Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lise Søelund

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lise Søelund
    118,95 - 144,95 kr.

    Til alle tider er der blevet skrevet dagbøger, og ofte skrives dagbøgerne i nattens mulm og mørke, så det snarere er natbøger. Udvalget af dagbøger fra hele verden fra kendte og ukendte personer er stort, hvorfor der, som altid når man skriver en bog, må foretages valg og fravalg. Dagbøgerne tager sin begyndelse med den store opdagelsesrejsende Columbus og fortsætter med essayisten Montaigne i Italien, hvorefter Boswell skriver om filosofi og kvinder. Goethe sætter igen kursen mod Italien og hans dagsbogsskrivning handler herom, mens lord Byron udfolder sin store viden om litteratur, og H.C. Andersen kommer vidt omkring − også i sine dagbøger. Der er bøger til dag og nat og refleksioner i lys og mørke, og alle dagbøgerne vidner om en stor personlig hengivelse i de skriftlige erindringer.

  • af Lise Søelund
    118,95 kr.

    Til alle tider er der blevet skrevet bøger, som er alle tiders. De betegnes ofte som klassikere, og mange generationer har læst dem og anbefalet dem til de yngre generationer. Hvad det er, der gør en bog til en klassiker eller til en overlever, er det svært at sige, og det viser sig hyppigt, at folk mere taler om bogen eller evt. om filmen, end at give sig i kast med læsningen. Det vil bogen her råde bod på, idet den giver små indblik i, hvad det er, der er særligt ved en bog og demonstrerer, at med interesse, intensitet og inderlighed er ingen bog for tyk eller tung til at blive læst. Vi bevæger os i det Bibelske univers, tager med på nogle odysseer, oplever en stat, der kun findes i himlen og er tilskuere til guddommelig komedie. Desuden bliver vi vidne til en kynisk fyrste, møder en verden, der ikke findes, og deltager i en robinsonade. Man kommer til valgurnen ved et enten-eller, ud i naturen i al dens enkelhed og helt ned i kælderdybet. Man kommer på sporet af en kage, selvom man taber lidt tid, og meget tid tabte en landmåler, der aldrig får målt et slot op. Endelig går der blæst gennem håret, når alt bliver borte, og en stor fangst er også som borte med blæsten for den gamle mand på havet. Man kan læse bogen fra ende til anden eller plukke nogle bøger ud, og den kan tillige bruges i undervisningssammenhæng. Lise Søelund er cand. Mag. i idéhistorie, og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale.

  • af Lise Søelund
    122,95 - 147,95 kr.

    Den filosofiske skolemand er endnu en bog om de filosoffer, der grundlagde filosofien, som vi bygger på i dag, og selvom Zenon er fra Kition, så måtte det blive i Athen, at hans filosofi udbredes, udfoldes og udvikles. Zenon er grundlæggeren af stoicismen, men han er påvirket af de øvrige retninger i byen. Zenon selv får til huse i Stoa poikile, hvor han underviser i sin filosofi, og det herfra, at navnet stoicismen opstår. Zenon pointerer, at et lykkeligt liv er et liv uden bekymringer og materielle fordringer, hvorfor yderlighed er noget, man bør se bort fra, mens inderlighed er det væsentlige i livet, og kun et etisk liv kan blive et godt liv. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan følelser og fornuft påvirker en, og det er en stoisk kendsgerning, at følelserne ikke må få overtaget, for det er fornuften, der skal herske i og styre det enkelte menneske. Uddrag af bogen Det er gennemgående ens indstilling til det, der sker, som er afgørende, så det er ikke af så stor betydning, hvad man udsættes for, som hvordan man reagerer på de konkrete hændelser. Den stoiske ro må for enhver pris bevares, også selvom det hele smuldrer omkring en, og det er ikke det samme som at være ligegyldig over for omverdenen, men et krav om at tilpasse sig i forskellige situationer. Man kan have ønsker og drømme, men det er nu engang virkeligheden og ens forhold hertil, der har betydning, og det, vi udsættes for, virker mange gange større og mere uoverskueligt, hvis vi ikke bevarer roen og står fast. Igen må det understreges, at noget skyldes uvidenhed, og det kommer os til last, mens vores viden bringer dyden, og så er der faktisk en neutral kategori, som Zenon benævner ”ingen af delene” eller noget ligegyldigt og indifferent. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.

