Bøger af Line Lerche Mørck

Specialpædagogik i læreruddannelsen handler om arbejdet med elever, der har det svært i skolen.Bogens udgangspunkt er den specialpædagogiske fagtradition, hvor især socialpædagogikken og specialundervisningsbegrebet har haft betydning. Bogen afspejler derudover en bevægelse i retning af et mere inkluderende fagsyn, hvor man hellere taler om elever i en situation, der er vanskelig eller kompliceret, frem for om elever med vanskeligheder. Denne bevægelse hænger sammen med den generelle politiske og pædagogiske udvikling, ikke mindst ændringerne i folkeskolen og i læreruddannelsen, hvor man sigter mod, at hovedparten af eleverne skal undervises i samme skole. Derfor må arbejdet med elever i komplicerede læringssituationer kobles tæt til den almene praksis og teoridannelse.Alle bogens kapitler er skrevet af forfattere med faglig indsigt i specialpædagogiske problemstillinger. Nogle forfattere har aktivt været med til at formulere den aktuelle policy på området, andre har forsket i det i mange år, andre igen har en særlig ekspertise eller faglig interesse i deres emne.Bogen er primært skrevet til læreruddannelsens modul Specialpædagogik, men henvender sig også til andre studerende og praktikere inden for det social- og specialpædagogiske område.Jørgen Christiansen er pæd.psych og uddannelsesleder ved UC Sjælland.Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lektor ved UC Sjælland.Torben Pedersen er viceskoleleder og arbejder med implementering af bevægelse og udeskole i undervisningen.

Line Lercke Mørck illustrerer med udgangspunkt i det vilde københavnske socialarbejdermiljø, hvordan man gennem fælles projekter på tværs af etniske og sociale forskelle kan skabe såkaldte grænsefællesskaber, som kan medvirke til læring og overskridelse af marginalisering.Gennem en detaljeret analyse af grænsefællesskabet det vilde gadeplansarbejderfællesskab udvikler Line Lercke Mørck en social praksisorienteret og kritisk psykologisk teori, som kan bruges til at analysere grænsefællesskaber på tværs af forskellige praksisfelter og til bedre at forstå særligt marginaliserede unge.Grænsefællesskaber henvender sig både til studerende og forskere ved universiteter og seminarer samt til praktikere, der mere generelt ønsker inspiration til, hvordan praksisudvikling fremmes indenfor uddannelse, arbejdsliv og socialt arbejde i bred forstand.

Specialpædagogik – en grundbog henvender sig primært til studerende på det nye linjefag specialpædagogik på læreruddannelsen, men den vil også være nyttig som håndbog for lærere og andre, der allerede arbejder inden for det specialpædagogiske område. Den giver en saglig og læsevenlig indføring i specialpædagogikkens mange aspekter, såvel de teoretiske som de praktiske. Bidragyderne er dels førende teoretikere og forskere på området, dels praktikere med mange års erfaringer inden for det specialpædagogiske arbejde.Jørgen Christiansen er pæd.psych., aut.psykolog, lektor ved University College Sjælland.Brian Degn Mårtensson er afdelingsleder, foredragsholder samt redaktør på tidsskriftet Specialpædagogik.Torben Pedersen er viceskoleleder på Nordgårsskolen i Nykøbing Sj.Bogens bidragydere:Frans Ørsted Andersen Kirsten Baltzer Carsten Bendixen. Karen Bønløkke Braad Alex Bräuner Jørgen Christiansen Inger Lokjær Faurdal Helga Borgbjerg Hansen Mette Hind Anne Vibeke Fleischer Bent Hougaard Torben Kjeldsen. Karen-Lis Kristensen René Kristensen Ole Løw Anne Morin Line Lerche Mørck Brian Degn Mårtensson Torben Pedersen Arne Poulsen Christian Quvang Charlotte Ringsmose Valter Tarp Jan Tønnesvang Peter Weng

Den positive psykologi er kendetegnet ved en høj grad af diversitet. Feltet trækker på stort set hele viften af eksisterende psykologiske metoder, samtidig med at nye metoder udvikles med stor kreativitet. Antologien giver et indblik i en række af de metoder, som feltet benytter sig af. Desuden rummer den artikler, der er forankret i den kritiske psykologi, ligesom den diskuterer, på hvilke måder der er fællesskab mellem positiv psykologi og kritisk psykologi. Antologien er redigeret af Gerd Christensen og Frans Ørsted Andersen og indeholder bidrag fra en lang række danske og udenlandske eksperter inden for området. Henvender sig til konsulenter, forskere, HR-medarbejdere, ledere, undervisere, psykologer, socialrådgivere og studerende.

