Bøger af Lilian Munk Rösing

Gennem sit møde med Anna Ancher viser litteraten Lilian Munk Rösing hvordan mødet med kunsten kan åbne dine øjne, ikke bare for malerkunsten, men også for dit eget liv. Det handler om at få sit eget rum. Og om at ”lære at se”. Det handler om, hvordan Anna Ancher formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg. Hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte. Hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren. Hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum, mens hun krydser gennem sine forskellige livsrum og mange andres. Bogen betragter Anna Ancher som den bærende akse i kolonien af skagensmalere, og den som i højeste grad koncentrerede dens vilde energi til moderne, banebrydende malerkunst.

’Glimrende’ Jyllands-Posten’Infomættede og spændende artikler. Der er nyt at hente i læsestoffet, der nuancerer billedet af Anna Ancher og tidens kunst’ Weekendavisen’Måske har udstillingen og det medfølgende katalog potentialerne til at ændre på den status, Anna Ancher har været tildelt igennem det seneste århundrede.’ ’Paradokset mellem på den ene side Anna Anchers privilegerede position og anerkendelse og på den anden side de manglende udstillinger og erhvervelser bliver beskrevet i udstillingens smukke og vidensmættede katalog’ Information’Det kan anbefales at investere i det store katalog, der ledsager udstillingen. Artiklen af Lilian Munk Rösing om Annas dristige farvekombinationer kan blandt andet varmt anbefales. Interessant er det at læse, hvorledes Anna dygtigt forener de danske almuefarver med det sidste skrig fra Paris.’ Magasinet Kunst, Weekend Kataloget Anna Ancher er den smukke ledsagerske til SMKs udstilling af samme navn. Kunstneren Anna Ancher bliver som oftest sat i forbindelse med Skagens Kolonien, men dette katalog tager hende, med rette, ud af denne kontekst og lader Anna Ancher tale for sig selv. Bogen er smukt og rigt illustreret. Lilian Munk Rösing behandler Anchers dristige valg, når kunstneren forener de danske almuefarver med det sidste skrig fra Paris.Herudover skriver seniorforsker og kurator Peter Nørgaard Larsen om Anna Anchers lys og sansningen i hendes kunst. Chefkurator ved Skagens Museum, Charlotte Linvald, behandler det tvetydige og mystiske forhold Ancher havde til Indre Mission. Elisabeth Fabritius placerer Ancher i et ellers mandsdomineret moderne gennembrud og Cecilie Høgsbro Østergaard behandler kvindespørgsmålet, eller kvindevrøvlet, som Ancher selv beskrev det.Derudover deler Gertrud Oelsner, Mette Houlberg Rung, Nils Ohlsen, Andreas Bjerre, Caroline Bøjesen Schmit-Andersen ud af deres viden om Anna Ancher.

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

"... Original og velforfortalt. ... Derfor tøver jeg ikke med at tildele hendes nye bog de yderst sjældne seks hjerter, for hun følger stier og veje gennem Friedrichs oeuvre, som ingen har betrådt." – 6 hjerter, Politiken.Friedrichs farver kaster et nyt blik på romantikkens store landskabsmaler Caspar David Friedrich. Anledningen er 250-året for hans fødsel i 1774, og drivkraften er Lilian Munk Rösings årelange fascination af farverne og billedrummet i hans malerier.Caspar David Friedrich (1774-1840) blev født i Greifswald ved Rügen og studerede ved Kunstakademiet i København. Efter studiet flyttede Friedrich til Dresden, hvor han levede og virkede resten af sit liv. I Dresden besøgte danske kunstnere som f.eks. Eckersberg ham ofte, når vejen faldt forbi til og fra Rom.Eftertiden har imidlertid kanoniseret hans samlede værk, og hans mest kendte billede Vandreren over tågehavet står som skoleeksemplet på romantikkens kunst.Lilian Munk Rösing udforsker de sanselige og koloristiske kvaliteter ved hans malerier i en essayistisk prosa, der kombinerer værkanalyse, eksistentielle refleksioner og Friedrichs liv − i stil med hendes bog Anna Anchers rum.LILIAN MUNK RÖSING (f. 1967), ph.d. og lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og kritiker ved dagbladet Politiken. Hun har skrevet en lang række artikler og syv bøger om litteratur, film, eksistens, etik og billedkunst. Selvom hun kommer fra ordenes verden, har hun de seneste år været optaget af at løfte blikket og lære at se, som hun for eksempel gjorde i den anmelderroste bog Anna Anchers rum (Gyldendal 2018).

