Bøger af Lise Søelund

Filosofikongen Marcus Aurelius tænkte og skrev om alt det en leder til alle tider burde være optaget af: menneskerettigheder, social omsorg, fattiges vilkår og social og moralsk ansvarlighed. En lettilgængelig indføring i den bemærkelsesværdige kejser. Når man tager et vue ned igennem den europæiske historie, skiller kejser Marcus Aurelius sig ud som en særegenog fremsynet leder. Han var i besiddelse af egenskaber, der er en moderne leder værdig. Han havde omsorg for fattige, tænkte i menneskerettigheder og havde en høj moral. Han levede næsten op til Platons utopiske forestilling om den optimale regent. Lise Søelund har i sin gennemgang af kejseren sit fokus på den filosofiske side af hans liv, mere end på det biografiske og historiske. Og tegner de linjer i hans liv og ledelse, der peger frem mod nutiden, og samlæser ham med de filosoffer, han deler tanker og lære med. Bogen er tiltænkt den læser, der har brug for en enkel indføring i politik og idehistorie under kejser Aurelius. Bogen er også velegnet til undervisning på gymnasie- og seminarieniveau.

I Højerup på Stevns er der en mindelund, der dækker en lang periode fra Absalon til vort århundrede, og personer og begivenheder får hver en sten i lunden med nogle vise ord, der giver indsigt i, hvad der skete netop på det pågældende tidspunkt, hvilket også er angivet på stenen eller skiltet ved mindet. Det er minder, som har haft stor betydning for såvel vores historie som samfund, og det handler om krige, modstand og nationalitetsfølelse, men der er tillige fokus på sprog, ordsprog og nationalsprog. Hvad angår nationalitet, så har Danmark været igennem lidt af hvert, hvorfor man snart bliver erindret om, at der har været deling, forening og genforening i vort land. Små citater, salmevers og replikker fortæller, hvilke spor de mange hændelser og personligheder har sat i historien, og det hele nuanceres via udblik, indblik og overblik i den interessante Højerup Mindelund.

Søren Kierkegaard skrev sit værk Enten – Eller i Berlin, og det var efter, at han have sagt farvel til sin forlovede og sin forlovelse, hvorfor han nu var fri til at gøre det, som formentlig havde trængt sig på i mange år, hvilket var at skrive. Enten – Eller er det mest læste og kendte værk fra Kierkegaards hånd og på en måde tillige en form for guide til det ganske forfatterskab. Imidlertid bliver der alligevel en guide til guiden, hvor der bliver stillet skarpt på de livsformer, som Kierkegaard mener, at et menneske kan bevæge sig imellem. Det er æstetikeren, der nyder at nyde, men ikke er meget for at yde, det er etikeren, der nyder at yde, og så er der den religiøse livsform, der indebærer, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og kaster sig ud på de 70.000 favne vand, hvor den nådige Gud griber og favner en. Uddrag af bogen Derfor er der hver dag plads til at give manden et ekstra kys, bringe en lille blomst til svigerdatteren, læse endnu en bog for barnebarnet og sende en SMS til ens drenge, hvor man kort og godt siger, at man elsker dem. Kierkegaard betragter blomster og fugle som forbilleder på at være i det nære, for de forsøger ikke at være mere eller andet, end det de er skabt til, og det er den evne, som vi kan lære af dem. Vi vil gerne være mere, tænke længere frem, forsikre os og sikre vores pension, og det fører let til, at alting drukner i spekulationer og bekymringer, og det til trods for, at ”hver dag har nok i sin plage”, hvilket i øvrigt er en udmærket påmindelse om, at vi lever i nuet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Den græske filosof Epikur levede i perioden 341-270 f.Kr, og det meste af sit liv boede han i Athen. Han var ikke en helt almindelig filosof, for han ønskede at demonstrere sin filosofi ved den måde han levede på snarere end ved stive teorier. Han fik snart tilnavnet den filosofiske havemand, fordi hans liv og virke altid foregik i hans have, hvor han holdt skole og drøftede det gode liv med sine studerende. I eftertiden blev den epikuræiske filosofi udlagt som en søgen efter nydelse og velbehag, men faktisk advarede Epikur mod det umådeholdne og anbefalede i stedet at holde sig på den gyldne middelvej mellem for lidt og for meget.Bogen har Epikur som den centrale person, men tidligere og samtidige tænkere samt efterfølgernes refleksioner over epikuræismen inddrages også. Endelig er der den lille ekstragevinst ved bogen, at man tillige kan bruge den som en filosofisk guide til alle de filosoffer, der har befundet sig i Athen samt en berømt apostel ved navn Paulus, så man med bogen i hånden ikke blot bliver filosofisk og teologisk bevandret, men også vil kunne vandre fra det ene fysiske minde om en eller flere filosoffer til det andet.

