Bøger af Lene Tanggaard

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI handler om de psykologiske aspekter ved pædagogiske praksisser. Kort sagt: Hvordan tager man bedst muligt hensyn til psykologiske fænomener som eksempelvis motivation eller læring, når man tilrettelægger en intenderet forandringsproces for andre? Som den første på dansk giver bogen en nærmere afgrænsning og beskrivelse af den pædagogiske psykologi. Denne 2. udgave udmærker sig ved at være opdateret i forhold til nogle af de nyeste og mest aktuelle aspekter af den pædagogiske psykologi med en revideret indledning, et helt nyt kapitel om ADHD i et pædagogisk-psykologisk perspektiv og med referencer til den nyeste debat om læring i skolen. Bogen viser, hvordan denne gren af psykologien har udviklet sig i takt med moderniteten, og hvordan disciplinen bliver afgørende for realiseringen af de vestlige samfunds uddannelsessystemer. Bogen griber fat i udviklingen fra den tidligt moderne periodes laboratorieforsøg med dyr til den senmoderne pædagogiske psykologis studier af menneskers læring i arbejds- og hverdagsliv. Der henvises undervejs til de praktiske implikationer af forskellige teorier om læring, og bogen gennemgår baggrunden for brugen af intelligenstest og konsultation i pædagogisk-psykologisk rådgivning.Bogen er skrevet til såvel professionsuddannelser som til bachelor- og kandidatuddannelser på universitetsniveau, men kan desuden benyttes som overbliksskabende introduktion til pædagogisk psykologi blandt undervisere og udøvende praktikere.

Denne bog udfordrer den dominerende personfokuserede ledelsespsykologi, hvor den enkelte leders kapacitater, evner og personlighedstræk er i fokus. Med afsæt afsæt i det fællesskabs- og netværksorienterede paradigme, mener forfatterne, at ledelse i højere grad forstås og beskrives som et socialt fænomen i organisationer. En social ledelsespsykologi inkluderer også lederen som person, men betoner nødvendigheden af at udnytte samtlige organisationens humane ressourcer og få fællesskaber til at blomstre og gro. Ledelse er altså en situeret og refleksiv praksis, der i vid udstrækning skal læres. Fås i anden udgave, benyt SBN 9788759332788

VANEBRUD er bogen til dig, der ønsker at få mere kreativitet ind i din hverdag. Den giver dig gode ideer og metoder til, hvordan du kan udfordre dine gamle vaner og veksle dem til kreativ tænkning - både personligt og i dit arbejdsliv.Betragt kreativitet som toppen af et isbjerg, der hviler på et fundament af vaner, rutiner og erfaringer. Når du skal tænke kreativt, handler det derfor ikke altid om at kaste gamle vaner overbord og bare 'tænke ud af boksen'. Der er nemlig masser af kreativt potentiale i dine gamle vaner, for vanerne er kilden til de vanebrud, der kan bringe ny kreativitet op til overfladen.Lene Tanggaard er professor i psykologi og har i mange år forsket i kreativitet og kreative processer. I denne bog tager hun læseren ved hånden og peger med inspiration fra forskningen på syv vaner, vi alle kender til. Med udgangspunkt i dem, fortæller hun om de vanebrud, der har inspireret hende selv til kreativ tænkning.VANEBRUD er en underholdende og lærerig hyldest til kreativiteten i os alle. Men bogen er en mindst lige så stor hyldest til de vaner og rutiner, der skaber fantastiske forudsætninger for, at kreativiteten i det hele taget kan opstå.

Lær! handler om, hvordan man kan arbejde med talentudvikling, med specialisternes viden, med oplæring og videreuddannelse, med udviklingens af en læringskultur, med innovation og ikke mindst med de læringsfælder, som vi risikerer at snuble i.I dagens samfund er det en forudsætning, at mennesker såvel som organisationer er i stand til at lære. Man taler om den lærende organisation. Men hvad skal der til for at etablere forudsætninger for læring på en arbejdsplads? I Lær! – Effektiv talentudvikling og innovation af Lene Tanggaard og Tue Juelsbo kan du læse om mesterlære, kreativitet og håndværk.Forfatterne argumenterer for, at kreativitet er noget, vi lærer, at vi har alt for stort fokus på potentialer og alt for lidt fokus på håndværk, og at vi synes at have glemt læring som en vigtig strategisk faktor i moderne organisationer. De taler for, at virksomheder og organisationer skal opbygge stærke talentmiljøer.