  • af Lise Søelund
    74,95 kr.

    I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør også Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før. Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.Selvom Kierkegaard er fra 1800-tallet, og det kunne anføres, at han er utidssvarende set med et moderne menneskes øjne, må man erkende, at han er mere tidssvarende end nogensinde før. Han kan som en anden psykolog redegøre for, hvad der er karakteristisk for den menneskelige eksistens, og ikke mindst hvad der kan forhindre os i at gøre alvor af de ønsker og drømme, som vi alle undfanger. Han sætter fingeren på de ømme steder. Det drejer sig om en femkant eller pentagon – om en håndfuld eksistentielle vilkår. De presser sig på, efterhånden som vi modnes og ønsker at tage ansvar i vores liv. Lise Søelund er filosof og etnolog og har gennem mange år specialiseret sig i Søren Kierkegaards tænkning. Hendes omfattende forfatterskab tæller blandt andet også "Kunsten at være menneske" og "At være sig selv – en introduktion til Kierkegaards tænkning".

  • af Lise Søelund, Arne Ipsen, Torben Hangaard, mfl.
    157,95 kr.

    I årets Fynbog skal vi høre om komponisten Edvard Griegs forhold til Carl Nielsen og H.C. Andersen og lære mere om Fyns Amts Avis’ historie. Vi skal på slotsbesøg – både Odense Slot, hvor den senere Frederik 7. og grevinde Danner slog deres folder, og på Valdemars Slot, som har utallige store navne knyttet til sin historie. Vi får historien om Chris Madsens urolige år på Fyn, inden han endte som højt respekteret marshal i USA, ligesom vi bliver klogere på, hvordan det var at gå i realen på Mulernes Realskole i Odense i tresserne. Det bliver også til beretningen om, hvordan Fyn afhjalp en livskrise og førte til både den store kærlighed og en karriere i politik til gavn for øen tillige med en mindeartikel om forfatteren Henning Ipsen og hans forhold til Fyn i almindelighed og Kerteminde i særdeleshed. Nordfyns store turistattraktion Ladbyskibet får også nogle ord med på vejen, og en af Odenses ildsjæle fortæller om, hvordan VUC ændrede hans liv. Til slut runder vi af med at udfolde nogle fynske trolddomssager fra 1600-tallet – en artikel, der også rummer et gammelt fif til afhjælpelse af impotens!

  • - Introduktion til Søren Kierkegaards tænkning
    af Lise Søelund
    96,95 kr.

    'At være sig selv' er en introduktion til forfatterskabet af den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855). Bogen er til enhver, der har lyst til at stifte bekendskab med Kierkegaards tænkning og værker uden nødvendigvis at vide noget om ham på forhånd. Den giver et bredt overblik over Kierkegaards forfatterskab, hvis den læses fra ende til anden, men da hvert kapitel behandler et bestemt tema, kan de enkelte kapitler også læses selvstændigt. Kierkegaard er mere aktuel end nogensinde med hans tema om at træffe valg i en tid, hvor et hav af muligheder og manglende retningslinjer kan virke lammende. Hans beskrivelse af angst som et alment menneskeligt vilkår er evig gyldig, og hans leg med identiteter er som skræddersyet til vores Facebook-tid. Kierkegaards filosofi kan berige vores liv, og hans tanker bør være tilgængelige for alle, der har lyst til at sætte fokus på egen eksistens. 'At være sig selv' er skrevet af cand.mag. i idéhistorie og etnografi Lise Søelund, der i en årrække har afholdt foredrag og studiekredse om Kierkegaards tænkning, og hun har desuden et bredt forfatterskab bag sig.

  • - Eksistentielle aforismer om alt mellem himmel og jord
    af Lise Søelund
    147,95 kr.

