Bøger af Lars Olsen

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land. 

Hvor mange danskere har fysisk krævende arbejde? Tænk på et tal, før du læser svaret: 39 procent. Flere end de fleste gætter på. Tallet omfatter ikke kun håndværkere og slagteriarbejdere, men også for eksempel dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn utallige gange på en arbejdsdag. Meningsdannere antager, at vi lever i et »videnssamfund«, hvor kinesere og polakker tager sig af alt det, der støjer og sviner. Dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen, er forsvundet under radarskærmen. De er langt mere utrygge end før - og har større mistillid til politikere, medier og eliter. I Det forsvundne folk kortlægger Lars Olsen de nye brudflader – set fra "folkets" perspektiv.

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene. 

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene.

Den sociale polarisering præger vigtige områder i det danske samfund: skolen, boligkvartererne og forholdet mellem os som mennesker. Lars Olsen bor selv på Nørrebro, hvor polariseringen er tydelig, og han fortæller her om, hvordan vi er ved at få en ghettokultur i Danmark, som ikke udelukkende er karakteriseret ved fattigdom og kriminalitet, men ved at vi alle søger sammen med mennesker, der ligner os selv.Lars Olsen har udgivet en modig, velskrevet og frem for alt nødvendig debatbog om et Danmark, der er ved at blive stadig mere opdelt.Christine Antorini i Politiken

Med helt ny statistik, underholdende cases, et samfundsvidenskabeligt fundament og stærke holdninger bidrager Bjørn Brandenborg og Lars Olsen til debatten om forskellene mellem by og land.De to forfattere skriver fra hver deres aldersgruppe – hhv. 69 og 32 år – og fra hver deres geografiske perspektiv – Lars Olsen er født og opvokset i København og bor nu i Holbæk, og Bjørn Brandenborg er født og bor i Svendborg – men mødes i en enighed om, at vilkårene for at bo uden for de store byer er vanskelige og bidrager til unødvendig forskelsbehandling. Det handler om adgang til sundhedsbehandling, mulighed for realkreditlån, offentlig transport og meget andet.Bogen er dog langt fra en klagesang. Den er også en hyldest til livet i provinsen med natur, sammenhold og aktivt foreningsliv. Brandenborg og Olsen sætter fokus på mange af de fremmende initiativer, der er taget de senere år, bl.a. udflytning af arbejdspladser og undervisningsinstitutioner.

This text contains seven main sections covering topics such as: random Dubins-Freedman related distribution functions, random conservative cascades; random self-similar sets and measures; and random geometrically graph directed self-similar sets and measures.

Det kommende årti ændrer seniorårene for en stor del af danskerne sig langt mere dramatisk, end vi ofte gør os klart. I 2012 var 41 procent af FOA’s menige medlemmer på efterløn som 61-årige og blandt de 64-årige var hele 73 procent på efterløn. For deres kolleger, der i dag er i 40’erne, bliver virkeligheden dramatisk anderledes. De må fortsætte på arbejdsmarkedet, indtil de kan få folkepension – og med en stigende pensionsalder kommer den først, når de er 68, 69 eller 70 år. Vi taler altså om en stigning i tilbagetrækningsalderen på 5-8 år inden for en relativ kort årrække. Den anerkendte journalist og forfatter Lars Olsen gennemgår i ”Kampen om seniorårene” konsekvenserne af de omfattende reformer af efterløn og pensionslader, som har fundet sted i Danmark i de seneste tiår. Ved hjælp af cases og en omfattende research afsløres den store ulighed, som reformerne medfører. Der sammenlignes også med de langt mere nænsomme pensionsreformer i vore nabolande, og der gives forklaringer på, hvordan disse forhold har sneget sig under offentlighedens radar

Det knager i samfundets fuger og bånd,lad falde, hvad ikke kan stå!Men ræk mig, o broder, din barkede hånd, før i løgn og af sult vi forgå, en bygning vi rejser til skærm i vor nød, til arbejdet, liv eller død!U.P. Overbys 'Socialisternes March' fra 1871 afsluttede ofte møderne i Socialdemokratiets spæde start, da man ikke længere satsede på dramatiske konfrontationer som slaget på Fælleden, men på tålmodigt at konstruere den skærmende bygning i form af fagforeninger og vælgerforeninger.Det kom til at lykkes i så høj grad, at afgående LO-formand Thomas Nielsen i 1982 helt uden overdrivelse kunne konstatere, ”Vi har sejret ad helvede til, godt”. I næsten hundrede år var Socialdemokratiet helt afgørende for dansk politik og udviklingen af det moderne Danmark.Den position har partiet nu tabt. Siden 1998 er vælgertilslutningen styrtdykket til under 20 procent - langt under Venstre og kun lidt over Dansk Folkeparti. Den skærmende bygning slår altså revner, og Lars Olsen fortæller, hvordan det er gået til. Dramaerne i partitoppen er grundigt behandlet; Lars Olsens røde tråd er forbindelsen mellem Socialdemokratiet og det folkelige Danmark - fra den klassiske arbejderkultur til nutidens vælgervandringer, og hans fremstilling bygger på skriftlige kilder, erindringsglimt og interviews. I bogen diskuteres også, hvad det vil betyde for det danske samfund, hvis Socialdemokratiet viser sig varigt at være reduceret til et mellemstort parti.  

Flere skal nå længere i uddannelsessystemet. Siden 2006 har der været bred politisk enighed om to vidtgående mål – at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse.Alligevel har tallene ikke for alvor rykket sig. En af de vigtigste årsager er manglende nytænkning omkring uddannelsens kerne: Undervisningen.I det seneste årti er uddannelserne blevet mere snævert boglige og akademiske. Succes i folkeskolen handler udelukkende om det boglige, mange steder er de praktiske fag reelt smuldret bort. Samtidig er de boglige fag og uddannelser mere akademiske end før. Gymnasieelever skal lære videnskabsteori, og helt ned i folkeskolen afleveres synopser, hvor eleverne redegør for deres metodeovervejelser – undervisningsformer der tidligere var forbeholdt de akademiske uddannelser.Konsekvensen er, at uddannelsessystemet bliver en fremmed verden for brede lag. Tallene viser da også, at de højtuddannedes unge klarer sig fint, det er frem for alt børn af faglærte og ufaglærte, som ikke når langt nok.Lars Olsen præsenterer inspirerende eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner landet over har valgt en mere konkret og praktisk tilgang – og dermed bragt undervisningen tættere på virkeligheden. Samtidig sættes eksemplerne i et bredere perspektiv. Hvis »flere skal nå længere«, må der gøres op med de barrierer, der skaber social og kønsmæssig ulighed. Uddannelsesverden har brug for intet mindre end en kulturrevolution.Politisk indledning v. Christine Antorini (S) og Nanna Westerby (SF)

Den nye ulighed er en veldokumenteret debatbog om velfærdsstatens udfordringer og fremtid. Lars Olsen sætter i sin nye bog fokus på uddannelsessystemets krise og på den fremtidige ulighed, der her etableres. For hvad sker der med samfundets sammenhængskraft, hvis vi allerede i skolen taber den svageste sjettedel af en årgang?