Dette er en lille bog, som nogle – måske mange – har brug for. Vi har glemt, at vi nogle gange skal glemme for bedst at lære. Lyder det kryptisk, så er det det ikke. Det er enkelt og indimellem indlysende. Alligevel har vi efterhånden indrettet vores daginstitutioner, skoler, uddannelser og allehånde former for vejledning, sådan at både børn, unge og undervisere gennem rigid målstyring, overdimensioneret selvmonitorering og refleksion over egne læreprocesser kløjs i at lære og i at undervise. Derfor har vi brug for læringsglemsel, som professor Lene Tanggaard giver en introduktion til her. Den er enkel og ikke svær at at gå til. Læs den og kom i gang med at udvise mere vovemod og anarki i Danmarks centralnervesystem: vores enestående institutioner, skoler og uddannelser, som stadig – på trods af epidemien af ‘målstyret læring’ – er blandt de bedste i verden.

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagoguddannelsen og ude i de pædagogiske praksisfelter i bredeste forstand. For hvad er det egentlig, de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag? Dette højaktuelle spørgsmål er bogens centrale omdrejningspunkt, og hvert kapitel giver et særligt perspektiv på værdien af at revitalisere den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Bogen kan fungere som en bred grundbog både til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller, eller potentielt kunne spille, en rolle. Bogen henvender sig desuden til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og vække til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år.

Den såkaldte 'djøfisering' fejer gennem arbejdslivet, i det private og ikke mindst det offentlige. Vores indsats skal kunne måles og vejes og resultaterne gøres op, for at det tæller. Globalisering og økonomisk krise har gjort det nødvendigt at effektivisere, men bliver vi nødvendigvis mere produktive, når vi tæller alt? Eller bruger vi i stedet ressourcerne forkert, og blander vi æbler og pærer, når vi forsøger at sætte enhver slags arbejde på en formel, der kan tælles - fx i folkeskolen, sundhedsvæsnet og den sociale sektor?

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod. Bogen består af forstyrrelser, kritikker, destruktioner og opløsninger samt nogle upraktiske råd og sære opbyggelige bemærkninger, der kan rive pædagogikken løs fra dens aktuelle ensomhed og bringe den i kontakt med dens kulturelle, sociale og politiske virkelighed og baggrund. Når du er færdig, er du efterladt kompetence- og læringsløs. Til gengæld får du måske lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt? Uren pædagogik 3 er tredje bog i serien om Uren pædagogik, hvor en række forskere og pædagoger drøfter begrebsmæssige, praktiske og videnskabelige problemer ved det eksisterende sprog om pædagogik og uddannelse. Bogen indeholder bidrag af Lene Tanggard, Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer, Brian Degn Mårtensson, Jan Jaap Rothuizen, Jacob Klitmøller, Hans Henrik Hjermitslev, Frederik Pio, Kirsten Hyldgaard, Thomas Szulevicz, Alexander von Oettingen, Erik Schmidt og Per Fibæk Laursen.

Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagoguddannelsen og ude i de pædagogiske praksisfelter i bredeste forstand. For hvad er det egentlig, de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag? Dette højaktuelle spørgsmål er bogens centrale omdrejningspunkt, og hvert kapitel giver et særligt perspektiv på værdien af at revitalisere den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Bogen kan fungere som en bred grundbog både til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller, eller potentielt kunne spille, en rolle. Bogen henvender sig desuden til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og vække til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der går rundt med en spirende nysgerrighed over for de muligheder, som de æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer kan åbne i daginstitutioner, i skoler og på vores uddannelsesinstitutioner i bredere forstand. Bogens bidragydere er: Nils Falk Hansen (red.), Steen Nepper Larsen, Bennyé D. Austring, Allan Baumann, Vicki June Sieling, Lene Tanggaard, Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre, Martin Ladefoged Johnsen, Martin Spang Olsen og Lulle Zahle. Se indholdsfortegnelse og forord til bogenOmtale af bogen'Æstetikken tilbage i pædagogikken består af 9 kapitler, der fra såvel teoretiske som praktiske perspektiver opfordrer til eksperimenterende æstetisk praksis med børn. Bogen er velbegrundet og berigende læsning for alle, der lever og arbejder inden for det pædagogiske felt. Æstetikken som begreb og fænomen er nærværende overalt i teksterne, dog aldrig som et eksklusivt filosofisk anliggende, men snarere som et altomfattende perspektiv på pædagogisk praksis. Ved iagttage og deltage i hverdagslivet gennem æstetiske væremåder bliver konkrete læringsmål fortrængt af eksistentielle temaer. Bogen bidrager til at synliggøre nytten af det tilsyneladende unyttige, hvor det ikke drejer sig om at udfylde en bestemt læreplan, men om at inddrage børn og voksne i et undersøgende og skabende oplevelsesfællesskab. Plads til fordybelse er et gennemgående tema, der står i skarp modsætning til den tendens til instrumentalisering, som har gennemsyret de seneste årtiers økonomisk-politiske styring af det pædagogiske felt. Men æstetisk fordybelse kræver både fagligt og personligt engagement, og derfor peger bogen også på pædagoguddannelsen som et væsentligt grundlag for, at æstetikken virkelig kan komme tilbage i pædagogikken.' - Sven-Erik Holgersen, lektor, ph.d., DPU

Innovation udgør i dag et vigtigt samfundsmæssigt anliggende for både politikere, virksomhedsledere, medarbejdere og andre, og der diskuteres fra mange forskellige faglige vinkler og interesser. Med denne antologi sættes der fokus på, hvordan erhvervspsykologien bidrager til innovation i offentlige og private virksomheder. Bogens forfattere er psykologer med omfattende erfaring som både forskere eller konsulenter. Tilsammen præsenterer de et bredt udvalg af cases og psykologisk teori. Gennem eksempler fra egen praksis og diskussioner med afsæt i den nyeste viden om innovation viser de, hvordan erhvervspsykologien kan bidrage til at stille de relevante spørgsmål og sørge for fokus og retning i bestræbelserne på at skabe et mere innovativt samfund. De praksisnære cases bringer læseren fra uddannelse, hjemmepleje og sundhedsvæsenover ledelse, arkitekter og folkeskolen til PPR (kommunernes Pædagogisk PsykologiskRådgivning) og rådgivende ingeniører. Redaktørerne er Mads Bendixen, som arbejder som erhvervspsykolog hos ingeniørvirksomheden Alectia samt lektor Niels Christian Mossfeldt Nickelsen fra Aarhus Universitet, DPU. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for innovation i organisationer og i samfundet generelt.

I Det kreative nej giver professor i kreativitet, Lene Tanggaard, nye svar på, hvordan vi kan bruge afvisning som en kreativ drivkraft.Hun giver indblik i, hvordan vi kan omfavne de fejl og de afvisninger, vi støder på livet igennem, så de giver os positiv energi og bliver værdifulde medspillere i vores kreativitet.Bogens rummer inspirerende eksempler på, hvordan et nej kan katapultere os videre til noget, der får positiv betydning for vores liv.

Lær! handler om, hvordan man kan arbejde med talentudvikling, med specialisternes viden, med oplæring og videreuddannelse, med udviklingens af en læringskultur, med innovation og ikke mindst med de læringsfælder, som vi risikerer at snuble i.I dagens samfund er det en forudsætning, at mennesker såvel som organisationer er i stand til at lære. Man taler om den lærende organisation. Men hvad skal der til for at etablere forudsætninger for læring på en arbejdsplads? I Lær! – Effektiv talentudvikling og innovation af Lene Tanggaard og Tue Juelsbo kan du læse om mesterlære, kreativitet og håndværk.Forfatterne argumenterer for, at kreativitet er noget, vi lærer, at vi har alt for stort fokus på potentialer og alt for lidt fokus på håndværk, og at vi synes at have glemt læring som en vigtig strategisk faktor i moderne organisationer. De taler for, at virksomheder og organisationer skal opbygge stærke talentmiljøer.

