Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lars Henriksen og Chantal Al Arab fortæller fra BØSSERNES DANMARKSHISTORIE 1900-2020:Om pionerer, provokatører og politiefterforskning. Om karavaner, kærlighed og camp. Om ligestilling, lovgivning og loyalitet. Om fejring, frihed og fisseletter. Om danseforbud, drags og døden som dagligdag. Om hemmeligheder, håb og homofobi. Om sømænd, sex og sammenhold. Om ekstase, ensomhed og eksperimenter. Om før, nu og fremtiden.Lars Henriksen (f. 1970) forperson for Copenhagen Pride, lærer, operasanger og forhenværende landmand.Chantal Al Arab er hele Danmarks nyligt fraskilte 43-årige, der af og til optræder i skikkelse af historikeren Anders Larsen (f. 1984).
Historien om Danmarks eneste marquis tager sin begyndelse i en karet på vej fra Løkken mod Aalborg og bevæger sig herfra videre på første klasse til steder som Paris, Indien, Tunesien og Vatikanet og til personlige møder med blandt andre Maria Callas, Brigitte Bardot og hele den franske åndselite. Marquis Marcel de Sades eventyrlige erindringer handler også om ekstravagante selskaber i Gentofte-villaen, økonomisk bedrageri, en imponerende selvopholdelsesdrift, stormende forelskelser, fængselsophold, skræddersyede kostumer, fantastiske byture, faderskab og familie. Det hele fortalt uden fortrydelse og fyldt med gnist og nerve af Nådigskabet selv, sådan som han husker det. Verden vil betages er beretningen om Danmarks første celebrity, et arbejdsomt menneske med en god fantasi og hænder og hjerte på rette sted.
Børn bander, og det er helt okay. Faktisk er det sundt at sætte trumf på følelserne indimellem, men det lyder forfærdeligt. Især i ørerne på de voksne, så hvad kan man gøre? Vilters Leksikon over børnebandeord viser en ny og sjov måde at bande på, hvor ingen bliver sure.I denne rigt illustrerede bog finder man 50 børnebandeord, der føles lige så gode at sige som voksenbandeord, men som lyder meget pænere. Man får samtidig de usandsynligt sjove historier om, hvordan hvert udtryk er opstået. Vidste du frikkesempel, at børnebandeordet ‘ostefisme’ stammer fra en ostepopsfabrik, hvor chefen går rundt og ostefiser dagen lang? Eller at udtrykket ‘søster løgsovs’ kommer fra grinebiderøen?Bogen er tænkt til højtlæsning derhjemme, i børnehaven, på skolen og alle andre steder, hvor der er plads til grineflip.Om forfatterneLars Henriksen & Anders LarsonLars Henriksen er uddannet journalist og forfatter til flere bøger, og Anders Larson er professionel musiker. Sammen har de siden 2018 drevet vilter.dk og siden 2021 også appen Vilters godnathistorier, hvor barnet har hovedrollen i de mere end 80 fantasifulde eventyr sammen med drømmepiloten Vilter Ørngot.E-bogen er lavet i fixed format
"Ingen ved, hvordan de vil reagere på en katastrofe, før de står midt i den. Ingen kan forberede sig på at handle rationelt, når man styrter ned i en gletscherspalte, når tsunamien tager alt med sig, når man vågner op med begge ben skåret af, eller bliver overfaldet på åben gade." "Tilbage til livet" fortæller historien om fem unge menneskers og deres kamp for overlevelse i en ellers håbløs situation, og om kampen tilbage til livet og hverdagen, efter faren er drevet over. Historierne er fortalt til de to journalister Irene Strøyer og Lars Henriksen.
En lille tilfældighed kan tegne en ny rute i livet, og mødet med et bestemt menneske kan ændre alt. MIT LIVS ØJEBLIK rummer perlerække af livsbekræftende historier om fatale fejltagelser og verbale lussinger, om guddommelige åbenbaringer og uventede omfavnelser – og om pludselig at finde sig selv på en ny måde.Alle mennesker rummer kernescener, en slags små grundfortællinger, der har formet livet på en særlig måde. Det er sådanne scener fra virkelighedens verden, de medvirkende i denne bog modigt lægger frem, så vi andre kan lære af deres erfaringer.Mød blandt andre Lisbeth Zornig, Kasper Holten, Mette Frederiksen, Ole Hartling, Knud Romer, Henrik Dahl, Lone Kühlmann, Anders Lund Madsen, Özlem Cekic, Jens Christian Grøndahl, Pia Kjærsgaard, Ib Michael, Sara Blædel, Knud Foldschack, Sørine Gotfredsen, Lise Nørgaard, Søs Fenger, Povl Dissing, Renée Toft Simonsen, Peter Høeg, Sigurd Barrett, Michael Falch, Huxi Bach, Kathrine Lilleør og Pia Olsen Dyhr.Alle historierne er fortalt til Lars Henriksen og Daniel Øhrstrøm, der er journalister på Kristeligt Dagblad og begge forfattere til flere bøger.