I dette års udgave af Fynbogen indleder vi vores øtur i den smukke Odenseforstad Dalum, hvor vi kommer på en charmerende lystvandring. Herefter bevæger vi os ind i den fynske hovedstad og hører om både gøglerkongen Professor Labri og maleren Niels Larsen Stevns. Oppe på Nordfyn præsenteres vi for de mange skønne fødevarer, der er frit tilgængelige i naturen, og på Sydfyn – Danmarks Toscana – hører vi om Fyns rige madkultur. For de historisk interesserede fortælles Holckenhavn Slots fascinerende historie, og man kan blive klogere på, hvordan man i Korinth grundlagde den danske folkeskole. En kulturhistorisk artikel om fynboernes forhold til trolde kan vi også byde på. På Vestfyn møder vi den selvlærte multikunstner Hans Krog, og på Bjørnø i Det Sydfynske Øhav får vi indblik i, hvordan livet udfolder sig i et af landets mindste lokale samfund. I en personlig erindringsartikel hører vi om, hvordan det føltes, da en reserveret vestjyde mødte en højrøstet fynbo, og hvordan førstnævnte blev vellykket integreret på Fyn. Endelig drager vi til København, hvor der også ligger et lille stykke Fyn: Den fynske ambassade, som i en årrække har taget vare på eksilfynboer, der har forvildet sig til den fremmedartede hovedstad.

En sentens, et bonmot eller en aforisme er en litterær genre, som opstod i antikken, og det er korte sætninger, der udtrykker store tanker, gode intentioner eller eksistentielle paradokser. Det er en slags komprimeret visdom, og det giver indsigt med en ubegrænset udsigt, idet det er liv, lærdom og litteratur, der komprimeres i de små sætninger. Platon formede læren om idéerne, og de kan sammenfattes i betegnelserne det gode, det sande og det skønne, og derfor har aforismesamlingen fået den titel. Det er en kendsgerning med Platon og alle andre filosoffer, at filosofien evner at lede mennesket frem til den sande virkelighed, og de filosofiske tanker eller aforismer giver altid en indføring og udlægning af det gode, det sande og det skønne. Det bliver hermed fastslået, at de tre begrebers betydning ikke er mindre end menneskelivets egentlige mening og mål, og det er naturligvis at leve ordentligt og etisk.

I denne podcast har vi besøg af vores erfarne forfatter, Lise Søelund. I dagens episode sætter Lise Søelund ord på, hvorfor hun arbejder så energisk med Søren Kierkegaard. Lytteren af denne episode får et unikt indblik i, hvad man kan bruge Søren Kierkegaard til, samt hvorfor Søren Kierkegaards tanker stadig er relevante i dag mere end 150 år efter sin død.

Set i en historisk kontekst har mennesket flere muligheder end nogensinde før, og det skyldes nye opfindelser og opdagelser, men også at man har en større frihed end tidligere, hvor man gik i sin fars eller mors fodspor. Umiddelbart skulle man mene, at det er positivt, at der findes så mange muligheder i dag, så man som ung næsten kan uddanne sig og blive til lige det, som man måtte ønske sig, men faktisk kan den store mulighedsudbydelse også gå hen og blive problematisk, eller i Kierkegaards terminologi kan det simpelthen føre til angst. De mange muligheder kan forekomme uoverskuelige for det enkelte menneske, hvorfor man får svært ved at bestemme sig og måske lader mulighederne går forbi en, og det er, hvad Kierkegaard betegner som angst. Det er dog ikke en god idé at undgå angst, men i stedet må man forsøge at komme frem til at ængstes retteligen.