Når et barn afleveres i daginstitutionen og skal vinke farvel til forældrene, kræver det en høj grad af tillid fra alle sider. For at barnet skal føle, at overleveringen mellem de to arenaer - hjem og daginstitution - er sikker og tryg, er barnet dybt afhængigt af, at forældre og pædagoger har tillid til hinanden. Forældrene må have tillid til, at de pædagogisk professionelle har betingelserne og evnerne til at skabe omsorg, tryghed og nærvær for deres barn, og omvendt må der fra daginstitutionens side være tillid til forældrenes opbakning og respekt for den pædagogiske professionalisme - og til at forældrene vil og gør det bedste for barnet.Tilliden er kernen i samarbejdet mellem forældre og pædagoger. Gensidigheden og samarbejdet fremhæves også i Dagtilbudsloven som fundamentalt for, at dagtilbuddet kan "give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst", men  i praksis kan det være svært. Både forældre og pædagoger giver i det forskningsprojekt, der ligger til grund for bogen, udtryk for, at tilliden kan opleves skrøbelig.Skal vi vinke? undersøger tillidens betydning for samarbejdsdynamikkerne mellem forældre og pædagogisk professionelle i dagtilbud. Hvorfor opleves tilliden så vigtig? Hvad er dynamikkerne bag tillids- relationen? Hvilken betydning har tillid for samarbejdet, og hvordan genopretter man tilliden, når den er under pres?

Denne bog er en guide til udvikling af kreativitet hos børn, unge og voksne. Når mennesker lærer, er det sjældent nok blot at lære det, de andre kan. De fleste lærer mere end det tilsigtede og begynder at forandre den praksis, de lærer i – de udviser kreativitet. Forfatteren viser gennem interview med lærere og pædagoger, at improvisation og fornyelse er nødvendig for at forblive professionel og for at sikre gode læringsmiljøer. Bogen præsenterer en ny teori med afsæt i helt nye resultater fra dansk skolesammenhæng. Forfatteren er professor i pædagogisk psykologi og forsker i kreativitet og læring på Aalborg Universitet.

Alle er kreative! I denne bog viser Lene Tanggaard (professor i kreativitet) og Christian N. Stadil (ejer af bl.a. Hummel), at alle kan blive endnu mere kreative. De har interviewet en række af Danmarks mest kreative mennesker, for at finde ud af, hvordan de gør. Picasso gik i bad, når han skulle få nye ideer. I bogen hører du om Ingolf Gabolds blå elefanter, Kenneth Bagers bad, Bjarke Ingels visioner, René Redzepis lørdagssessioner, Jørgen Leth gåture og Søren Rasteds tvivl. Du får inspiration til at udfordre dig selv og arbejde med din egen kreativitet. 

