Bøger af Lisbeth Ahlgren Jensen

Johannes Frederik Frøhlich (1806-1860) var en vigtig skikkelse i dansk musikliv i første halvdel af 1800-tallet. Han var vidunderbarn og solist allerede som femårig, og blot 15 år gammel blev han knyttet til Det Kongelige Teater. Her steg han i graderne fra violinelev til dirigent for teatrets fornemste genre, operaen. Han blev desuden den første formand for Musikforeningen i København. Desværre betød hans dårlige helbred, at hans karriere ikke blev lang. Som komponist i den danske guldalder udmærkede Frøhlich sig med musik til Bournonvilles populære balletter, men størst interesse har nok hans rene instrumentalmusik, der omfatter en symfoni, violinkoncerter, strygekvartetter og adskillige kammermusikværker. Denne bog er den første samlede fremstilling af Frøhlichs liv og musik, og udover at fortælle om et spændende og ambitiøst komponistliv viser den også, at Frøhlichs musik tæller mesterværker, der fortjener at blive bedre kendt.

Trods deres ubestridelige musikalske talent havde Hilda Sehested og Nancy Dalberg svært ved at slå igennem som komponister. Deres musik blev stort set kun opført, når de selv holdt kompositionsaftner, og i anmeldelserne var det oftere komponisternes køn end deres musik, der blev diskuteret. Enten blev det bemærket, at musikken var overraskende god, i betragtning af at den var komponeret af en kvinde, eller også undrede man sig over, at de som kvinder ikke i nævneværdig grad komponerede sange med et følsomt og feminint udtryk. Tyngden i deres produktion ligger for Hilda Sehesteds vedkommende på kammermusik med tunge messingblæsere, for Nancy Dalbergs på orkestermusik og strygekvartetter. I denne første bog om deres liv og værk vises det, at de nok havde en begunstiget social baggrund til fælles, men at de også begge oplevede personlige tragedier, der påvirkede deres muligheder for at komponere.

Det kvindelige spillerum præsenterer fem kvindelige komponister, der med større eller mindre held skabte musik i 1800-tallets Danmark. Hvem var de? Hvad komponerede de? Hvordan blev deres musik udbredt og modtaget? Hvorfor er deres skæbne - og dermed en del af vores kulturhistorie - forblevet en velbevaret hemmelighed?