uomgængelig grundrytme i vores liv. Det er ikke kun klimakrisen, der ændrer årets gang, men også vores fortolkninger og erfaringer. Kristne fortolkninger står side om side med en naturvidenskabelig forståelse. Og alt efter om årstiderne opleves på landet eller i storbyen vil deres rolle være meget forskelligartet. Årstiderne på vers beskriver de mangfoldige fortolkninger og sætter dem i historisk og aktuelt perspektiv.
Læsninger på tværs er skrevet med afsæt i skribenternes stærke og forskelligartede interesser for dansk litteratur. De har sammen ønsket at lave en bog, hvor litterære tekster fra før og nu sættes i dialog med hinanden – både på måder der respekterer traditionel kronologi og i mere utraditionelle sammensætninger. På den måde kan bogen fungere som sekundærlitteratur, når man som studerende skal skrive litteraturhistoriske opgaver, eller som idekatalog for undervisere der forbereder sig på at møde moderne læsere. Skribenterne befinder sig i alle akademisk aktive aldre og kommer fra alle landets universiteter, og Læsninger på tværs er tænkt som et forhåbentlig inspirerende supplement til de gængse danske litteraturhistorier.INDHOLDIndledning: Om kritik og kærlighed Af Jon Helt Haarder, Camilla Schwartz og Lars Handesten FØRSTE DEL: Tekster og kontekster Introduktion til litteraturhistorisk teori og metode Af Lars Handesten og Simona Zetterberg-Nielsen Periodebegreberne i dansk litteraturhistorieHvad kan de bruges til? Af Lasse Horne Kjældgaard Fodrejser(Om-)veje i det historiske felt Af Ulrik Lehrmann ANDEL DEL: ReceptionshistorierPå sporet af den tabte tid Vølvens spådom og litteraturhistorie som tidsmigrationAf Torben Jelsbak ReceptionshistorierTre værker og en forfatter igennem tidenAf Lars Handesten Det moderne sammenbrud Constance Ring læst og påskrevet fra 1800’erne til i dag Af Anne Birgitte Richard En litteraturhistorisk studie af paratekstOm forordene til 1700-tallets første danske romaner og nye autofiktive værker Af Simona Zetterberg-Nielsen Intimitetshunger og retræteforsøg Robert Walser i dansk samtidslitteratur som virkningshistorisk case Af Johanne Gormsen Schmidt Sonetter og kærlighed på tværs Af Louise Mønster TREDJE DEL: Motiver på tværsGuldalderens arvesølv Romantikreferencer i samtidens danske natur- og økolitteraturAf Torsten Bøgh Thomsen Drømmen om et sted Paradisforestillinger i moderne litteratur Af Karin Esmann Knudsen Naturen kalder Skoven som romantisk og moderne tilflugtssted Af Malene Breunig Du danske ghetto Betonblokkenes danske litteraturhistorie Af Jon Helt Haarder De indre farvande Et sindbillede i dansk lyrik Af Jørgen Aabenhus Hysteri på tværs Fra myndighedslængsel til voksenfobi, fra Skram til Lind, Nordenhof og Rasmussen Af Camilla Schwartz Litteraturen og følelsernes historie Apati hos Leonora Christina, Herman Bang og Theis Ørntoft Af Jens Lohfert Jørgensen Tabte paradiser og indre helveder Om angst som en tematisk linje i dansk litteraturhistorie Af Jacob Bøggild Poetiske kram på tværs af århundreder Et show med digte af Michael Strunge, Schack von Staffeldt, Erik Knudsen, Klaus Høeck, Edith Södergran og David Bowie Af Anne-Marie Mai
Læsninger på tværs er skrevet med afsæt i skribenternes stærke og forskelligartede interesser for dansk litteratur. De har sammen ønsket at lave en bog, hvor litterære tekster fra før og nu sættes i dialog med hinanden – både på måder der respekterer traditionel kronologi og i mere utraditionelle sammensætninger. På den måde kan bogen fungere som sekundærlitteratur, når man som studerende skal skrive litteraturhistoriske opgaver, eller som idekatalog for undervisere der forbereder sig på at møde moderne læsere. Skribenterne befinder sig i alle akademisk aktive aldre og kommer fra alle landets universiteter, og Læsninger på tværs er tænkt som et forhåbentlig inspirerende supplement til de gængse danske litteraturhistorier.Bidrag af: Lars Handesten, Jon Helt Haarder, Camilla Schwartz, Simona Zetterberg-Nielsen, Lasse Horne Kjældgaard, Ulrik Lehrmann, Torben Jelsbak, Anne Birgitte Richard, Johanne Gormsen Schmidt, Louise Mønster, Torsten Bøgh Thomsen, Karin Esmann Knudsen, Malene Breunig, Jørgen Aabenhus, Jens Lohfert Jørgensen, Jacob Bøggild og Anne-Marie Mai
Litterære genrer er vigtige at have styr på, når man fortolker et litterært værk. Lars Handestens bog "Sæt litteraturen er til" beskriver, hvordan genrebegrebet kan anvendes i litteraturfortolkning og litteraturpædagogikken og bringer en gennemgang af de forskellige genrers karakteristika og eksempler på værker inden for den pågældende genre. Bogen er en spændende og brugbar håndbog for alle, der interesserer sig for litteraturanalyse og -historie.Lars Handesten (f. 1956) er en dansk forfatter og litteraturforsker. Siden 2000 har han været lektor ved Syddansk Universitet, og han arbejder desuden som litteraturanmelder hos Berlingske. Lars Handesten har udgivet flere bøger om ældre dansk litteratur. Han står blandt andet bag en stor biografi om Johannes V. Jensen og bøger om store digteres rejseskildringer.
