Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Pædagoger fortæller. De fortæller om deres hverdage sammen med børn, unge og voksne. De fortæller om at lære mennesker at kende, og om de valg, de træffer i deres pædagogiske praksis. Om udfordringer, muligheder og skævheder. Om intentioner, forhåbninger og idealer. Ligesom alle andre mennesker fortæller pædagoger om det hverdagsliv, de oplever. De fortæller for at forstå og udveksle fortolkninger og for at blive klogere på, hvad der er ønskværdigt og betydningsfuldt i hverdagslivet såvel som for det enkelte menneske. Gennem fortællingerne bevæger de sig ind i pædagogikkens verden. En verden, hvor pædagogens handlinger åbner for spørgsmål om opdragelse, myndighed og frihed. Spørgsmål, der ikke har svar, men som åbner for samtaler. Når pædagoger fortæller, tager de del i en både historisk og fremtidsrettet fortælling om det pædagogiske projekt: Fortællingen om, hvordan det enkelte menneske på én og samme tid kan blive en del af vores verden og fællesskaber og fortolke den på ny. Pædagogik er således et levende, bevægende og bevægeligt projekt, der får næring af sine fortællinger. Fortællinger skaber forbindelsen mellem den viden, der ligger i fagets historie, og den fremtid, som er pædagogikkens orienteringspunkt. Denne bog udgør et samlet hele, der giver læseren en grundig indføring i såvel pædagogik som narrative tilgange, men enkelte dele og kapitler kan bruges specifikt i forbindelse med kompetencemålene i pædagoguddannelsens grundfaglighed og specialiseringer.Så, pædagog, fortæl din pædagogik, og find din stemme i det pædagogiske projekt.
Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes i munde, der ikke vil åbnes. Cigaretter, der ryges i smug bag hækken. Sprog, der bobler over af prutskid og tissemand. Kroppe, der vil op og ud og hoppe og løbe – eller bare vil blive under dynerne. Ballade er liv, viljer og humør, der rører på sig og indbyder pædagogen til at danse med. At ville styre ustyrligheden er som at ville reparere et spindelvæv med fingrene. I 2014 blev pædagoguddannelsen reformeret. Den nye organisering af uddannelsen giver nye muligheder, men også nye udfordringer for studerende og undervisere. En af udfordringerne er at tænke eller skabe mening og kultivere en professionsforståelse og -identitet på tværs af moduler og de dertil knyttede mål. Denne bog søger at bidrage til at skabe sammenhæng. Den har fokus på den udfordring, det er at skulle handle pædagogisk i alle de planlagte og ikke mindst uplanlagte situationer, pædagoger står i, når de udøver deres praksis. Bogen er også en opfordring til at handle pædagogisk og til at overveje, hvad dette vil sige. På denne måde udgår bogen fra en præmis, der siger, at man kan sætte ord på og diskutere, hvad det vil sige at handle pædagogisk i en given situation, og at man derfor også kan handle mere eller mindre pædagogisk. Bogens kapitler begynder midt i den pædagogiske praksis, i ustyrligheden og balladen, som foldes ud og undersøges. Bogen leverer materiale og stof, der kan udgøre den grund, pædagoger kan stå og gå på, og omhandler temaer som: pædagogens vidensgrundlag; ansvar og etik; dømmekraft og pædagogiske ræsonnementer; leg; æstetik; læring og udvikling; det gode liv; myndighed; inklusion og pædagogisk dokumentation. Pædagogikken undersøges som profession, som kulturel, institutionel og æstetisk praksis og som et samfundsmæssigt anliggende. Bogen byder kommende pædagoger velkommen til faget, men tilbyder også mere erfarne studerende og pædagoger mulighed for at orientere sig på ny.
"Det pædagogiske projekt" er en introduktion til pædagogikken som fag og som praksis.Når man vælger pædagogikken som sin levevej, gør man det i reglen, fordi man er dybt optaget af at komme til at gøre en forskel for de børn, unge og voksne, man skal støtte og hjælpe. Engagementet i det pædagogiske projekt er grundlæggende. At blive professionel indebærer imidlertid også, at man gør sig klar til at tage ansvar for sin professionsudøvelse og for det, som i denne bog kaldes det pædagogiske projekt. Derfor skal man have et grundigt kendskab til det, og man skal øve sig i at udøve, undersøge og udvikle sin praksis.Bogen præsenterer forståelser, begreber og indsigter, der kan bidrage til, at studerende og professionelle udvikler deres pædagogiske professionsidentitet og bliver rustet til at tage ansvar for det pædagogiske projekt.