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.Uddrag af bogenSøren Kierkegaard blev af sin samtid betragtet og karikeret som lidt af en original, men når man ved, at ordet original betyder det ægte, oprindelige eller førsteudgaven, kunne han være udmærket tilfreds med den karakteristik. Var der noget, han afskyede, så var det nemlig kopier, efterligninger og sammenligninger eller at ville være som de andre. En original er herre i eget hus eller sin helt egen udgave, og det var, hvad Kierkegaard vil tilskynde enhver til at blive, også selvom prisen måtte være, at man bliver betragtet som lidt sær. Kierkegaard advarer os imod at putte os i mængden, blive et dusin- eller brøkmenneske, for så er man en kopi af andre eller en del af en mængde, og har ingen værdi i sig selv.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Lise Søelund har skrevet guider om Kierkegaard i såvel helikopter- som myreperspektiv, og det er altid hendes intention at gøre læserne nysgerrige på og interesserede i hans tænkning, så det fører til videre læsning.

I dette års udgave af Fynbogen skal vi se nærmere på Danmarks største sten, Dammestenen, ved Hesselager, og i Bogense får vi historien om Radio Nordfyn med alle dens ildsjæle. I Rudkøbing møder vi H.C. Ørsted, der ikke blot opdagede elektromagnetismen, men også berigede det dansk ordforråd med tusindvis af nye ord. Morten Korch gjorde det også i ord, og vi får et personligt portræt af den fynske bestsellerforfatter.I den kulturhistoriske ende er der artikler om de fynske rytterskoler og om hekse og folketro i gamle dage. I Odense får vi en skønlitterær skildring af Næsbyhoved Slot og Sankt Clara Kloster, og lidt uden for byen kommer vi på vandring i Sanderumgaards Romantiske Have. På øens nordligste punkt, Fyns Hoved, huserede den opvakte pietist Christen Madsen, og vi bliver klogere på, hvordan de demokratiske vinde spredte sig over landet fra dette fjerne sted. Til slut står den på traditionsrig jul i Kværndrup præstegård.

Stadier paa Livets Vei er et af de værker, som Søren Kierkegaard arbejdede meget intenst med, og som går tæt på hans egen livshistorie, hvorfor den kan ses som en slags grundbog for ham. Man får i bogen en glimrende tilgang til, hvad et liv, en eksistens og en menneskelig udvikling er. Efter Kierkegaards opfattelse gennemgår man typisk nogle stadier eller eksistenssfærer, der også har noget med modenhed at gøre. De fleste er æstetikere og livsnydere fra barnsben af, mens de fleste med tiden også bliver mere etiske og ansvarlige. Om man tager springet til det afgørende stadium i form af religiøsiteten, er ikke nogen selvfølge, men ifølge Søren Kierkegaard er det givet, at man kun får det godt med sig selv, såfremt man får et liv med Gud.

Søren Kierkegaard sætter i værket Philosophiske Smuler fingeren på nogle ømme steder og gør os alle bevidste om, at der er noget, vi skal tænke over, træffe valg omkring og finde løsninger på. Hans relevans for det moderne menneske skyldes dels, at hans pointer er almenmenneskelige, hvorfor det naturligvis må gælde til alle tider og for alle mennesker, og dels at de menneskelige vilkår, som han behandler, er blevet endnu mere relevante, end de faktisk var på hans egen tid. Det er eksistentielle vilkår, der presser sig på, efterhånden som vi modnes og får behov for at blive ansvarlige i vort eget liv. Kierkegaard understreger, at et menneske har muligheder og frihed til at vælge veje i livet, men at det medfører nogle følgetilstande, der er af den mindre behagelige art. Det er dog en kendsgerning, at vil man være sig selv, så må man stå ved den, man er.