Bogen handler om, hvordan børn og unge inddrages i etisk ansvarlig forskning. Bogen går i dybden med en række af de etiske situationer, udfordringer og dilemmaer, som forskellige forskningsmetoder rejser, hvad enten metoden er anvendelse af dybdegående forskningsinterview, feltarbejde, tegning som metode i forhold til børns hverdagsliv eller videooptagelser i skoleklassen. Centrale etiske begreber som informeret samtykke, fortrolighed, anonymisering og forskning i sensitive emner bliver også udforsket i bogen.Barndoms- og ungdomsliv kalder på viden fra børn og unges ståsteder og på forskning, som åbner for at inddrage og give stemmer til børn og unge. Denne type forskning kræver samtidig en særlig etisk ansvarlig opmærksomhed. Etik i forskning drejer sig om at arbejde ud fra et sæt af moralske principper og retningslinjer, der bl.a. omfatter ”ikke at gøre skade på” og ”udvise respekt for" mennesker, der deltager i forskning.Flere af bogens forfattere er i deres anvendelse af forskellige teoretiske perspektiver og metoder optaget af børn og unges hverdagsliv – også børn og unge, der befinder sig i udsatte og sårbare positioner. Der er endvidere bidrag, som har fokus på etik inden for den filosofiske videnskabsdisciplin, etik på et samfundsmæssigt niveau og etik forbundet til retningslinjer om ansvarlig forskningspraksis. Hertil kommer også et fokus på forskellige etiske traditioner, fx traditionen for feministisk etik og traditionen for situeret etik i social praksisforskning.Forskning med børn og unge henvender sig til ph.d.-studerende og studerende på master- og kandidatuddannelser inden for de psykologiske, sociologiske, antropologiske og pædagogiske discipliner.

Line Lercke Mørck illustrerer med udgangspunkt i det vilde københavnske socialarbejdermiljø, hvordan man gennem fælles projekter på tværs af etniske og sociale forskelle kan skabe såkaldte grænsefællesskaber, som kan medvirke til læring og overskridelse af marginalisering.Gennem en detaljeret analyse af grænsefællesskabet det vilde gadeplansarbejderfællesskab udvikler Line Lercke Mørck en social praksisorienteret og kritisk psykologisk teori, som kan bruges til at analysere grænsefællesskaber på tværs af forskellige praksisfelter og til bedre at forstå særligt marginaliserede unge.Grænsefællesskaber henvender sig både til studerende og forskere ved universiteter og seminarer samt til praktikere, der mere generelt ønsker inspiration til, hvordan praksisudvikling fremmes indenfor uddannelse, arbejdsliv og socialt arbejde i bred forstand.

Fællesskabende praksisser argumenterer for, at vi kan imødegå velfærdsstatens omsorgskrise ved at øge opmærksomheden på skabelsen og udviklingen af fællesskabende praksisser på tværs af lokale institutioner, fællesskaber og policy i velfærdsstaten.De 'vilde' og demokratiske former for samskabelse skal fremmes, mens bogen ligeledes kombinerer fællesskabelse med en administrativ og politisk tilgang, der fokuserer på, hvordan fællesskaber opstår, både nedefra og sammen af frivillige, borgere og andre aktører. Dermed kan samskabelsen være med til at skabe fælles handlemuligheder ved hjælp af øget demokratisk deltagelse.

Fællesskabende praksisser forsøger at besvare nogle helt centrale spørgsmål, når det kommer til fællesskab. For hvor mange interventioner har fokus på problemer hos det enkelte menneske og ofte er meget individualiserede, hvad sker der så, når indsatsen er en invitation til et fællesskab? Hvordan kan den aktuelle trivselskrise imødegås gennem brobygning og fællesskabende praksisser?Fællesskabende praksisser tager udgangspunkt i at forstå 'hjælp' som en del af et kollektivt arbejde med at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved den enkelte samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Der argumenteres for, at vi kan imødegå en omsorgskrise i velfærdsstaten gennem øget opmærksomhed på, hvordan fællesskabende praksisser skabes og udvikles på tværs af lokale fællesskaber, institutioner og policy i velfærdsstaten.Med dens begreb om fællesskabelse kombineres en politisk og administrativ velfærdsstatslig tilgang med et fokus på, hvordan fællesskaber skabes både nedefra og sammen af børgere, frivillige og andre aktører. Bogen taler således for at fremme 'vilde' og demokratiske former for samskabelse, der kan skabe fælles handlemuligheder gennem øget demokratisk deltagelse.