Som udgangspunkt har feminismen interesseret sig for ideer om kvinden, men feltet omfatter begreber om køn i det hele taget, altså også mandekønnet, relationen mellem kønnene, sammenhængen mellem køn og andre forskelsmakører (begærsretning, klasse, etnicitet).Feministisk eller kønsorienteret litteraturanalyse er ikke i sig selv en analysemetode, men en grundlæggende optik, som siden den i 1970'erne blev introduceret på litteraturvidenskabens scene har forgrenet sig til flere metoder parallelt med den generelle litteraturteori.Denne antologi opdeler feministisk litteraturteori i tre faser: en med fokus på ligestilling, en med fokus på forskel mellem de to køn og en med fokus på at dekonstruere forskellen. Alle tre faser repræsenteres af de udvalgte tekster, som er skrevet af VIRGINIA WOOLF, TORIL MOI, SANDRA GILBERT & SUSAN GUBAR, EVE KOSOFSKY SEDGWICK, SHOSHANA FELMAN, JUDITH BUTLER og ADRIANA CAVARERO. Hovedvægten lægges på den angelsaksiske tradition for feministisk litteraturteori, men flere af teksterne kan betragtes som forvaltninger af den franske tradition (HÉLÈNE CIXOUS, LUCE IRIGARAY, JULIA KRISTEVA).

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen. Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere. Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari). Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Fortællingen om sanserne handler ikke blot om, hvordan vi hver især opfatter verden, men også om, hvorfor verden er, som den er, og ser ud, som den gør.I denne bog giver 10 forskere et fascinerende et indblik i, hvordan sanser og sansning optræder og behandles inden for en række forskningsområder - fysiologi, evolution, kognition og idehistorie, fænomenologi, kultur, etnografi, æstetik, filosofi og teknologi.Sansning - mellem mennesket og verden henvender sig til studerende og forskere på uddannelser og fag, hvor sanser og sansning indgår i studiet, og hvor man ønsker en bredere forståelse af emnet. Men bogen kan læses af alle med interesse for den store fortælling om vores sanser.

The catalogue Anna Ancher is the beautiful companion to the exhibition of the same name at the National Gallery of Denmark. The artist Anna Ancher is usually put in connection with the famous artists’ colony, the Skagen Painters. However, this beautiful and richly illustrated exhibition catalogue lets the artist speak for herself. Lillian Munk Rösing discusses Ancher’s boldness in Anchers’ choice to combine both the rustic colour palette from her native Skagen and new inspirations from Paris.In addition, senior researcher and chief curator, Peter Nørgaard Larsen, analyses Anna Ancher’s use of light in her work. Chief curator at the Art Museums of Skagen, Charlotte Linvald, discusses the ambiguous and mysterious relationship Anna Ancher had with the Inner Mission in Denmark. Elisabeth Fabritius places Ancher in a male-dominated Modern Breakthrough and Cecilie Høgsbro Østergaard discusses Ancher in a feminist context.Furthermore, Gertrud Oelsner, Mette Houlberg Rung, Nils Ohlsen, Andreas Bjerre, Caroline Bøjesen-Andersen share their great knowledge of Anna Ancher

Da Lars von Trier i et interview blev spurgt: ”Hvorfor laver du film?”, svarede han: ”Hvorfor skider bjørnen i skoven? Fordi noget skal ud.”Von Triers film synes ofte at have en fuck-finger til konventionaliteten som deres udgangspunkt: Nu skal der spasses, nu skal heksen brændes, nu skal der skæres i klitoris, nu skal vi se en kvinde foretage en abort på sig selv, nu skal selvopofrende guldhjerter drive melodramaet ud i det parodiske, nu skal der filmes med hundrede kameraer eller ultra-slow, nu skal der fortælles og forklares med voice-over og leksikalske indklip, nu skal jeg gøre alt det, som man lærer på Filmskolen, at man ikke må. Men ud af denne provogestik vokser unikke filmiske kunstværker med en egen billedstærk nødvendighed.Von Trier udforsker begæret, misbruget, angsten, depressionen, seksualiteten, naturen, filmkunsten og det senkapitalistiske samfund med samme ubændige trang, som bjørnen skider i skoven. Med inspiration fra tænkere som Søren Kierkegaard, Jacques Lacan og Walter Benjamin og med en opmærksomhed på filmenes fortællinger så vel som deres formsprog leverer bogen analyser af to af von Triers trilogier: Guldhjerte-trilogien og depressions-trilogien.

Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ─ og med den litteraturen, som vi kender den.Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.