    Astronautvisdom er et billede på en komprimeret visdom i lighed med astronautføde, der er koncentreret, men nærende og vitaminrigt. Her kommer eksistentielle pointer, tankevækkende ordspil og filosofiske iagttagelser frem i små aforismer eller større maximer, og det har alt sammen til hensigt at være en slags åndelig eller sjælelig føde, som man kan smage, tygge eller reagere på. Der gives indblik i filosoffernes spekulatorium og udsigt til de større perspektiver, som tænkningens historie er rundet af. Når det er astronautvisdom for jordboere, så er det, fordi noget skal ses fra oven, noget er meget jordnært og atter andre udsagn må godt vendes lidt på hovedet, og jordboere er vi jo alle sammen, uanset hvor rummelige vores perspektiver måtte være. Filosofien har aldrig hævdet at have patent på sandheden, men er i en stadig søgen, stræben eller jagt efter at gå i dialog omkring de store spørgsmål, og hertil inviteres læserne. Uddrag af bogen Af og til kan man ikke nære sig for at gøre det forkerte, selv om man kan nære betænkeligheder herfor, og det kan få andre til at nære mistillid til en, betænkeligheder over for en eller endda frygt i forbindelse med en, men der er næsten altid nogle, der alligevel vil nære sympati og beundring for en. Man kan revitalisere, reetablere og få en renæssance, der betyder genfødsel, men man kan aldrig opnå en tro kopi af det, man ønsker at genoplive. Sokrates hævdede, at det i en diskussion, dialog eller debat ikke handler om at vinde diskussionen, men om at finde sandheden. Det er undren, beundring og forundring, der er grundlaget for vores tankevirksomhed og filosofiske stræben. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

  • - Haiku over Skabelsesberetningen
    af Lise Søelund
    88,95 kr.

    Lise Søelund formidler bibelhistorie på en hel ny måde, dog ved at bruge en gammel digtform, idet hun anvender det japanske haiku som den lyriske tilgang, og dermed kommer den vesterlandske tradition med sin Bibel i clinch med den orientalske digtning. Det er en fornyelse af det traditionelle, og med digtets nutidsform levendegøres den gamle tekst. Først digtede Søelund over Prædikerens bog, og nu er tiden kommet til den allerførste tekst i Bibelen, som er Skabelsesberetningen. En tekst, der understreger, at Gud er ophavsmand til verden, og at Han skabte alting af ingenting. Dag for dag sker der nye ting, og det hele sker i kraft af Guds ord. Når Han siger, at der skal være lys, så kommer der lys, og et kaos bliver transformeret til et kosmos. Seks dage varede det hele, og så var det tid til at hvile ud. Læs digtene, brug sanserne og tænk over, hvor meget vi fik og stadig får forærende, og overvej så, om ikke det hele er værd at passe ekstra godt på, og også om den kostbare hviledag, der engang var en selvfølge, burde genindføres, for en sådan dag er oplagt til at nyde hele skaberværket i og finde den indre ro. Uddrag af bogen Krybe og kravle Liv, bevægelser og gang Hoppe og springe Kvæg, kryb og katte Levende og livlige Vilde dyr på jord I Guds billede Skabes som kvinde og mand De levendes land Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

  • af Lise Søelund, Jørgen Lindgreen, Knud Bjørn Eriksen, mfl.
    157,95 kr.

    I årets Fynbog skal vi høre nærmere om den fynske brunsvigertradition og opleve livet på et kontor i 1960’ernes Odense. Vi aflægger kunstnerisk visit i Kerteminde og besøger bagefter både kro og kirke i Bolbro. Det bliver til herregårdsbesøg på Ærø og til et møde med en ufortjent glemt maler i Nyborg. Vi får også den forrygende historie om den småkriminelle Ørsteddreng, der blev ordenshåndhæver i Amerika, ligesom vi får beretningen om dengang, Frederik 9. kom på uanmeldt besøg hos statsminister Erik Eriksen på slægtsgården i Ringe. Fra Svendborgkanten hører vi om lokalradioernes historie, og tilbage i Odense kan vi slappe af med en kop kaffe i kolonihaven og høre om livet i Haveforeningen Martinsminde. Som dramatisk afslutning får vi lov til at opleve besættelsestidens Odense gennem et par opmærksomme, men skræmte barneøjne.

  • af Lise Søelund, Jørgen Lindgreen, Lena Krogh Bertram, mfl.
    147,95 kr.