Stadier paa Livets Vei er et af de værker, som Søren Kierkegaard arbejdede meget intenst med, og som går tæt på hans egen livshistorie, hvorfor den kan ses som en slags grundbog for ham. Man får i bogen en glimrende tilgang til, hvad et liv, en eksistens og en menneskelig udvikling er. Efter Kierkegaards opfattelse gennemgår man typisk nogle stadier eller eksistenssfærer, der også har noget med modenhed at gøre. De fleste er æstetikere og livsnydere fra barnsben af, mens de fleste med tiden også bliver mere etiske og ansvarlige. Om man tager springet til det afgørende stadium i form af religiøsiteten, er ikke nogen selvfølge, men ifølge Søren Kierkegaard er det givet, at man kun får det godt med sig selv, såfremt man får et liv med Gud.Uddrag af bogenDa de fem herrer går fra selskabet, er det blevet morgen, og mens hestene spændes for vognene, som Constantin har stillet til deres rådighed, spadserer gæsterne en tur. De går ad en lille sti over en mark og kommer til en indhegnet have. Her ser de et lysthus, og man må ikke glemme påvirkningen af al vinen. Det får dem til at blive meget nysgerrige og også lidt dristige, for de skjuler sig i krattet, mens de titter ind ad vinduerne. De får øje på to mennesker, som Victor straks genkender, og han udbryder: ”Det er jo assessor Vilhelm og hans Frue.” På sådan en finurlig måde etablerer Kierkegaard en overgang fra æstetikkens råderum til etikkens virkefelt, for som i Enten – Eller er det den vej, vi alle (formentlig) skal, og assessoren har forstand på etik.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, foredragsholder og har et omfattende forfatterskab bag sig. I serien Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab gennemgår hun et for et den store tænkers værker i såkaldte guider. Det er således muligt at læse Kierkegaard selv og samtidig få formidlet hans tanker via en guide.

Af en endnu Levendes Papirer er Søren Kierkegaards første værk, men det var ikke tænkt som sådant, for det skulle blot have været en anmeldelse af H.C. Andersens roman Kun en Spillemand. Imidlertid skal man ikke vide meget om Kierkegaard, før man bliver klar over, at han ikke er den, der fatter sig i korthed, hvorfor anmeldelsen svulmede op, så den ikke længere kunne indgå i et tidsskrift. Da blev det et værk, som Kierkegaard selv udgav, og som nu indgår som det første i hans samlede værker. Det er en ung Kierkegaard, som skriver om en lidt ældre Andersen, men det forhindrer ikke den unge i at komme med kritiske udfald overfor den ældre digter. Kierkegaard mener, at Andersen endnu ikke har fundet sig selv, og da kan man ikke skrive gode romaner. Det bliver en indledning til den berømte stadieteori, som herefter følger i Kierkegaards værker. Uddrag af bogen Kierkegaards kritik af Andersen går på, at han ikke er nået ret langt i stadierne eller rettere sagt, så har han sprunget over det vigtigste stadium. Forenklet sagt er det lyriske et slags æstetisk stadium, mens det episke svarer til det, som Kierkegaard senere udfolder som det etiske stadium. Det stadium, som vi alle gerne skulle nå, for det er her, at man træder i karakter og viser sin modenhed, men efter Kierkegaards mening, så har Andersen simpelthen oversprunget sit såkaldte Epos. Det vil sige, at han aldrig rigtig har fundet sig selv eller gjort sig tanker om, hvad hans livs bestemmelse er. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, foredragsholder og har et omfattende forfatterskab bag sig. I serien Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab gennemgår hun et for et den store tænkers værker i såkaldte guider. Det er således muligt at læse Kierkegaard selv og samtidig få formidlet hans tanker via en guide.

Søren Kierkegaards værk Forord er nærmest en hyggelig lille morskabspause med en lystig fætter som udgiver, og det hele handler om de litterære forhold på Kierkegaards tid. Det er ironisk og causerende og kan bestemt anbefales som lidt afslappende og adspredende læsning, for at skrive et forord kan være forbundet med mange stemninger og associationer, hvilket ligeledes gælder læsningen heraf. Læsning af et værk er ofte afhængig af forordet, for hvis ikke forordet vækker lysten til at læse værket efterfølgende, så læser man slet ikke mere, men lægger bogen fra sig, så forretten må vække appetitten for hovedretten. Udgiveren Nicolaus er en forsigtig ægtemand, som gør alt, hvad konen forlanger, og hun forlanger, at hendes mand ikke udgiver bøger, for det er at ligne med utroskab, men hun modsætter sig ikke, at han skriver forord, og hvis man skriver forord nok, så kan det jo også blive til en bog.