Gennem seks årtier har tysk-danske Ursula Reuter Christiansen (f. 1943) skabt skulpturer, maleri, film, performance og installationer, og hun står nu sent i livet overfor et internationalt gennembrud. I hendes værker viger skønheden for det kraftfulde og ubekvemme, når hun levendegør den frygt og de længsler, som ikke kun er hendes egne men et fælles menneskeligt grundvilkår.I denne rigt illustrerede bog, der ledsager udstillingen ‘Jeg er ild og vand’ på ARKEN Museum for Samtidskunst, undersøger lektor i litteraturvidenskab Lilian Munk Rösing blandt andet Reuter Christiansens værkers stærke tilknytning til litteraturen gennem den tyske romantik. I en poetisk og personlig tekst skildrer kunstneren selv livet og verdens tilstand som en rejse langs en knivsæg med håb og håbløshed som afgrunde. Før eller siden vil vi falde, skriver hun, men til hvilken side?Over the course of six decades, German-Danish artist Ursula Reuter Christiansen (b. 1943) has created sculptures, paintings, films, performances and installations. Now, late in life, she is on the brink of her international breakthrough. In her works, beauty gives way to the poignantly powerful and uncomfortable as she brings to life the fears and longings which are not only her own but part of the human condition.In this richly illustrated book, which accom- panies the exhibition ‘I Am Fire and Water’ at the ARKEN Museum of Contemporary Art, Denmark, Associate Professor of Literature Lilian Munk Rösing examines aspects such as the strong connection between Reuter Christiansen’s art and the realm of literature, particularly that of German Romanticism. In a poetic and personal text, the artist depicts life itself and the state of the world as a journey along a knife edge, with hope and hopelessness yawning on either side. Sooner or later we will fall, she writes, but into which of the two abysses?

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ "Smukt set, tænkt, følt og gennemført" -Politiken★★★★★ "Som at få en gave, man ikke vidste, man ønskede sig."-Kristeligt Dagblad"Fremragende erindringsessay." – Weekendavisen"En lille perle af en bog." – Information"Skrevet i et smukt og følsomt sprog ."– Litteratursiden.dk"Essay, der både rodfæster og frisætter." – ATLAS I essayet Kaplevej 97 genbesøger Lillian Munk Rösing en adresse med særlig betydning for det erindrende jeg. Lilian Munk Rösing (f. 1967) er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken.

Hvad er et køn? Hvad vil det sige at have et køn? Er kønnet noget man har eller noget man er? Er kønnet biologisk bestemt eller er det en kulturel konstruktion? Sidder kvindekønnet i livmoderen og mandekønnet i penis? Eller ifører man sig kvindekønnet når man binder slipset? Er kønnet dikteret af kroppens hormoner?Kønnets kateismus er et dristigt forsøg på at tænke kønnet som noget, der hverken er dikteret af hormonerne eller af samfundsmagten, men er et uomgængeligt eksistensvilkår og en etisk udfordring.Gennem polemik og dialog med filosofiske og psykoanalytiske positioner - primært med udgangspunkt i Lacan, Irigaray, Badiou fremsætter Lilian Munk Rösing en vision om et etisk og eksistentielt køn.Bogen er i store dele introducerende og kan læses uden indgående forhåndskendskab til de filosofiske traditioner, som den bygger på.

BreveBreve er vidunderlige. Alle er enige om, at breve er vidunderlige. Der er måske bare ikke så mange af os, der skriver så mange breve mere. Og ikke modtager breve.I forlaget Gladiators Breve I & II er der breve til alle, der har lyst til at læse breve.Brevene er udvalgt af forfatteren Hans Otto Jørgensen og forfatteren og kritikkeren Lillian Munk Rösing har skrevet efterord.Gladiators sandalserie er til for at pege på forfattere, der af den ene eller anden grund er blevet overset, eller på værker af ellers velrenommerede forfatteres mindre kende værker, men sandalserien kan også bruges til at pege på en ellers overset genre og hvad den kan bruges til.Det første brev er fra Steen Steensen Blicher i præstegården i Randlev til B.S. Ingemann i 1817, det sidste fra Lean Nielsen i digtform i en hospitalsseng tæt på døden til Henning Mortensen i 1999. Indimellem er der breve fra f.eks. Mathilde Fibiger til Meir Aron Goldschmidt, Ingeborg Stuckenberg til Sophus Clausen (den anden vej rundt også) og Tove Ditlevsen til Ester Nagel.Morten Nielsen skriver i et brev i antologien, at brevet for ham ”en Digters Maade at drikke sig fuld paa. Bare snakke. Snakke paa en Skrivemaskine, og la Verden blive rolig omkring sig. » - Det giver god mening. Men for f.eks. Helga Johansen er det nærmest på liv og død, da hun i 1876 purung henvender sig til Georg Brandes for at få et råd om, hvad hun skal gøre med sit liv og sit talent.Amalie Skram bander og svovler og Jørgen Nielsen græder. Lillian Munk Rösing afslutter sit efterskrift med at citere den franske psykoanalytiker Jacques Lacan, som siger ”Et brev når altid frem til sin adressat”. – Og hvad betyder så det? Røssing skriver, at hun er ”tilbøjelig til at forstå det sådan, at den, der læser et brev og føler sig berørt, den, der så at sige lader sig adressere af brevet, er dets adressat, uafhængig af hvem brevet er stilet til.God fornøjelse!!!

