Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Lars Ole Bonde

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Introduktion til musikpsykologi
    af Lars Ole Bonde
    294,95 - 378,95 kr.

    Musik bevæger os. Rytmen sætter gang i kroppen. Klange, melodier og harmonier fremkalder følelser. Musik vækker minder og trøster eller opmuntrer os, når vi er alene, og den knytter os sammen med andre, når vi synger, spiller eller lytter i fællesskab. Vi fødes med evnen til at kommunikere musikalsk, og høresansen er den sidste, der slukkes, når vi dør.Musikken har været en del af menneskets liv siden urtiden, og vores omgang med musik vil blive ved med at udvikle sig, så længe der er mennesker til. Men hvordan kan det være, at musikken kan alle disse ting? Hvorfor og hvordan påvirker musik os fysisk, psykisk, eksistentielt og socialt? Og er musik virkelig et ordløst, æstetisk og symbolsk sprog, der kan forstås af alle?Musik og menneske diskuterer disse spørgsmål og formidler den nyeste viden og de nyeste teorier om musikken i menneskers liv.Bogen er den første lærebog i musikpsykologi på et nordisk sprog. Den er bygget op ud fra en teoretisk model, der beskriver musikken som en fysisk kraft, som et sprog med æstetisk betydning og eksistentiel mening - og som en social og kulturel aktivitet.

  • Spar 10%
    - Teori – Uddannelse – Praksis – Forskning
    af Lars Ole Bonde
    359,95 kr.

    Musikterapi er den systematiske brug af musicering – at synge, spille og lytte aktivt til musik – til at give mennesker nye muligheder. Det kan være muligheder for at etablere eller genetablere manglende eller tabte fysiske eller psykiske handlemuligheder, det kan være muligheder for at finde livskvalitet og håb i perioder med alvorlig sygdom og krise, eller det kan være en legende udvikling og næring af kommunikationen og samværet med andre mennesker. Musikterapeuten bruger relationen og det musikalske samvær til at imødekomme mange forskellige behov hos mennesker, der er født med svære handicaps eller er blevet ramt af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Musikterapi kan gøre en forskel i hele livsforløbet, i den allertidligste fase for moderen og det ufødte barn under svangerskabet, og i den allerseneste for den døende og de pårørende i livets sidste timer. Musikterapi er et behandlingstilbud til børn, unge, voksne og ældre med fysiske, psykiske, eksistentielle, åndelige og sociale problemer.Bogen er skrevet af lærere og forskere på Aalborg Universitets musikterapiuddannelse, med bidrag fra norske og svenske kolleger. Den fokuserer på musikterapi i Danmark, men indeholder også afsnit om musikterapiens historie og om de internationalt vigtigste musikterapeutiske retninger. Der gøres rede for musikterapiens anvendelse inden for en lang række kliniske områder og for den dokumentation der findes for musikterapiens effekt.

  • - Teori, metode, etik og praksis
    af Michael Hviid Jacobsen, Jan Brødslev Olsen, Mogens Pahuus, mfl.
    378,95 kr.

    Humanistisk Palliation er en antologi og en introduktion til den del af det palliative felt, der er optaget af at forstå de sociale, kulturelle, socialpsykologiske, psykologiske og mere åndelige aspekter af omsorg for og pleje af syge og døende i vores samfund. Bogen ønsker således at tilbyde en bredt anlagt introduktion til det humanistisk palliative felt samt præsentere en lang række specifikke kapitler, der hver især indfanger særlige tematikker/perspektiver i relation til dette felt. Samtidig er det ikke bogens hensigt at introducere til de kliniske eller medicinske aspekter af det palliative virke.Bogens bidragydere repræsenterer  en bredt sammensat gruppe og skriver ind de forskellige faglige perspektiver, de etiske udfordringer eller ind i et mere terapeutisk- filosofisk- trøstende perspektiv.Bogen henvender sig til professionelle og studerende inden for det sundhedsfaglige og sociale område og kan læses i sin helhed (fx på kurser eller moduler i palliation), men de enkelte kapitler kan også læses enkeltvis.

  • Spar 11%
    af Kirstine Amris, Gunilla Brattberg, Ulla Fasting, mfl.
    193,95 kr.