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL: Kognitionspsykologi Adfærdspsykologi Psykodynamisk psykologi Sociokulturel psykologi Eksistenspsykologi Læring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.Omtale af bogen'Her har vi en super god antologi! Den nye udgivelse, Elevens læring og dannelse, som er redigeret af Søren Pjengaard, er en relevant og velskrevet antologi. Undertitlen Fem læringspsykologiske forståelser af motivation, identitet, læring og dannelse indikerer et bredt begrebsmæssigt felt, når vi beskæftiger os med læring og dannelse. Det virker godt. Styrken er i særdeleshed de dygtige bidragydere, for eksempel Lene Tanggaard og Pjengaard selv, der alle er stærke forskere og formidlere af teori og praksis til lærere og ledere i folkeskolen og til studerende på professionshøjskoler. Bogen indeholder emner, som synes 'glemt' i andre lignende bøger, så derfor er bogen også et frisk pust og relevant på læreruddannelsen. Jeg anvender selv bogen på læreruddannelsens modul Elevens læring og udvikling.' - Karsten Mellon, ph.d., lektor, Professionshøjskolen Absalon.'Selv om denne bog henvender sig til lærere, så kan den læses med udbytte af alle, som på den ene eller anden måde arbejder med læring og dannelse. I bogen (som beskrives som en grundbog) præsenteres læseren for en bred vifte af læringsteorier. Bogen er redigeret af Søren Pjengaard, og kapitlerne er skrevet af en serie af veloplagte bidragsydere, herunder Jørn Bjerre og Lene Tanggaard. Bogen trækker tråde tilbage i især psykologihistorien, men også frem til aktuelle tendenser og diskussioner. På den måde sættes indholdet fint i relief og bogen bliver derved meningsfuld og relevant. Jeg lærte selv en masse af at læse bogen. Særligt bogens del 3, synes jeg var spændende. Her sættes fx kognitive læringsteorier i forbindelse med dannelsesbegrebet. Jeg vil give bogen mine aller bedste anbefalinger med på vejen.' - Micki Sonne Kaa Sunesen, konsulent, Undervisningsministeriet'Det er en velredigeret bog, der giver mange gode og velskrevne bidrag til indføring i en række af de læringspsykologiske positioner, der har haft størst indflydelse på forståelsen af læring og undervisning de sidste 100 år. En vigtig pointe i bogen er, at de forskellige læringspsykologiske tilgange ikke hænger sammen i en udviklingshistorie, hvor de nye afløser de ældre. Tværtimod viser bogen, at alle de læringspsykologiske tilgange har en egen udviklingshistorie, så de er i konstant udvikling, og at de forskellige positioner kan forstås på en måde, så de belyser forskellige sider af det læringsteoretiske felt. (...) Bogen er primært tænkt til læreruddannelsen og læreres efteruddannelse, og især til første gruppe må den siges at være yderst relevant, da man får en fin indføring i de forskellige positioner.' - FolkeskolenLæs hele anmeldelsen fra Folkeskolen

Pædagogikken er blevet alt for ren og pæn. Store dele af den pædagogiske forskning er i disse år optaget af at finde metoder, der kan rejse rundt fra fag til fag og fra skole til skole. Pædagogik reduceres dermed til anvendelse af disse metoder, og den pædagogiske forsknings opgave bliver at blåstemple bestemte metoder med en særlig forskningsmæssig evidens. Metoder bliver kongevejen til sikkerhed, kontrol og mere læring. UREN PÆDAGOGIK gør op med dette syn. Med baggrund i discipliner som pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi og litteraturforskning argumenterer forfatterne for, at pædagogik er besværlig, overraskende og uren, og at den er tæt knyttet til kulturen, faget, konteksten, indholdet, personen og materien. Bogen udgør dermed en kritik af det eksisterende rene syn på pædagogik og pædagogisk forskning – samtidig med at dens forfattere forsøger at pege på andre og mere urene veje for vores forståelse af pædagogik og uddannelse.

Vi har brug for flere opfindsomme Georg Gearløs-typer, som kombinerer kreativ skaberglæde med nytænkning. De har nemlig den nødvendige opfindsomhed, som skaber nye produkter og nye forretningsmodeller, og som får forskningen til at søge nye veje. Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, og heldigvis kan vi alle sammen lære at blive mere opfindsomme, og vi kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Professor Lene Tanggaard skitserer i denne korte bog, hvad vi skal gøre for at fremelske opfindsomheden hos os selv og andre. Bogen er en del af High Performance-serien. Det er korte og præcise bøger, og seriens omdrejningspunkt er menneskers udfoldelse og præstation med fokus på ledelse, motivation og viljen til at gøre sig umage.