"Modvind og mascara" består af en lang række enkeltstående øjeblikke, som hver især er et nu i tiden, udtrykt med sproglig præcision og dybde, en sansning og en overvejelse eller ofte begge dele, der resulterer i en personlig sensibilitet i rendyrket form.Lilian Munk Rösing er optaget af ting og verden, af sammenhænge set igennem tankens filter, i en stadig vekslen mellem litterære erfaringer og levet liv: en ny genre, nu-romanen, ser dagens lys. Det er, som om sproget har ventet på denne bog. Her er den.Lilian Munk Rösing (f. 1966) er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken. Men hendes interessefelt og emneområde overskrider litteraturen, hun har bl.a. også skrevet om film og billedkunst og det at lære at se. Blandt hendes seneste udgivelser kan nævnes "Anna Anchers rum" (2018) og "Kaplevej 97" (2021).

"(...) at læse Modvind og mascara er på mange måder som at se et par hænder flette pilehegn med samme elegance og styrke, som havde de gjort det i tusind år."- InformationModvind og mascara består af en lang række enkeltstående øjeblikke, som hver især er et nu i tiden, udtrykt med sproglig præcision og dybde, en sansning og en overvejelse eller ofte begge dele, der resulterer i en personlig sensibilitet i rendyrket form. Lilian Munk Rösing (f. 1967) er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken. Senest udkom Kaplevej 97. Et essay (2021).

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

Lilian Munk Rösing har genbesøgt Kaplevej 97, en adresse med en særlig betydning for det erindrende jeg. Værelse for værelse bevæger forfatteren sig iagttagende gennem huset, som både er det konkrete hus på Kaplevej og det associationernes og erindringernes hus, det også er.Først og fremmest er essayet et portræt af husets beboere, tre kvinder, der gjorde huset til et stemningsmættet hjem i tiden – også for den unge besøgende, som forfatteren engang var. Hvis man kan tale om sjælsøjne, er det med sjælsøjne, Lilian Munk Rösing tager Kaplevej 97 i øjesyn.Lilian Munk Rösing (f. 1966) er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken. Men hendes interessefelt og emneområde overskrider litteraturen, hun har bl.a. også skrevet om film og billedkunst og det at lære at se. I 2018 udkom "Anna Anchers rum".

Alain Badious klassiske tekst om kærlighedens væsen. Teksten følges op af fire artikler der belyser kærlighedens filosofi; i forhold til både Badious samlede forfatterskab og kærligheden som et tema i hele filosofihistorien

Denne bog ønsker at mane faderautoritetens spøgelse i jorden igen. Med udgangspunkt i krisen efter Muhammed-tegningerne, og gennem en blanding af essay og litteraturanalyse, forsøger bogen at skrive sig ud af det dødvande, som vi synes politisk fanget i i dagens Danmark: det store ideologiske frigørelsesprojekt – som 68-oprøret var udtryk for – synes afsluttet, og det eneste alternativ til markedsøkonomisk liberalisme synes at være populisme eller autoritetstro nykonservatisme.Pressen skrev:"Det lykkes Rösing bestandigt at (gen)finde litteraturen, snarere end at læse sin egen teori ind i den. Læserens bydes indenfor i et ambitiøst projekt, der kun skitseres, men alligevel hele tiden er spillevende i teksten. Vi er på jagt efter dét, den store litteratur virkelig handler om. Giv bogen til et ungt menneske, der kan tænke, og som elsker at forundres og genfinde mening i stor litteratur, der måske er stivnet i tvangslæsning og uengageret repetition."  – Information"Autoritetens genkomst er en debatbog, men samtidig et usædvanligt godt argument for, at litteratur kan meget mere end t underholde os med en god historie ( … ) Det er ikke bare en væsentlig, men en nødvendig bog."  -  Weekendavisen"Begavet analyse og debat på akademisk niveau, elegant og vittig."  -  Bibliotekernes lektørudtalelse

Udgivet af Det danske Proust-selskab.Hvem er det "jeg", vi møder i "På sporet af den tabte tid"? Hvad er forholdet mellem forfatterens jeg og værkets? Og hvad er forholdet mellem værkets mange jeg'er: mellem det fortalte og det fortællende jeg, mellem det søvnløse jeg og det madeleinekagespisende? Forholdet mellem liv og værk, mellem værkets mange jeg'er, er temaet for dette nummer af Proust-bulletinen, hvor vi på den ene side stiller skarpt på værkets jeg-fortæller, og på den anden side stiller spørgsmålet om forholdet mellem værk og biografi.