Dette er 2. udgaven af bogen Den styrkede pædagogiske læreplan - grundbog til dagtilbudspædagogik fra 2018. Den indeholder hele seks nye kapitler.Denne bog udkom første gang i 2018 og har vundet stor udbredelse på pædagogernes grund-, efter-, og videreuddannelse samt i praksis på dagtilbudsområdet. 2. udgaven er opdateret med seks nye kapitler, som bringer leg, dannelse, relationer, det brede læringsbegreb, det faglige fyrtårns rolle samt vidensformer endnu mere i spil.Dagtilbudsloven fra 2018 har blandt andet til formål at styrke kvaliteten i dagtilbud gennem en styrket pædagogisk læreplan. Disse ændringer tydeliggør blandt andet et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud med fokus på at etablere gode læringsmiljøer for alle børn i alle hverdagens situationer, fra leg og spontane situationer over vokseninitierede aktiviteter til rutiner.Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte realiseringen af lovændringerne fra 2018 og den tilhørende bekendtgørelse.Bogens 20 kapitler behandler følgende centrale emner i det pædagogiske grundlag:Den brede læringsforståelse Leg og dannelse i dagtilbudDet gode børneliv, børnesyn og børneperspektiverFaglig ledelse og organisering af læringsmiljøerDet faglige fyrtårns rolleTværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes livBørn i udsatte positioner og inklusionDokumentation og evalueringskulturForældresamarbejde.I bogen anlægges et empirisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis. Bogen er skrevet med udgangspunkt i et samarbejde mellem professionshøjskolerne og af forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning på professionshøjskolerne.
Denne bog handler om pædagogisk arbejde i dagtilbud. Den er rettet mod den undervisning på pædagoguddannelsen, som vedrører dagtilbudsområdet. Det betyder, at man kan genfinde alle de tematikker, som undervisningen skal dække, i bogens tankevækkende kapitler. Bogen er en del af serien ”Tæt på pædagogik”, som har særligt fokus på tilgængelighed og læsevenlighed. Ambitionen er, at serien i både sprog og opbygning kommer de studerende i møde med de forudsætninger, de har. Studerende kan finde hjælp til at forstå svære begreber i bogens ordforklaringer, mens bogens sidenoter kan hjælpe med at give overblik over læsningen. For at støtte op om arbejdet med at omsætte den teoretiske viden i bogen indledes alle kapitler med et relevant eksempel, som er centralt for det enkelte kapitels kobling til praksis. Desuden er der refleksionsspørgsmål, så de studerende undervejs kan forholde sig aktivt til de problemstillinger, som behandles i kapitlerne.
I udøvelsen af pædagogisk faglighed står man aldrig alene. Man er som pædagog en del af en tradition og en faglig praksis, og man er dybt afhængig af at være en del af et fagligt fællesskab - et uenighedsfællesskab, hvor man udvikler og udveksler forskellige perspektiver på den praksis, man udøver, for herigennem at tage ansvar for den.Det pædagogfaglige miljø giver en grundig introduktion til pædagogik som et fag og en praksis og til, hvordan et pædagogfagligt miljø kan blive til og udvikle sig. De faglige pointer udfoldes og perspektiveres desuden i ni bidrag fra forskellige forfattere, der hver især giver konkret inspiration til, hvordan faglige miljøer kan se ud og fungere i praksis.Bogen falder i tre dele? DEL I Pædagogikkens landskab? DEL II Faglige miljøer i aktion? DEL III Aspekter af det faglige miljø.Bogen henvender sig til studerende, også når de er i praktik, og til pædagoger og ledere, der ønsker at (videre)udvikle pædagogfaglige miljøer.
Selv om "Pissedårlig pædagogik" ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode pædagogik. Det har velmende idealer og gode råd til pædagoger ikke kunnet gøre. "Pissedårlig pædagogik" er således en kommentar til den eksisterende pædagogik og den aktuelle debat om pædagogik. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik. Læs "Pissedårlig pædagogik", og blive motiveret til at blive en bedre pædagog.
Vi lever i en tid, hvor mange forskellige aktører har forventninger til og stiller krav til pædagogers faglighed og den barndomspædagogiske praksis. Nogle gange i en grad, så der er god brug for, at pædagoger har en stærk faglig identitet, sådan at de, på nuanceret og pædagogisk begavet vis, kan gå i dialog med forældre, politikere og forvaltninger.Tanken bag denne bog er, at denne dialog kan styrkes ved at hente faglige forståelser, værdier og begreber i tekster fra den danske børnehavetradition. Bogen er en invitation til at gå på opdagelse og undersøge nogle af de Barndomspædagogiske trædesten og at diskutere dem i faglige fællesskaber med henblik på at styrke den pædagogiske faglighed og finde veje videre frem.Bogen rummer otte originale tekster forfattet af de pionerer, som har været helt centrale for den børnehavepædagogiske tradition, nemlig: Hedevig Bagger, Anna Wulff, Sofie Rifbjerg, Anne Marie Nørvig, Kirsten Sigsgaard og Inger Lunn. Hvert kapitel i bogen indledes med en kort introduktion til den historiske periode og den samfundsmæssige kontekst, som de valgte tekster er forfattet i. Ligesom vi præsenterer teksternes forfattere og deres bidrag til den børnehavepædagogiske tradition
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.