Bøger af Leif Dalgaard

Gennem van Goghs optik ser forfatteren kunstnerens motiver som gestalter på træer. Træet som et omdrejningspunkt mellem det levende og det forgængelige: Et svar på naturens sammensathed.Det er en interessant vinkel i en tid, hvor der bliver mere kultur og færre træer.

Leif Dalgaard har skrevet 25 epistler til sine børnebørn. Smukt illustreret af kunstner Niels Reumert.Hvorfor mon Mona Lisa stadigvæk smiler? Hvor ligger skismaet mellemjalousi og misundelse? Hvad er en epistel? Er vi blevet lykkeligere medfremtidens tekniske resultater? Det er nogle af de spørgsmål Leif Dalgaardstiller til sig selv med denne publikation i et forsøg på at give sine børnebørnet svar på, hvad der venter dem forude.I dag har digitaliseringen erstattet det eftertænksomme øjeblik, hvor manspørger sig selv, hvad det hele kan føre til? Er vi blevet lykkeligere som mennesker,fordi vi kan opleve hinanden digitalt? Eller er vi blevet skræmte fravid og sans på grund af usikkerheden om vores fremtid? Bliver vi fremoverudklækket af en algoritme?I dag kan selv en lort betragtes som kunst, fordi vi ikke mere bruger næsentil at efterprøve os med. Livet har udviklet sig til en markedsøkonomi. Derer ikke noget at sige til, at vi er bekymrede. Med disse epistler har LeifDalgaard erstattet vores duknakkethed med et svar på, hvorfor vi hele tidengår og kigger nedad. Det er fordi, vi ikke mere kan læse skriften på væggen?Evnen til at fremstille stort set hvad som helst kan ikke mere indhentes afevnen til at forestille sig, hvad det har af konsekvenser. Vi er blevet jalouxpå bøgernes indhold og misundelig på den, der endnu kan læse en tekst?Mon man efterhånden kan efterspørge situationen med et svar på, hvordanog hvorfor det er kommet så vidt?

Det siges, at man formes af de omgivelser, man er omgivet af under den følsomme opvækst, og ikke af genetiske forhold, hvor bekvemmeligt det så end kan lyde. Blåt blod? Det lyder besnærende. Men jeg tror, at det er omgivelserne, indirekte som direkte, snarere end blodets bånd, der har afgørende indflydelse på, hvordan man udvikler sig. Jeg står i gæld til de personer, som er omtalt i denne levnedsbeskrivelse. Nogle har jeg kendt indgående, andre ikke. Men deres virke inden for de omtalte rammer og kulturelle forhold har mere eller mindre haft indflydelse på min udvikling, set fra en alder, hvor man mere skuer tilbage end frem.

Er det kunstneren eller myten om kunstneren, der betinger oplevelsen af det færdige værk? Picasso gav selv svaret: ”Når du betragter et billede, ser du slet ikke, hvad motivet indbringer af udfordringer eller klingende mønt. Du ser kun myten, der omgiver den person, som har skabt billedet.”Picassos kunst forudsætter mange myter og mange fortolkninger. Picasso begav sig ud på flere kontinenter, psykologiske overdrev og skarpe knivsægge, alle i et forsøg på at afbalancere modsætninger med en kunstnerisk integritet. Om det lykkedes har eftertiden med sin ambivalente holdning til Picassos kunst for længst bevist: Picasso er hele tiden til debat.

”Skrevet af kærlighed i anledning af Dronning Margrethe den II’s 40 års jubilæum, 2012.Kære Deres Majestæt!Min loyalitet overfor samfundet.Og ikke mindst:Min stolthed over samme,skyldes i høj grad Deres personlighed,integritet og kultur.Jeg har altid set mig selv gennem Deres adfærd,interesser og initiativer.De er en institution,Et eksempel på kontinuiteten i vores historie på godt og ondt.Andy Warhol kaldte Dem et ikon.”