Fra universiteterne uddannes der psykologer som aldrig før, og opgaver og arbejdssteder for psykologer forskellige steder i samfundet er i vækst. Psykologi vokser således både som akademisk fag på universiteterne og som professionsfelt. Sommetider er universitetet og professionen i dynamisk samspil, og andre gange lever de hvert deres liv og bevæger sig i forskellige retninger.De fleste psykologer gives legitimitet i samfundet på baggrund af deres akademiske titel, og universitetsforankringen af psykologers virke fremhæves ofte som en kvalitetssikring af virket i forhold til psykoterapeuter på det såkaldte "grå marked". Men er det overhovedet muligt for den enkelte psykolog at koble mellem forsknings- og professionspraksis, og kan viden erhvervet på universitetet være meningsfuld for professionsudøvelse? Bogen tematiserer dilemmaer i dette felt, der er nærværende for både forskere, praktikere og ikke mindst psykologistuderende, der har som mål at bevæge sig fra forsknings- til praktikerverdenen.  Bogen er redigeret af Svend Brinkmann, adjunkt i social- og personlighedspsykologi ved Århus Universitet, og Lene Tanggaard, adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Den indeholder bidrag fra såvel danske som udenlandske kapaciteter: Espen Hougaard, Gudrun Olsson, Donald Polkinghorne, Steinar Kvale, Claus Elmholdt, Fransisco Pons, Pierre-André Doudin, Frédérique Cuisinier, Seth Chaiklin og Søren Willert.

Forbindelsen til livet og til livsoplysningen blev et særkende for højskolen, der således kom til at stå i modsætning til den eksamenstunge latinskole. Læringen skal drives af lyst, ikke af pensum, karakterer og eksamen. Lene Tanggaard sætter den eksamensfrie skole under lup, og fire fortællinger viser, hvordan buddet realiseres i højskolens praksis.Lene TanggaardFødt 1973. Professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i kreativitet og læring. Modtager af Højskolepædagogisk pris i 2017. Forfatter til bl.a. I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ, Læringsglemsel, Skolens formål – mellem målstyring og kreativitet og Uren Pædagogik.Højskolens 10 bud.Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf dette er bind 2. Hvert bind undersøger ét kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.Bogen er tosproget, både dansk og engelsk.

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL:KognitionspsykologiAdfærdspsykologiPsykodynamisk psykologiSociokulturel psykologiEksistenspsykologiLæring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod.Bogen består af forstyrrelser, kritikker, destruktioner og opløsninger samt nogle upraktiske råd og sære opbyggelige bemærkninger, der kan rive pædagogikken løs fra dens aktuelle ensomhed og bringe den i kontakt med dens kulturelle, sociale og politiske virkelighed og baggrund. Når du er færdig, er du efterladt kompetence- og læringsløs.Til gengæld får du måske lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt?Uren pædagogik 3 er tredje bog i serien om Uren pædagogik, hvor en række forskere og pædagoger drøfter begrebsmæssige, praktiske og videnskabelige problemer ved det eksisterende sprog om pædagogik og uddannelse.Bogen indeholder følgende bidrag:Indledning Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard, Svend BrinkmannSagspædagogik – om lidenskab, opslugthed og fordybelse som pædagogiske drivkræfterLene Tanggaard Pædagogikkens placebo?Kirsten HyldgaardDen rene læreanstalt? Læreren på mellemhåndErik SchmidtPædagogik og kausalitetThomas Aastrup RømerSe ud i verden! Uren pædagogik og opmærksomhedens dannelseSvend BrinkmannUren pædagogik i pædagoguddannelsen – et grundtvigsk korrektivHans Henrik HjermitslevPædagogikkens fortællingerJan Jaap RothuizenRen uroThomas SzuleviczRefleksioner over den ‘rene’ op­deling mellem den ‘rene’ og ‘urene’ pædagogik: ligheder mellem John Hattie og Gert BiestaJacob KlitmøllerUndervisningens indhold mellem læring og dannelse: kampen om kundskabsbegrebetFrederik PioDen rene urenhed – en drøftelse af kærligheden til mennesket som absolut postulat i en uren pædagogikBrian Degn MårtenssonSkolens paradoks og det beskidte principAlexander Von OettingenKritikken af den ‘rene’ pædagogik rammer kun konceptforskningPer Fibæk Laursen