I årets Fynbog går turen først til øens hjerte, Odense, hvor vi får historien om to legendariske spasmagere og deres practical jokes samt fortællingen om, hvordan en fransk flygtning endte som odenseansk familiefader. På Langeland hører vi om både sagnkongen Humble og om, da nutidens indbyggere sagde nej til et udrejsecenter på øens sydspids. Vi skal også en tur til Diernæs og høre, hvordan det var at vokse op der i 1960’erne og 70’erne, og bagefter er det tid til lidt afslapning med folkemusikbandet Dræsinebanden. Så går turen til Thurø, som har været hjem for en række kendte forfattere, og til slut tager vi på en charmerende cykeltur på det skønne Ærø.

De overordnede spørgsmål i Gjentagelsen er at undersøge, hvorvidt en gentagelse er mulig, og i så fald hvilken betydning den har, men tillige at finde ud af, om man vinder eller taber ved, at noget bliver gentaget. Det hele opstår, fordi et ungt menneske henvender sig til Constantin, der er værkets pseudonyme forfatter, og som har nogle refleksioner angående begrebet gentagelse. Det bliver klart, at begrebet gentagelse hos Kierkegaard er at betragte som en filosofisk kategori, men hvad angår det unge menneske, så er hans udlægning, at et menneske er fanget mellem henholdsvis håb, der går på fremtiden, og erindring, der ser tilbage på fortiden. Hos Kierkegaard derimod gives der potentiale for et nærvær i nuet, og det hele handler som altid hos ham om forholdet til Gud, for gentagelsen er ikke mindre end en religiøs begivenhed, der på en måde giver det troende menneske sit tabte liv tilbage.

Søren Kierkegaards værk Forord er nærmest en hyggelig lille morskabspause med en lystig fætter som udgiver, og det hele handler om de litterære forhold på Kierkegaards tid. Det er ironisk og causerende og kan bestemt anbefales som lidt afslappende og adspredende læsning, for at skrive et forord kan være forbundet med mange stemninger og associationer, hvilket ligeledes gælder læsningen heraf. Læsning af et værk er ofte afhængig af forordet, for hvis ikke forordet vækker lysten til at læse værket efterfølgende, så læser man slet ikke mere, men lægger bogen fra sig, så forretten må vække appetitten for hovedretten. Udgiveren Nicolaus er en forsigtig ægtemand, som gør alt, hvad konen forlanger, og hun forlanger, at hendes mand ikke udgiver bøger, for det er at ligne med utroskab, men hun modsætter sig ikke, at han skriver forord, og hvis man skriver forord nok, så kan det jo også blive til en bog. Uddrag af bogen Om der var en, som glemte forordet og forelskelsen og i stedet sprang lige ud i praktikaliteterne og over den sjælelige søde foruroligelse, er det svært at afgøre, men åbenbart er ægteskab og forfatterskab uforenlige størrelse, hvad den gode Nicolaus bliver bekendt med, og hvad Søren Kierkegaard formentlig hurtigt har erkendt. Han blev tilsyneladende mere og mere klar over, at han ikke både kunne leve med ægteskabet og de forpligtelser det indebar, hvis han også skulle forpligte sig på Gud, som var hans grundliggende fundament og tillige sin digtning, så mere end nogen anden var han klar over, at det var et valg i form af et enten-eller, som han måtte tage på sig, Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed.

Søren Kierkegaard skrev sit værk Enten – Eller i Berlin, og det var efter, at han have sagt farvel til sin forlovede og sin forlovelse, hvorfor han nu var fri til at gøre det, som formentlig havde trængt sig på i mange år, hvilket var at skrive. Enten – Eller er det mest læste og kendte værk fra Kierkegaards hånd og på en måde tillige en form for guide til det ganske forfatterskab. Imidlertid bliver der alligevel en guide til guiden, hvor der bliver stillet skarpt på de livsformer, som Kierkegaard mener, at et menneske kan bevæge sig imellem. Det er æstetikeren, der nyder at nyde, men ikke er meget for at yde, det er etikeren, der nyder at yde, og så er der den religiøse livsform, der indebærer, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og kaster sig ud på de 70.000 favne vand, hvor den nådige Gud griber og favner en.