    Bogen behandler et væsentligt fænomen, som alle ansatte i sundhedsvæsenet skal forholde sig til, og som kræver intervention, hvad enten det drejer sig om traditionel medikamentel behandling eller andre former for supplerende tiltag. Smerter kan være tegn på livstruende sygdom, men langt de fleste smerter er ikke truende, men begrænsende og nedsætter livskvaliteten for den, som er ramt og også ofte for familien. Smerter er desuden et samfundsøkonomisk problem. At hjælpe en smertepatient kan være en vanskelig, men også udfordrende opgave. I bogen behandles fænomenet ud fra såvel naturvidenskabelige, som teknologiske og psykologiske synsvinkler. Indhold Når livet gør ondt Gunilla Brattberg Kroppens sansning og reaktion på smerte Lena Lundorff Når man har smerter hele tiden Heine Svarrer Fysioterapeutiske metoder i smertebehandling Tina Lambrecht og Ulla Kjærgaard Ubbesen Smerte i et kulturelt perspektiv Helle Høstrup Torturoffer - et liv i smerte Kirstine Amris og Karen Prip Smerte og psykiatri Lise Gormsen Demente og smerter Lissi Faurschou Cancersmerter Torben Worsøe Jespersen Smerter hos børn Jens Peter Nielsen Legeterapi Annika Magnusson Musik og smertebehandling Lars Ole Bonde Smerter - et vanskeligt tilgængeligt sprog Ulla Fasting

  • - om sang, spil, bevægelse og musiklytning i nyt perspektiv
    af Lars Ole Bonde
    188,95 kr.

    Bogen beskriver med mange eksempler, hvordan spil, sang, bevægelse og lytning til musik kan være en kilde til individuel og kollektiv sundhed – fysisk, mentalt, socialt og eksistentielt-åndeligt.Fremstillingen dækker kort de fire vigtigste områder i anvendelsen af musikoplevelser i behandling eller til sundhedsfremme: musikterapi, musikmedicin, musikmiljø og samfundsmusik. Bogen er baseret på den nyeste forskning inden for området og på mange praksiserfaringer.

  • - Den Jyske Opera gennem 75 år
    af Lars Ole Bonde
    298,95 kr.

    Hvilken metafor kan man bruge til at beskrive Den Jyske Opera? Forfatteren til denne bog tænker kompagniet som et lille rederi, hvis moderskib sejler rundt mellem nære og fjerne havne med en skrøbelig og ret uhåndterbar last af kostbare kuriositeter fra de seneste fire århundreder. Vejrlig og strømforhold kan være vanskelige at forudsige, og det er da også et faktum, at det gode skib Den Jyske Opera er løbet ind i voldsomme storme undervejs, er gået på grund her og der, men alligevel altid er kommet på ret køl og har kunnet sejle videre, nogle gange med lods ombord, andre gange med frisk vind i sejlene. Det smalle, mytologiske stræde mellem Skylla og Charybdis kunne være et billede på den vanskelige sejlads mellem publikums forventninger, de bevilgende myndigheders krav og den mulige bemanding af moderskibet og mindre fartøjer. Det er ikke nok, at kaptajnen kan sit fag, han eller hun må være meget dygtig til at manøvrere i ukendt farvand, især hvis der sigtes mod fjerne havne langt ude i horisonten, og når passagerdækket er under ombygning.Bogen her skildrer sejladsen gennem de seneste 25 år – men med udblik helt tilbage til 1947, hvor skuden blev sat i vandet af en lille håndfuld sejlere med vovemod, og med glimt fra den ofte farefulde sejlads i de efterfølgende fem årtier. Kaptajner og repræsentanter for besætningen i de seneste 25 år fortæller personligt og farverigt om deres oplevelser med at bringe hele landets opera ud til små og store destinationer.

  • af Lars Ole Bonde
    178,95 kr.

    Bent Lorentzen (1935-2018) var en dynamisk kraft i dansk musik. En pioner, der i 1960’erne begyndte sin livslange indsats inden for ny musik, opera og elektronisk musik. Hans særlige kunstneriske profil var inspireret af mange forskellige indtryk – stemmer og instrumenters klang, brasilianske rytmer, moderne polsk musik og Wagners operaer – og han skabte en lang række særdeles nytænkende værker. Hans 15 operaer gør ham til en af vor tids vigtigste danske komponister af musikdramatik. Bent Lorentzen brændte også for at udbrede musikken til amatører og børn, og han var en foregangsmand inden for musikpædagogikken. Som komponist, musikteoretiker, elektronmusikpioner, pædagog, debattør og festivalarrangør var han en paradoksal kombination af avantgarde og rummelighed – en folkelig modernist.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.