A hands-on guide supporting both students and supervisors on the doctoral journey, helping make the process of achieving a PhD both enjoyable and productive.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Hvad gør en skoleledelse for at udvikle elevers motivation og læreresrelationskompetence?Af Dorte ÅgårdLærernes relationskompetence har betydning for elevernes motivation for skolearbejdet. Artiklen præsenterer den nyeste forskningsbaserede viden på området, herunder forskning om lærer-elev-relationens betydning. Desuden giver den et bud på, hvad skoleledelser konkret kan gøre for at øge elevmotivation gennem et bevidst arbejde med lærerudvikling med fokus på relationskompetence.Synlig læring er synlig succesAf Jesper BodingLæringsmålstyret undervisning skaber grundlaget for, at eleven løbende oplever at have lært noget nyt. Når læringen synliggøres for eleven, styrkes deres oplevelse af self-efficacy, som kort fortalt er elevens tro på egne evner. Artiklen beskriver en måde at arbejde med læringsmålstyret didaktik, hvorskoleledelsen løbende følger op for netop at sikre, at elevernes læring synliggøres, og deres motivation for læring gennem troen på egne evner derved styrkes.Skoleledere kan understøtte lærernes motivationAf Lotte Bøgh Andersen, Stefan Boye og Ronni LaursenMed udgangspunkt i arbejdstidsregler og folkeskolereform ser denne artikel nærmere på lærernes motivation. Artiklen bygger på en analyse af styring i folkeskolen og sætter særligt fokus på motivation blandt lærere før og efter arbejdstidsregler og folkeskolereformen. Derudover undersøger artiklen, hvadskolelederne kan gøre for, at lærerne opfatter denne styring som understøttende og derved forbliver motiverede.Klumme: Kreativitet og motivation – det bliver ikke mere hot! Not?Af Lene Tanggaard

Både pædagogisk forskning og praksis får stor bevågenhedi disse år. Folkeskolens resultater måles og sammenlignes i internationaleundersøgelser. Kravene til øget konkurrenceevne idet åbne, globale marked stiger, og uddannelserne skal leverevidenskytset. Der sker en centralisering af beslutningsprocessernei uddannelsessystemet, mens de økonomiske tøjler strammes. Menhvilken rolle kan og skal pædagogikken spille her? Må vi gå påkompromis med uddannelsestraditioner, for at vi i krisetider kanfå mere viden til flere elever for færre penge, og er blåstempledepædagogiske metoder vejen frem? Eller udfolder pædagogikkensig mere kreativt og uregerligt, alt imens den er med til at skabemindre målbare værdier i vores samfund?’Uren pædagogik 2’ er en opfølgning på den debat, som udgivelsen’Uren pædagogik’ igangsatte. I bogen udbygges ognuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sigeknyttet til kultur, fag, kontekst og materie. Begrebet uren pædagogiksættes ind i en aktuel sammenhæng, hvor mangeartedeparametre er med til at forme de krav, som møder dansk pædagogiki daginstitutioner, folkeskole og videregående uddannelser– og bogens forfattere giver bud på, hvad den urene pædagogikkan bidrage med i dette udfordrende landskab.Med bidrag af:Søren BengtsenGert BiestaSvend BrinkmannJørgen CarlsenStefan HermannPeter KempLeo Komischke-KonnerupSteen Nepper LarsenKlaus NielsenOve Kaj PedersenThomas Aastrup RømerLene TanggaardKarsten Tuft

