Bøger af Line Hjorth Christensen

I mellemkrigstiden blev reklameplakaten et af de mest populære, spektakulære og eksponerede billedmedier i byrummet. Plakaten gjorde både centrale og oversete steder i byen til sine foretrukne scener. Line Hjorth Christensen undersøger den såkaldte plakatbevægelse, The poster movement, der i 1920’erne og 1930’ernes Storbritannien satte nye standarder for reklameplakatens billedsprog og anvendelsesmuligheder med plakater for bl.a. Shell og London Underground. En gruppe banebrydende grafiske designere, bl.a. Edward McNight Kauffer, Abram Games, Austin Cooper, Tom Purvis og Ashley Havinden, dannede fortrop, men også museumsfolk, statslige tjenestemænd, kunstkritikere og erhvervsfolk var del af bevægelsen.De britiske reklameplakater fra perioden har en nærmest primitiv evne til at fange opmærksomheden, men billedsprogligt var de avancerede. Line Hjorth Christensens eftersporing af plakatbevægelsen koncentrerer sig derfor om et nyt grafisk billedsprog. De mest moderne af plakaterne afveg fra mainstreamreklamens illusionisme og tendens til en fortællende stil for i stedet at udtrykke budskabet gennem et formsprog præget af abstraktion, flertydighed og symbolik. Motiverne tilhørte moderniteten: flyvemaskiner, tog, biler, glober, grafer og storbymiljøer eller i variationer over mere traditionsbundne temaer som landskaber, dyr og kendte symboler. Den britiske designfront, der er bogens fokus, og som valgte plakaten og anden hverdagsgrafik som sit foretrukne medie har ikke tidligere været belyst som et samlet kultur- og designhistorisk fænomen. I bogen undersøger forfatteren plakatbevægelsen og reklameplakaten både billedsproligt og udstillingsæstetisk. Karakteristikken af en britisk modernistisk reklameplakat følges op med analyser af forskellige reklameplakater. I forlængelse af bogens museologiske og kulturhistoriske pointer er den et bidrag til udviklingen af det designhistoriske forskningsfelt, som i disse år også vinder frem i Danmark. Line Hjorth Christensen, ph.d., er adjunkt ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og redaktør af tidsskriftet Danske Museer.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Kapitel 15 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.