Bøger af Laust Kristian Høgedahl

Den såkaldt danske model på det offentlige område er de senere år blevet udfordret. Den danske model indebærer, at arbejdsmarkedets parter, dvs. lønmodtagere og arbejdsgivere, forhandler kollektive overenskomster og løser konflikter uden statslig indblanding. Modellen virker imidlertid bedre på det private end på det offentlige område. Denne bog analyserer nogle af de store udfordringer, der opstår, når et forhandlings- og konfliktløsningssystem flyttes fra den private til den offentlige sektor.For eksempel spiller den offentlige mening en stor rolle, allerede når en risiko for en arbejdskonflikt er under opsejling. Forligsinstitutionens rolle og funktion er også meget anderledes på det offentlige område. Det samme gælder for lovindgreb som afslutning på en arbejdskonflikt. I en nordisk sammenhæng er der flere eksempler på, at der er lavet tilpasninger på forhandlingsmodeller på det offentlige område. Sverige har eksempelvis en mere uafhængig statslig arbejdsgiverorganisering, og i Norge er det et uafhængigt lønråd, der udarbejder udkastet til lovteksten efter et lovindgreb. På den baggrund præsenterer bogen også en række forslag til mulige justeringer og tilpasninger af den danske model på det offentlige område. Om forfatteren Laust Høgedahl, ph.d., er lektor i arbejdsmarkedsrelationer ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet tilknyttet forskningsgruppen Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Han forsker og underviser i arbejdsmarkedets regulering og organisering.

I årtier har det været en væsentlig del af en dansk lønmodtagerkultur at være medlem af en fagforening, og derfor har et af det danske arbejdsmarkedssystems væsentligste kendetegn været en ud fra en international målestok høj organisationsprocent.Tilslutningen til fagbevægelsen har på sin side været forudsætningen for, at arbejdsgiverne har accepteret at regulere løn- og arbejdsvilkår gennem forhandling og indgåelse af kollektive overenskomster. De overenskomstbærende fagforeninger repræsenterer derfor grundstammen i det, vi kalder den danske arbejdsmarkedsmodel . Hvis disse organisationer udsættes for et medlemstab, vil det derfor forrykke den grundlæggende forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodels funktionsmåde. Men det er netop, hvad vi kan registrere over de seneste 10 til 15 år, og det relevante forskningsspørgsmål er derfor: hvorfor vælger mange lønmodtagere at være uorganiserede, og hvorfor har et stort antal lønmodtagere fravalgt de overenskomstbærende organisationer til fordel for ideologisk alternative organisationer? Der er med andre ord sket et opbrud i danske lønmodtageres organisationsmønster, og det er derfor væsentligt at finde årsagerne til, hvorfor danske lønmodtagere orienterer sig anderledes og har skiftet præferencer, når det gælder valg henholdsvis fravalg af fagforeningsmedlemskab. Denne bog bygger på unikke data fra en omfattende survey, hvis formål netop har været at kortlægge danske lønmodtageres motiver til skift eller fravalg af fagforening. Bogens formål er at kaste lys over udviklingen i den faglige organisering i Danmark. Forfatterne analyserer udviklingstrækkene i den danske arbejdsmarkedsmodel de sidste tiår for at vurdere sammenhængskraften i modellen bevæger vi os mod en fastholdelse af de kollektive elementer, og styrkes fællesskaberne, eller er tendensen snarere, at markedskræfterne tager over, og lønmodtagerne handler hver for sig?