Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Lene Rode

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Optimal performance og nul skader
    af Lene Rode & Thomas V. Bundgaard
    206,95 kr.

    Du har investeret i en god cykel og tilbringer masser af timer i sadlen. Men matcher dit input med dit output? Kører du lige så stærkt, som al din træning gør dig fortjent til, eller bliver du jævnligt sendt tilbage til start på grund af skader?Der findes en masse bittesmå knapper at skrue på, som gør en verden til forskel for din komfort, udholdenhed, fart og skadesrisiko. Og det er dem, denne bog handler om. De knapper, der fintuner din cykels og din krops biomekanik, så du forebygger skader og får det optimale udbytte af hvert eneste tråd.Du får i bogen en trin-for-trin guide til, hvordan du indstiller klamper, sko, sadel og styr, så det fungerer mest effektivt for netop dig, din krop og dine mål.Den rigtige cykelposition har afgørende betydning for din præstation på cyklen - uanset om du kører racercykel, mountainbike eller tri/enkeltstartcykel.Du lærer at indstille din cykel korrekt, så du øger komforten og ydeevnen, reducerer skadesrisikoen og gør din cykeloplevelse langt bedre. Når du når sidste side, er du klædt på til at indstille din cykel, så du får den bedst mulige ydeevne, kraftoverførsel, aerodynamik og komfort.På den måde forebygger du skader og unødigt slid på kroppen - og din cykling bliver både hurtigere og sjovere.Med i bogen får du også Thomas Bundgaards egne anekdoter, erfaringer og forberedelser til cykelløb og bikefit af nogle af de bedste cykelryttere over hele verden.

  • Spar 17%
    - Det bedste fra 5:2, stenalderkost, middelhavsdiæt, vegetarkost, syre/base-kost og LCHF
    af Lene Rode
    206,95 kr.

    En tilgængelig og indbydende sundheds- og slankebog, der sorterer i de seneste års mange forskellige råd og giver læseren alt det bedste. Stenalderkost? 5:2? LCHF? syre/base-kost? Hvad virker bedst? Du behøver ikke at vælge, for Lene Rode har samlet alt det, der virker og serverer det nemt og enkelt: de sundeste og mest slankende opskrifter og de ti mest effektive øvelser.

  • af Lene Rode & Torben C-Bohnhardt
    37,95 - 103,95 kr.

    CTRL+Alt+Delete er historien om at skifte identitet 180 grader. For 10 år siden var Torben C-Bohnhardt fuldrygget rocker. Han var officielt en helvedes karl med tyk hud af frygtløs ligegyldighed. Før det var han for længe siden en lille dreng, som ingen passede på eller lærte at træffe de rigtige valg. Som flyttede hjemmefra som 12-årig, blev skudt to gange i hovedet som 16-årig og mistede det ene øje. Som blev rocker som 18-årig for endelig at høre til og være en del af et fællesskab, hvor man passede på hinanden. Men da døren til rockerborgen smækkede bag ham, så det anderledes ud, og bagved fandtes en verden, der ikke bare var fuld af kriminalitet, våben og stoffer, men også knive i ryggen fra de såkaldte brødre. I 30 år traf Torben masser af valg. De fleste var dårlige, og de færreste var bevidste. Og så traf han en ny slags valg. Et valg, der gjorde ham til et omvandrende bytte og kostede ham alle de venskaber, han nogensinde havde haft. Torben Bohnhardt sagde farvel til rockermiljøet og røg i bad standing. Fordi han ville give sin datter en bedre barndom og et bedre liv, end han selv havde haft - før det var for sent. Og fordi han ville skabe sig et liv på den anden side. Men der var tomt derude. Ensomt. Identitetsløst. For hvem er man, når man ikke længere er den, man har været hele livet? Når man er usynlig for alle, man nogensinde har kendt? Derude, hvor det letteste i verden er at blive bitter på alle dem, der har svigtet. Forældrene, systemet, brødrene, samfundet, de såkaldte venner, skæbnen. Lige der gjorde Torben noget helt andet og meget lidt rockeragtigt. Han gik i terapi og hypnose og brugte år på at rydde op i sit hoved og sin sjæl. Han uddannede sig til coach, NLP-terapeut og hypnotisør og fandt en form for ro indeni. Med den følelse af ro spirede et nyt livsformål, og han stiftede nonprofit-foreningen HeadON, lige siden har hjulpet unge mænd med hårdt ydre og skadet indre ud af kriminalitet og ind i livet.

  • af Lene Rode
    357,95 kr.

    Du vil gerne være sund, stærk og slank, men du vil nødig gå glip af noget. Du elsker mad, men synes tit, det er besværligt at lave god sund, mad som smager fantastisk. Du vil gerne have alle vegetarernes sundhedsfordele, men du vil nødig undvære kød helt. Faktisk vil du helst have det hele og lidt til. Fortvivl ikke, du er kommet til den rigtige bog! Som flextitar er der plads til det hele - især den gode smag. Du får 52 opskrifter til nemme, lækre og tilgængelige retter til morgenmad, frokost, aften, kager, desserter og snacks. Næsten alle ingredienser kan købes i almindelige supermarkeder, og de fleste retter kan laves på under 30 minutter og passes ind i en travl hverdag.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.