Bøger af Lasse Horne Kjældgaard

Bind 4 omhandler tidsrummet 1920-1960. Denne periode er i litteraturen præget af navne som Tom Kristensen, Karen Blixen og Tove Ditlevsen. Jazzen kom til Danmark og det samme gjorde nye strømninger som ekspressionisme og futurisme. Efterkrigstidens kulturkrise skildres med omdrejningspunkt i Heretica-forfatterne Martin A. Hansen, Thorkild Bjørnvig og Tage Skou-Hansen.

Ville danske politikere i dag overhovedet kunne formulere idéen bag velfærdsstaten? Eller var politikerne simpelthen klogere og mere visionære i gamle dage? Den tidligste debat om velfærdsstaten var i vid udstrækning en kulturdebat, som ikke mindst litteraturen havde gode muligheder for at bidrage til. Meningen med velfærdsstaten af professor i dansk litteratur, dr.phil. og forfatter Lasse Horne Kjældgaard skildrer denne debat, som var en helt enestående dialog mellem politikere og forfattere. Bogen rummer læsninger af en række vigtige kunstneriske bidrag til denne samtale af bl.a. Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg, Erik Knudsen, Anders Bodelsen og Henrik Stangerup. Deres litterære forestillinger om velfærdsstaten kaster interessante perspektiver på vores samtid, hvor den politiske debat ikke længere drejer sig om målet med velfærdsstaten, men om hvordan vi bevarer den. Måske endda så meget, at vi helt har glemt spørgsmålet om, hvad meningen med velfærdsstaten egentlig er.

Tolerance drejede sig i det 18. århundrede om religion, i det 19. om seksualitet og i det 20. om ytringer. I det 21. årh. ser det ud som om alle tre områder for intolerance har fået ny næring: Religiøse fundamentalister kræver ret til at være enerådende; homofobiske og kvindefjendske fortidsøgler går lyslevende omkring; mens eksistensen af børneporno demonstrerer, at ytringsfrihed uden grænser kan volde grænseløs skade.Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaard rejser med denne bog på ny spørgsmålet om tolerance.

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora.Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag.Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne.Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker.Bogen er redigeret af Simo Køppe,  David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

Det begyndte vel egentlig med Blicher, så kom J.P. Jacobsen, ”Den Jyske Bevægelse” med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Thøger Larsen. Senere kom mange flere til, og en påfaldende stor og varieret gruppe forfattere fra Nordjylland har sat deres præg på dansk litteratur. I dag forholder det sig ikke meget anderledes: I årene 2001-11 tilfaldt De Gyldne Laurbær syv ud af elleve gange en forfatter med tilknytning til Nordjylland. I antologien går en lang række spillevende danske forfattere på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen gennem selvbiografiske tekster, forfatterportrætter, beskrivelser af landskaber og byer, analyser af enkeltværker og af forfatterskaber. Alle er de vidt forskellige tekster, der til sammen former et lysende billede af det litterære liv på toppen af Danmark. Blandt bidragsyderne er Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg, Mette Moestrup og Thomas Korsgaard.Johannes Riis (f. 1950) er tidligere forlægger og litterær direktør på Gyldendal. Han er mag.art. i litteraturhistorie og har oversat bøger af bl.a. Raymond Carver og George Orwell. Johannes Riis er vokset op på Mors. Jens Smærup Sørensen (f. 1946) er forfatter og cand.phil. i dansk. Han har udgivet en lang række anmelderroste romaner og fik i 2007 sit folkelige gennembrud med romanen Mærkedage. Jens Smærup Sørensen er vokset op i Staun ved Nibe. Lasse Horne Kjældgaard (f. 1974) er direktør for Carlsbergfondet og professor, dr.phil. i dansk litteratur. Lasse Horne Kjældgaard er født og vokset op i Hjørring.

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg er blevet 50 år, og i den forbindelse har 15 markante stemmer hver skrevet et essay til ham - en digter, en forfatter, historikere, journalister, en rockanmelder, en professor, en dramatiker og en aktivist blandt andre.Det er personligt og et portræt af en af landets mest interessante samfundsdebattører og intellektuelle, men med Rune Lykkeberg som et prisme er det også et portræt af en tid.Bidragsydere: Stefan Hermann, Peter Laugesen, Ditte Brasso Sørensen, Jens Erik Kristensen, Esther Kjeldahl, Bjarne Corydon, Katrine Wiedemann, Bo Lidegaard, Klaus Lynggaard, Åsa Linderborg, Lasse Horne Kjældgaard, Bent Vinn Nielsen, Jørgen Steen Nielsen og Ejvind Larsen.Redaktion: Stefan Hermann, Anton Geist og Rasmus Øhlenschlæger Madsen

Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ─ og med den litteraturen, som vi kender den.Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.

Det er en af de bøger, der skaber en afgrundsdyb kløft mellem i går og i dag, skrev Henrik Ibsen ved udgivelsen af det første bind af Georg Brandes' Hovedstrømninger i det Nittende Aarhundredes Litteratur i 1872. Med dens fremkomst var verden ikke længere den samme. Brandes' ambition var at lægge redskaberne fra sin disciplin frem til gavn for store formål såsom promoveringen af frihed, fred og modernitet. Sit grandiose narrativ for den europæiske litteraturs udvikling leverede han personligt for et stort publikum på Københavns Universitet. I et større perspektiv bidrog han hermed til at sætte hele Skandinavien på det litterære verdenskort. Hovedstrømningernes biografiske baggrund, opbygning og hvert binds indhold i det epokegørende værk introduceres her på engelsk, så både et dansk og et internationalt publikum kan læse med.-----------------------------------------------------------------------------------------------------Edited by Jens Bjerring-Hansen & Lasse Horne Kjældgaard ”It is one of those books creating a swallowing gulf between yesterday and today,” Henrik Ibsen wrote upon the 1872 publication of the first volume of Georg Brandes’ Main Currents in Nineteenth Century Literature. After its appearance, the world was not the same. Brandes’ ambition was to deploy the tools of his discipline in the service of big causes, such as the promotion of freedom, peace, and modernity. His grand narrative of the evolution of European literature was delivered in person to a large audience at the University of Copenhagen, and soon after published in six volumes between 1872 and 1890. In Danish circles, he constantly challenged national narrowmindedness and worked to establish dialogues between nations and cultures. In a wider context, he helped to put not only Denmark but the entire Scandinavian region on the global literary map.All of this was made possible by the publication of Main Currents in Nineteenth Century Literature. This anthology compiles essays on the biographical background, overall structure, and individual volumes of Brandes’ magnum opus. Hopefully, it may serve as a resource for newcomers as well as experienced readers looking for an overview of – and new paths in – Brandes’ epoch-making work.

Kritik nr. 184 indeholder artikler om skolepolitik, antiamerikanisme i europæisk samtidslitteratur m.m. og med bidrag af Jon Helt Haarder, Mikael Rothstein m.fl.