Igennem hundredvis af år har forfattere og digtere ladet sig inspirere af København, skrevet om byen, til byen og i byen. "Alligevel så elsker vi byen" fortæller om nogle af de værker, hvori København optræder som et særligt litterært motiv, og beskriver de forskellige syn, bestemte digtere og epoker har haft på København, københavnere og københavnerliv. Bogen beskriver store forfattere og digtere som Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Jørgen Gustava Brandts fortolkninger af den elskede hovedstad og det liv, der gennem århundreder har pulseret igennem den.Lars Handesten (f. 1956) er en dansk forfatter og litteraturforsker. Siden 2000 har han været lektor ved Syddansk Universitet, og han arbejder desuden som litteraturanmelder hos Berlingske. Lars Handesten har udgivet flere bøger om ældre dansk litteratur. Han står blandt andet bag en stor biografi om Johannes V. Jensen og bøger om store digteres rejseskildringer.
"I litteraturhistorien er rejsebogen ofte behandlet noget perifert, selvom de allerfleste forfattere har forsøgt sig i denne genre og nogle af dem endog har skrevet meget væsentlige værker i denne genres tradition. Her skal der stilles skarpt på netop rejsebogen, mens jeg til gengæld i det store og hele vil se bort fra digternes øvrige forfatterskab."Talrige danske digtere har udgivet beskrivelser af rejser, der har betydet særligt meget for dem. Historisk set er disse rejseskildringers betydning for forståelsen af det enkelte forfatterskab blevet undervurderet eller negligeret, skønt man ofte kan lære meget om digteren som person og hans eller hendes verdenssyn ud fra netop rejsebeskrivelser. I "Litterære rejser" ser Lars Handesten nærmere på nogle af de allerstørste danske digteres rejseskildringer, og hvad de har betyder for digterens liv og forfatterskab. Bogen fortæller om blandt andre Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, Tom Kristensen, Cecil Bødker og Suzanne Brøgger.Lars Handesten (f. 1956) er en dansk forfatter og litteraturforsker. Siden 2000 har han været lektor ved Syddansk Universitet, og han arbejder desuden som litteraturanmelder hos Berlingske. Lars Handesten har udgivet flere bøger om ældre dansk litteratur. Han står blandt andet bag en stor biografi om Johannes V. Jensen og bøger om store digteres rejseskildringer.
En by i Rusland rummer 23 essays, der bevæger sig fra den inderste zone i Nizjnij Novgorod til de øde veje i Krasnoslobodsk og reflekterer over sproglig afmagt, europæisk identitet og det gode menneske fra Tjeljabinsk. Her er skywalking i Shanghai og tranedans ved Hornborgasjön. Der zoomes ind på havørne i SKåne, og det uendelige univers viser sig - ved en kikkertundersøgelse af blæren - at befinde sig inde i den navlebeskuende forfatter.
Handesten er taget til Harzen, Dresden, Leipzig og videre til Italien, Athen, Konstantinopel og hjem ad Donau så at sige med H.C. Andersen som guide for en nutidig rejse. Planen er at finde ud af, hvad en rejsende i dag kan få ud af Andersens rejseskildringer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.