    I dette års udgave af Fynbogen skal vi traditionen tro vidt omkring. Vi tager på byvandring i Bogense, besøger et glemt kunstnermiljø i Lindved og hører om, hvordan det var at være førstegangsfødende i Odense i tressernes begyndelse. Vi bliver klogere på Vollsmose Kirke og dens historie, hører om kunstneren Kent Holm og finder ud af, hvordan en rejsende i 1700-tallet oplevede Ærø. Der er barndomserindringer fra Veflinge i tresserne og halvfjerdserne, og beretningen om, hvordan Bertolt Brecht gik i eksil på Sydfyn, er også med. Vi får fortalt om dengang, svenskerne kom til Fyn i 1650’erne, og slutter af med den triste historie om digteren Carl Baggers sidste år i Odense. Bogens ti artikler, der er rigt illustrerede, henvender sig til alle, der har interesse i fynske forhold.

  • af Lise Søelund
    147,95 kr.

    Verden er en mangfoldighed af kulturer og traditioner, og vi har altid interesseret os for, hvordan mennesker andre steder i verden ser ud og lever. Da de første opdagelsesrejsende drog ud i verden, var det ikke alene for at bemægtige sig nye landområder, men lige så meget for at finde det anderledes. Mange fordomme eller stereotyper om andre mennesker eksisterede, og man forestillede sig antipoder, der gik med fødderne opad og hovedet nedad, enøjede kykloper og sultne kannibaler, men virkeligheden var, at mennesker trods ulig hudfarve og skikke lignede hinanden. I dag, hvor globaliseringen har bragt os tættere sammen reelt og via teknologien, kan vi ikke være i tvivl om, at mennesker i verden er mere ens end forskellige, og alligevel er vi stadig tilbøjelige til at danne stereotyper af flygtningene og anderledes troende, som kommer til vort land. Bogen bekæmper stereotypdannelserne og motiverer til medmenneskelighed, tolerance og åbenhed. Uddrag af bogenKundskab og viden er lys, og det findes kun der, hvor solens stråler kan nå ind, men med kundskaben følger også tolerance, forståelse og forsonlighed. Alt sammen forhold, som vi har brug for, når vi skal forholde os til den verden, som solen lyser på, og de mennesker, vi støder på. Først med udgangen fra hulen forstår vi, hvad rigtige mennesker er, og erfarer, at de findes bag hudfarven, tørklædet, hundehovedet, barbarsproget, rosenkransen og andre ydre fremtoninger, for kort sagt, så finder vi indgangen til mennesket og selve hjertet. Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

  • - En dåseåbner i form af et filosofisk essay
    af Lise Søelund
    80,95 kr.

    Dét, at finde sig selv, kommer ikke af sig selv. Dette og meget mere slog teologen og filosoffen Søren Kierkegaard fast, da han brugte det meste af sit liv og flere tusinde sider på at skrive om selvforholdets betydning. De færreste finder det umagen værd at læse så omfattende et forfatterskab, men de fleste vil gerne følge hans tanker og bruge hans ideer.På spring med Kierkegaard gør det muligt at få overblik over og indblik i Kierkegaards tænkning. I højt tempo springer vi med Kierkegaard fra kapitel til kapitel og gennem de afgørende livs- og eksistensfaser.Det bliver en jagt efter vores eget selv, såvel som en jagt på sandheden, for de to forhold viser sig at hænge nøje sammen.Bogen fungerer som en usædvanlig brugervenlig dåseåbner til den store tænkers forfatterskab, og den kan med stort udbytte betjenes af alle fra den nysgerrige konfirmand, over den (selv)søgende førstegangsforælder,til den nyslåede pensionist.Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og forfatter til bl.a. Flyder alting? - et filosofisk blik på singlekulturen (2013), De tre vise mænd - Sokrates, Platon og Aristoteles (2014), Den sunde sandhed - Henry David Thoreaus biografi og filosofi (2015) og Benyt øjeblikket med fornuft - Kejser Marcus Aurelius' filosofi (2016).

  • - Henry David Thoreaus biografi og filosofi
    af Lise Søelund
    97,95 kr.