Livet som selvstændig kan være barske løjer – især i en enkeltmandsvirksomhed, hvor chefen ikke har styr på noget som helst.Ineffektive teambuildingkurser, problemer med ulovligt fravær, hårde lønsamtaler og en julefrokost, der kører af sporet. Intet bliver glemt, og ingen bliver sparet, når forfatter Lars Henriksen med stor selvironi fortæller om sit liv som ejer af en enkeltmandsvirksomhed.I en række nedslag fra dagligdagen stikker han til det kontrollerede liv som lønslave, han har forladt, men klager lige så meget over de mange urimeligheder ved nu at være alene om det hele. Teksterne er et udvalg fra den føljeton, Lars Henriksen skriver på de sociale medier under overskriften #livetienkeltmandsvirksomheden.Bogen er en latterindsprøjtning, men også et eksempel til skræk og advarsel for alle selvstændige og dem, der overvejer at blive det.“Du ender jo med at få den chef, du fortjener,” udtaler Lars Henriksen med bæven i stemmen.Lars Henriksen er uddannet journalist og har udgivet syv bøger. Siden 2019 har han drevet enkeltmandsvirksomheden livssporet.dk, hvor han skriver folks livshistorie. Sideløbende har han skrevet indlæg på de sociale medier under #livetienkeltmandsvirksomheden om de mange trængsler, han møder – og om sin chef, der bestemmer alt for meget og har styr på alt for lidt
Børn bander, og det er helt okay. Faktisk er det sundt at sætte trumf på følelserne indimellem, men det lyder forfærdeligt. Især i ørerne på de voksne, så hvad kan man gøre? Vilters Leksikon over børnebandeord viser en ny og sjov måde at bande på, hvor ingen bliver sure.I denne bog finder man 50 børnebandeord, der føles lige så gode at sige som voksenbandeord, men som lyder meget pænere. Man får samtidig de usandsynligt sjove historier om, hvordan hvert udtryk er opstået. Vidste du frikkesempel, at børnebandeordet ‘ostefisme’ stammer fra en ostepopsfabrik, hvor chefen går rundt og ostefiser dagen lang? Eller at udtrykket ‘søster løgsovs’ kommer fra grinebiderøen?Lyt med derhjemme, i børnehaven, på skolen og alle andre steder, hvor der er plads til grineflip.Lars Henriksen er uddannet journalist og forfatter til flere bøger, og Anders Larson er professionel musiker. Sammen har de siden 2018 drevet vilter.dk og siden 2021 også appen Vilters godnathistorier, hvor barnet har hovedrollen i de mere end 80 fantasifulde eventyr sammen med drømmepiloten Vilter Ørngot.
Livet som selvstændig kan være barske løjer – især i en enkeltmandsvirksomhed, hvor chefen ikke har styr på noget som helst.Ineffektive teambuildingkurser, problemer med ulovligt fravær, hårde lønsamtaler og en julefrokost, der kører af sporet. Intet bliver glemt, og ingen bliver sparet, når forfatter Lars Henriksen med stor selvironi fortæller om sit liv som ejer af en enkeltmandsvirksomhed.I en række nedslag fra dagligdagen stikker han til det kontrollerede liv som lønslave, han har forladt, men klager lige så meget over de mange urimeligheder ved nu at være alene om det hele. Teksterne er et udvalg fra den føljeton, Lars Henriksen skriver på de sociale medier under overskriften #livetienkeltmandsvirksomheden.Bogen er en latterindsprøjtning, men også et eksempel til skræk og advarsel for alle selvstændige og dem, der overvejer at blive det.“Du ender jo med at få den chef, du fortjener,” udtaler Lars Henriksen med bæven i stemmen.Om forfatterLars Henriksen er uddannet journalist og har udgivet syv bøger. Siden 2019 har han drevet enkeltmandsvirksomheden livssporet.dk, hvor han skriver folks livshistorie. Sideløbende har han skrevet indlæg på de sociale medier under #livetienkeltmandsvirksomheden om de mange trængsler, han møder – og om sin chef, der bestemmer alt for meget og har styr på alt for lidt.E-bogen er lavet i fixed format
Når vi kigger tilbage på vores liv, er det sjældent en lige vej vi ser. Nogle sving har betydet særlig meget, og i TAK SKÆBNE! deler 49 politikere, kunstnere og debattører åbenhjertigt hver sådan et skæbnesvangert øjeblik. Lars Henriksen og Daniel Øhrstrøm er journalister, ansat på Kristeligt Dagblad. De er begge forfattere til en række bøger, og sammen har de tidligere udgivet "Mit livs øjeblik" (2014).
