Bøger af Lise Jeremiassen

Interview er en udbredt praksis i forbindelse med forskning, opgaveskrivning, kommunikation, journalistik og på arbejdspladser ved bl.a. ansættelse. I alle tilfælde er hensigten at opnå systematisk og brugbar viden om de områder, man spørger ind til. Men interviewet er en kompleks genre med mange faldgruber, og derfor er det afgørende at planlægge grundigt og følge en stringent metodisk praksis.  Interview i praksis giver praktiske redskaber og guidelines til udførelse af kvalitative personlige interview – også kaldet dybdeinterview eller uformelle interview. Bogen gennemgår interviewets stadier fra forberedelse over selve interviewet og til den efterfølgende bearbejdning og formidling.   Ud over at give praktiske guidelines sætter bogen fokus på en række spørgsmål, der opstår i forbindelse med interviewet, bl.a. praktiske forhold som stedet for interviewet og brug af båndoptager samt spørgsmål om etik, tavshedspligt og interviewpersonens ret til at afbryde interviewet.   Interview i praksis henvender sig til studerende, forskere og projektmedarbejdere samt til fagfolk, der har interview som del af deres dagligdag.   Jan Trost er professor emeritus i sociologi ved Uppsala Universitet. Lise Jeremiassen er ansat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Univeristet.

Interview er en udbredt praksis i forbindelse med forskning, opgaveskrivning, kommunikation, journalistik og på arbejdspladser ved bl.a. ansættelse. I alle tilfælde er hensigten at opnå systematisk og brugbar viden om de områder, man spørger ind til. Men interviewet er en kompleks genre med mange faldgruber, og derfor er det afgørende at planlægge grundigt og følge en stringent metodisk praksis. Interview i praksis giver praktiske redskaber og guidelines til udførelse af kvalitative personlige interview – også kaldet dybdeinterview eller uformelle interview. Bogen gennemgår interviewets stadier fra forberedelse over selve interviewet og til den efterfølgende bearbejdning og formidling. Ud over at give praktiske guidelines sætter bogen fokus på en række spørgsmål, der opstår i forbindelse med interviewet, bl.a. praktiske forhold som stedet for interviewet og brug af båndoptager samt spørgsmål om etik, tavshedspligt og interviewpersonens ret til at afbryde interviewet. Interview i praksis henvender sig til studerende, forskere og projektmedarbejdere samt til fagfolk, der har interview som del af deres dagligdag. Jan Trost er professor emeritus i sociologi ved Uppsala Universitet. Lise Jeremiassen er ansat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Univeristet.

Miljøterapi og personlighedsforstyrrelser Baggrunden for denne bog om miljøterapi er historien om Kalleruphus, som blev grundlagt af en gruppe entusiastiske yngre psykologer i 1984. I 2013 måtte institutionen afvikles og huset sælges. Midlerne fra salget blev via Psykiatrifonden brugt til udgivelsen af denne bog om miljøterapi og unge med svære personlighedsforstyrrelser. Det betyder, at erfaringerne fra arbejdet i Kalleruphus og den udvikling miljøterapi har haft gennem mange år, beskrives og fastholdes. Bogen rummer en række teoretiske kapitler, hvor der præsenteres og reflekteres over forskellige institutioners måder at udforme og udvikle deres miljøterapi på. Derudover er der kapitler fra andre miljøterapeutiske behandlingsinstitutioner som Måløvgård, Pedersborg og Østre Gasværk, hvor praksis og principper for miljøterapi beskrives. I disse kapitler gives også en stemme til de unge, der har levet på institutionerne i en meget vigtig del af deres liv.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.