    Man kan med rimelighed mene om sig selv, at man er velbevandret i filosofi, uden at have kendskab til Thoreau. Han er en af de mere ukendte filosoffer på vores breddegrader. Men er ikke desto mindre interessant og relevant. Gennem denne lille introduktion kan man få et hurtigt og effektivt indblik i en spændende filosofs tanker. Thoreau har mange fællestræk med Rosseau og hans tankegods, og der er også paralleller til vores egen Kierkegaard. Han var en stor naturelsker og hyldede det enkle liv, hvilket fik indflydelse på hans livsanskuelse, og han boede i lange perioder i skoven, afsondret fra folk og by. Thoreaus hovedværk Walden – Livet i skovene har opnået klassikerstatus og er en kærkommen replik til det moderne menneskes fortravlede liv i en forbrugsorienteret æra.Lise Søelund samler i denne bog essensen af Thoreaus liv og tanker. Til personlig fornøjelse og opbyggelse. Eller til undervisning på gymnasie- og seminarieniveau.

  • - Sokrates, Platon & Aristoteles
    af Lise Søelund
    64,95 kr.

    De tre filosoffer er hovedhjørnesten i vores historie, kultur, etik og politik. Forfatteren samler hovedlinjerne i deres lære og afdækker hvad vi bruger deres visdom til i en moderne stat.Bogen kan læses af enhver med interesse for en ukompliceret indføring i filosofi. Bogen er også velegnet til undervisning på gymnasie- og seminarieniveau.

  • - Et filosofisk blik på singlekulturen
    af Lise Søelund
    47,95 kr.

    Singlekulturen er stigende – og nok kommet for at blive. Lise Søelund beskriver fænomenet idéhistorisk og trækker linjerne fra antikken til i dag – med udgangspunkt i Heraklits kendte udsagn om at alting flyder. Og der kastes et blik på de kendte ’singletyper’ fra fx Tv-serien Matador: Den rare, den sære og den tjenende single. Bogen er både et filosofisk essay og et oplæg til debat: Hvad sker der med vores samfundsstrukturer, når vi ikke længere bor i familier? Den er skrevet i et friskt sprog og med humoristiske indfald.Om forfatteren Lise Søelund er cand. mag i idéhistorie med speciale i Kulturbegrebet. Hun er ansat som filosof i Silkeborg kommune og en flittig foredragsholder.

  • - Introduktion til Jean-Jacques Rousseaus dannelsesbegreb
    af Lise Søelund
    147,95 kr.

    en schweizisk-franske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseaus tanker om børn og opdragelse bliver starten på den moderne pædagogik, som vi kender i dag. Med Rousseau (1712-78) behandles barndommen for første gang systematisk og som selvstændigt fænomen. Barnet opstår, så at sige, som individ. Samtidig rykker Rousseau pædagogen ind som central aktør i opdragelsen af barnet.Selv om Jean-Jacques Rousseaus pædagogik udspringer af den franske oplysningstid, leverer hans antagelser om barnets natur stadig stærke referencer frem til vore dages pædagogiske teori og diskussion. Som sådan forbliver Rousseaus forståelse af barndom og barnets natur vedkommende og aktuel.I Pædagogikkens univers følger vi trin for trin filosoffens idéer om børneopdragelse, dannelse og uddannelse. Bogen kan læses som almindelig introduktion eller af studerende ved de pædagogiske uddannelser, som ønsker at beskæftige sig mere indgående med Rousseaus pædagogiske tankegods.Uddrag af bogenEn dejlig sommerdag, hvor solen skinner og læreren for en tid har ladet Emile holde pause fra de opgaver, som han dagligt får, kommer postbuddet til deres hus. Emile løber begejstret over til den rare mand, som altid har tid til en sludder. De snakker om vejret, årstiden og lidt om de breve, buddet har med. Oftest er det breve til hans ven og opdrager, men af og til er der også noget til Emile. Emile får somme tider indbydelser fra slægtninge og venner. Det kan være invitationer til en middag, en køretur, en sejltur eller andre former for fornøjelse. Emile synes altid, at det er spændende, når der er post til ham, for han vil gerne med til alle disse hyggelige aktiviteter, og han nyder at møde andre mennesker – han er jo temmelig isoleret til hverdag. Der er bare det lille men, at Emile ikke selv kan læse.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

  • - Kierkegaard mere relevant end nogensinde
    af Lise Søelund
    187,95 kr.