Højintens og humoristisk krimi om farlige fællesskaber og sektmiljøerDa deres lærer myrdes, og klassens enspænder Storm forsvinder, beslutter redaktionen på skolebladet Kapow at undersøge sagen.Fifi, Walle, Ola og My følger sporene i retning af den sektlignende bevægelse MindCraft, som med omstridte metoder driver kostskoler for utilpassede unge.Snart suges de fire ind i en verden af frygt, farlige fællesskaber og hemmelige ordener for at redde deres ven - hvis han da vil reddes ...Bogen om de fire skolekammerater, der beslutter sig for at redde deres tavse ven Storm er en stærkt humoristisk, men også højintens historie om farlige fællesskaber og om at udfolde sit fulde potentiale.Forfatter Lars Henriksen (f. 1975) er uddannet journalist og er forfatter til flere bøger. MindCraft er hans skønlitterære debut. Han bor i Hvidovre med sin kone og to børn.ANMELDERNE SKREVPlottet i bogen er helt genialt, det er gennemarbejdet og gennemtænkt (...) Slutningen er også virkelig nervepirrende og spændingsfyldt (...) I det hele synes jeg, at bogen er rigtig spændende og fangende. Den er ikke for lang eller besværlig at komme igennem. Jeg synes, der er mange ting, man kan sidde og gruble over, når man læser. Det er super, da det giver en anden læseoplevelse, hvor man selv inddrages i handlingen."- Andrea Kinch fra 9.a på Bredagerskolen i Jelling"Den spændende historie bliver fortalt med drive og humor, og den giver et interessant billede af en Scientology-lignende bevægelses kyniske udnyttelse af unge og utilpassedes søgen efter identitet og tryghed. Historien er dialogpræget og krydret med citater fra tv-politiserien "CSI New York"."- Lektørudtalelsen
Det er ikke umiddelbart helt almindelige fædre og heller ikke altid helt almindelige sønner, der har bidraget til bogen "Min far". Men under navne som Johannes Møllehave, Kaj Dorph-Petersen og Jørn Utzon (og deres respektive sønner Tomas Møllehave, Jes Dorph-Petersen og Kim Utzon) gemmer der sig allestedsnærværende historier om det universelle far-søn-forhold.
Magten er ved at skifte køn. Og hvis ikke mændene finder en ny rolle, står de tilbage som taberne. Velkommen til MANDDOMSPRØVEN!Powerkvinderne er ved at tage magten - ikke bare i hjemmet, men på uddannelserne, på jobbet og i medierne. Mange mænd ser lamslåede til. Hvad sker der? Hvorfor? Hvad kan de gøre, hvis de ikke vil løbes over ende?MANDDOMSPRØVEN er et sagligt, humoristisk og konstruktivt indspark i debatten om de historisk store forandringer i forholdet mellem kønnene. Bogen er skrevet af to mænd, som selv lever med en powerkvinde, og er baseret på ekspertviden, den nyeste forskning og personlige erfaringer.Bogen fortæller om konsekvenserne af, at kvinden er det nye stærke køn. I fire store interviews fortæller mændene bag direktør og tv-vært Pernille Aalund, toppolitiker Lene Espersen, medicinalchef Camilla Hartvig og adm.dir. Sheela Søgaard desuden om, hvordan de tackler livet med en powerkvinde. Og til sidst giver forfatterne deres 11 bud på, hvordan manden håndterer den nye virkelighed.LARS HENRIKSEN (f. 1975) er journalist på Kristeligt Dagblad og har tidligere skrevet bøgerne Tilbage til livet (2005), Min far (2007) og Dobbeltgængeren - en biografi om Troels Trier (2008).ERIK HOLM (f. 1972) er journalist og redaktør i Mediehuset Ingeniøren.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.