Søren Kierkegaard præsenterer os for ikke mindre end 18 opbyggelige taler forholdsvist tidligt i forfatterskabet, og det vil sige, at vi er i den del af hans værker, der betegnes som religiøse. Det er samtidig ensbetydende med, at Kierkegaard står ved det skrevne og ikke lader et pseudonym være den ansvarshavende, som ellers er tilfældet med mange af hans udgivelser. Talerne forkynder, formidler og forklarer kristendommen eller Jesu budskaber, og vi præsenteres for fortællinger og historier fra Bibelen, der på eksemplarisk vis perspektiverer begreber som tvivl, godhed, sandhed og naturligvis tro med frelse. Når Kierkegaard bruger betegnelsen opbyggelige taler, så er det, fordi det netop er tanker og beskrivelser, der automatisk fører til refleksion og eftertænksomhed, og dermed er det enkelte menneske allerede i gang med en form for opbyggelse. Guiden giver således et indblik i og overblik over talerne, så man er bedre rustet, når man vil læse Kierkegaard selv.

Søren Kierkegaard præsenterer os for ikke mindre end 18 opbyggelige taler forholdsvist tidligt i forfatterskabet, og det vil sige, at vi er i den del af hans værker, der betegnes som religiøse. Det er samtidig ensbetydende med, at Kierkegaard står ved det skrevne og ikke lader et pseudonym være den ansvarshavende, som ellers er tilfældet med mange af hans udgivelser. Talerne forkynder, formidler og forklarer kristendommen eller Jesu budskaber, og vi præsenteres for fortællinger og historier fra Bibelen, der på eksemplarisk vis perspektiverer begreber som tvivl, godhed, sandhed og naturligvis tro med frelse. Når Kierkegaard bruger betegnelsen opbyggelige taler, så er det, fordi det netop er tanker og beskrivelser, der automatisk fører til refleksion og eftertænksomhed, og dermed er det enkelte menneske allerede i gang med en form for opbyggelse. Guiden giver således et indblik i og overblik over talerne, så man er bedre rustet, når man vil læse Kierkegaard selv. Uddrag af bogen Det er store spørgsmål, men man opdager ved læsningen heraf, at der er grund til, at talerne karakteriseres som opbyggelige, for det er betydningsfulde tanker, der kan føre til refleksioner om eksistensen: Da brød Mennesket Freden ved at plukke Kundskabens forbudne Frugt, han foer vild og ved Kundskaben foer han atter vild; thi Slangen bedrog jo Eva (1. Moseb. 3, 13), og saaledes kom ved et Bedrag Kundskaben som et Bedrag ind i Verden. Kundskabens Frugt, som Mennesket nød, plantede Kundskabens Træ i hans Indre, der bar fine Frugter. (4T43, SKS 5, 130). Man ser for sig denne faren vild, snart på grund af mangel på kundskab og snart på grund af for megen kundskab, og så kan man dårligt lade være med at smage på det fine begreb, som Kierkegaard planter i os: ”plantede kundskabens træ i mennesket”. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. I serien Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab gennemgår hun et for et den store tænkers værker.

Søren Kierkegaard skrev sit værk Enten – Eller i Berlin, og det var efter, at han have sagt farvel til sin forlovede og sin forlovelse, hvorfor han nu var fri til at gøre det, som formentlig havde trængt sig på i mange år, hvilket var at skrive. Enten – Eller er det mest læste og kendte værk fra Kierkegaards hånd og på en måde tillige en form for guide til det ganske forfatterskab. Imidlertid bliver der alligevel en guide til guiden, hvor der bliver stillet skarpt på de livsformer, som Kierkegaard mener, at et menneske kan bevæge sig imellem. Det er æstetikeren, der nyder at nyde, men ikke er meget for at yde, det er etikeren, der nyder at yde, og så er der den religiøse livsform, der indebærer, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og kaster sig ud på de 70.000 favne vand, hvor den nådige Gud griber og favner en.