Både pædagogisk forskning og praksis får stor bevågenhed i disse år. Folkeskolens resultater måles og sammenlignes i internationaleundersøgelser. Kravene til øget konkurrenceevne i det åbne, globale marked stiger, og uddannelserne skal levere videnskytset. Der sker en centralisering af beslutningsprocesserne i uddannelsessystemet, mens de økonomiske tøjler strammes. Men hvilken rolle kan og skal pædagogikken spille her? Må vi gå påkompromis med uddannelsestraditioner, for at vi i krisetider kan få mere viden til flere elever for færre penge, og er blåstemplede pædagogiske metoder vejen frem? Eller udfolder pædagogikken sig mere kreativt og uregerligt, alt imens den er med til at skabe mindre målbare værdier i vores samfund?’Uren pædagogik 2’ er en opfølgning på den debat, som udgivelsen ’Uren pædagogik’ igangsatte. I bogen udbygges ognuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sigeknyttet til kultur, fag, kontekst og materie. Begrebet uren pædagogiksættes ind i en aktuel sammenhæng, hvor mangeartedeparametre er med til at forme de krav, som møder dansk pædagogiki daginstitutioner, folkeskole og videregående uddannelser– og bogens forfattere giver bud på, hvad den urene pædagogikkan bidrage med i dette udfordrende landskab.Med bidrag af:Søren BengtsenGert BiestaSvend BrinkmannJørgen CarlsenStefan HermannPeter KempLeo Komischke-KonnerupSteen Nepper LarsenKlaus NielsenOve Kaj PedersenThomas Aastrup RømerLene TanggaardKarsten Tuft

Der har længe været tale om, at PPR skal arbejde mere praksisnært for bedre at kunne understøtte og gøre en forskel i arbejdet med de mange børn og unge, der mistrives, diagnosticeres og er uden for fællesskaberne. Men hvad ligger der i begrebet ”praksisnær PPR”, hvordan ser det praksisnære PPR-arbejde ud, og hvad skal der til for at lykkes med det?Denne antologi søger at besvare disse spørgsmål ud fra forskellige fagpersoners stemmer og erfaringer. Antologien identificerer fund på tværs af kapitlerne og fremsætter nogle bud på, hvad det praksisnærePPR-arbejde konkret retter sig mod, hvad der er virksomt i dette arbejde, og hvilke betingelser der skal være til stede for at kunne arbejde praksisnært.Målet med bogen er at give inspiration og lyst til at videreudvikle og styrke fælles viden, sprog og praksis på det enkelte PPR-kontor, i forvaltninger og i den bredere debat om det praksisnære PPR-arbejde.Antologien henvender sig til alle faggrupper og professionelle i og uden for PPR, som er optaget af PPR’s rolle i at bidrage til at skabe bedre rammer for børn og unge. Bogens forfattere har alle fra hver sin position arbejdet med det praksisnære PPR-felt:Christian Handberg Clift, Gry Dalsgaard, Rikke Ebert, Jakob Freil, Olav David Gang, Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen, Sarah Kirkegaard Jensen, Anna Crawford Kromann (red.), Mette Molbæk, Helle Mølgaard, Tine Mølgaard, Mette Rasmussen, Klara Scheuer, Anne Schwartz, Anne Sofie Møller Sparre, Signe Stripp, Thomas Szulevicz, Lene Tanggaard og Katrine Tranum Thomsen (red.).

Hvordan kan vi som fagprofessionelle arbejde med fællesskabende pædagogik og skabe inkluderende børnefællesskaber i skole og dagtilbud?Det er et af de centrale spørgsmål, som denne antologi søger at besvare. En lang række forskere og praktikere forholder sig ikke blot til de fysiske og pædagogiske rammer i skolen og daginstitutionen, men sætter også samarbejdet med PPR i højsædet.Bogen præsenterer derudover flere centrale elementer og beskriver fx, hvordan børnesynet bag Nest kan være et særligt omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde. Tilsammen kan disse praksisnære metoder og værktøjer som samarbejdet med PPR, restorativ praksis, rammernes betydning, fællesskabende pædagogik, Nest m.fl. være helt afgørende for at lykkes med at skabe inkluderende børnefællesskaber.Antologien henvender sig bredt til alle med interesse for fællesskabende pædagogik i skoler og dagtilbud. Der er masser af inspiration at hente for lærere, pædagoger, ledere, PPR-medarbejdere og faglige konsulenter i forhold til at indrette hverdagen, så den bedst muligt bidrager til at udvikle inkluderende børnefællesskaber.