I årets udgave af Fynbogen kommer vi som altid vidt omkring i Danmarks have, Fyn. Vi skal høre om den historiske verdensarv, der ligger lige midt i Odense, og en tur i byens zoo bagefter til en personlig historie om haven. Så går det til Assens for at høre nærmere om byudviklingen der med en afstikker til det smukke Hagenskov Gods. Undervejs gennem landskabet får vi historien om de fynske vejkrucifikser, inden vi kan slappe af og kigge på Falckbiler på Egeskov. Vi slår et smut forbi Hindsgavl Slot og får dets lange historie i kort form, inden vi hører nærmere om de særlige fynske efternavne, der stadig lever i bedste velgående. Der bliver også plads til et kapitel om hekse og trolddom, ligesom vi ikke snydes for at høre nærmere om filosofiens plads i H.C. Andersens værker.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst. Uddrag af bogen Der er helkopterperspektiv og myreperspektiv, og fra begge perspektiver må man anskue sit liv og også Søren Kierkegaards værker. Jeg har skrevet mange bøger, som ser det hele lidt fra oven eller fra helikopteren og dermed giver en oversigt over hans mange værker, men skal man i dybden, så skal man som bekendt ned på jorden, hvor myrerne bevæger sig, og herfra kan man få det enkelte værk belyst. Guiderne er myreperspektiver, selvom de ikke skal betragtes som små eller uvæsentlige, og det er mit håb, at man med tiden kan tage ethvert af Kierkegaards værker i den ene hånd og en guide fra mig i den anden hånd, så man kan læse dem sideløbende. Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet.Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør også Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før. Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.Selvom Kierkegaard er fra 1800-tallet, og det kunne anføres, at han er utidssvarende set med et moderne menneskes øjne, må man erkende, at han er mere tidssvarende end nogensinde før. Han kan som en anden psykolog redegøre for, hvad der er karakteristisk for den menneskelige eksistens, og ikke mindst hvad der kan forhindre os i at gøre alvor af de ønsker og drømme, som vi alle undfanger. Han sætter fingeren på de ømme steder. Det drejer sig om en femkant eller pentagon – om en håndfuld eksistentielle vilkår. De presser sig på, efterhånden som vi modnes og ønsker at tage ansvar i vores liv. Lise Søelund er filosof og etnolog og har gennem mange år specialiseret sig i Søren Kierkegaards tænkning. Hendes omfattende forfatterskab tæller blandt andet også "Kunsten at være menneske" og "At være sig selv – en introduktion til Kierkegaards tænkning".

Den filosofiske skolemand er endnu en bog om de filosoffer, der grundlagde filosofien, som vi bygger på i dag, og selvom Zenon er fra Kition, så måtte det blive i Athen, at hans filosofi udbredes, udfoldes og udvikles. Zenon er grundlæggeren af stoicismen, men han er påvirket af de øvrige retninger i byen. Zenon selv får til huse i Stoa poikile, hvor han underviser i sin filosofi, og det herfra, at navnet stoicismen opstår. Zenon pointerer, at et lykkeligt liv er et liv uden bekymringer og materielle fordringer, hvorfor yderlighed er noget, man bør se bort fra, mens inderlighed er det væsentlige i livet, og kun et etisk liv kan blive et godt liv. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan følelser og fornuft påvirker en, og det er en stoisk kendsgerning, at følelserne ikke må få overtaget, for det er fornuften, der skal herske i og styre det enkelte menneske. Uddrag af bogen Det er gennemgående ens indstilling til det, der sker, som er afgørende, så det er ikke af så stor betydning, hvad man udsættes for, som hvordan man reagerer på de konkrete hændelser. Den stoiske ro må for enhver pris bevares, også selvom det hele smuldrer omkring en, og det er ikke det samme som at være ligegyldig over for omverdenen, men et krav om at tilpasse sig i forskellige situationer. Man kan have ønsker og drømme, men det er nu engang virkeligheden og ens forhold hertil, der har betydning, og det, vi udsættes for, virker mange gange større og mere uoverskueligt, hvis vi ikke bevarer roen og står fast. Igen må det understreges, at noget skyldes uvidenhed, og det kommer os til last, mens vores viden bringer dyden, og så er der faktisk en neutral kategori, som Zenon benævner ”ingen af delene” eller noget ligegyldigt og indifferent. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.