    I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør også Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før. Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.  Selvom Kierkegaard er fra 1800-tallet, og det kunne anføres, at han er utidssvarende set med et moderne menneskes øjne, må man erkende, at han er mere tidssvarende end nogen sinde før. Han kan som en anden psykolog redegøre for, hvad der er karakteristisk for den menneskelige eksistens og ikke mindst, hvad der kan forhindre os i at gøre alvor af de ønsker og drømme, som vi alle undfanger. Han sætter fingeren på de ømme steder. Det drejer sig om en femkant eller pentagon – om en håndfuld eksistentielle vilkår. De presser sig på, efterhånden som vi modnes og ønsker at tage ansvar i vores liv. Lise Søelund har gennem mange år specialiseret sig i Kierkegaards tænkning. Hendes omfattende forfatterskab tæller også Kunsten at være menneske og At være sig selv – en introduktion til Kierkegaards tænkning om den store dansker. Hun er udover forfatterskabet ansat som filosof ved Silkeborg Bibliotekerne.

  • - Haiku over Prædikerens bog
    af Lise Søelund
    73,95 kr.

    Vi ved, at alting har en tid, at man skal gøre hver ting til sin tid, og kommer tid, kommer råd. Alligevel er vi konstant i tidsnød, føler, at tiden render fra os, og at vi er bagud med alting. Vi vil gerne lære af fortiden og tillige være forudseende, men faren ved det er, at vi glemmer at leve i nuet eller gør nærvær til fravær. Vi kan lære en del af Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente, for det er ham, der anfører, at alting har en tid, og det mener han alvorligt.Lise Søelund tager også denne tidsopfattelse alvorligt. I Tid til alting digter hun med udgangspunkt i Prædikerens kloge ord om tidens gang og livets forskellige faser. Det gør hun i haikuform, for haikuet er altid i nutid, hvilket understreger vigtigheden af, at det eneste vi har, er det nærvær og den fylde, vi skaber i fællesskab.Uddrag af bogenHimmelen er blåTiden er for altid nuEn fugl synger blidt***Den gamle mindesGråden bryder igennemSolnedgang i vest***Våde sten samlesRuller i barnets hænderEt samleobjektOm forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og ansat på Silkeborg Bibliotek som filosof, fortæller og foredragsholder. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.

  • - Livets lærdom og litteraturens liv
    af Lise Søelund
    81,95 kr.

    At beskrive livet på kortform er ikke det samme som at afkorte livsindholdet. At afgrænse sine ytringer og udtryk er ikke ensbetydende med, at man formindsker den åndelige rigdom. Faktisk er det ganske berigende at kunne læse livsfilosofi i mindre bidder og store refleksioner i små sætninger. Det er denne bestræbelse, der ligger bag Lise Søelund lille aforismesamling. De er tænkt som appetitvækkere, provokationer og opfordringer til at tænke videre over de eksistentielle spørgsmål, som vi alle konfronteres og bombaderes med livet igennem.Uddrag af bogenAt være sig selv er den livsopgave, som ethvert menneske står overfor.På små steder kan der også undfanges store tanker.En lille visdom kan gøre en stor forskel.Man kan tage bladet fra munden, munden for fuld og gabe over for meget, men en stor mundfuld kan også glide ned.Litteraturen hjælper os på vej, men den kan lede os på afveje eller vildveje, hvilket bevirker, at vi må finde en udvej, og det er vel livet i al dets enkle kompleksitet.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og ansat på Silkeborg Bibliotek som filosof, fortæller og foredragsholder. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.

  • af Lise Søelund
    209,95 kr.

    Ethvert samfund har en spændende og broget historie og i mangt og meget står vi på skuldrene af De Gamle. I De tre vise mænd er det arven fra de store filosoffer, der præsenteres, og Lise Søelund giver et indblik i, hvordan Sokrates, Platon og Aristoteles har banet vejen for de tanker, der stadigvæk er fundamentet i Vesten. De tre filosoffer er hovedhjørnesten i vores historie, kultur, etik og politik. Forfatteren samler hovedlinjerne i deres lære og afdækker hvad vi bruger deres visdom til i en moderne stat.Bogen kan læses af enhver med interesse for en ukompliceret indføringi filosofi. Bogen er også velegnet til undervisning på gymnasie-og seminarieniveau.En letlæst og underholdende bog om de tre græske filosoffer, som anses for de første. Bogen er god som introduktions-læsning til Sokrates', Platons og Aristoteles' filosofiske ideer og centrale begreber i deres tænkning. Til filosofisk intresserede og til opgaveskrivning fra 9. klassetrin. Lektørudtalelse

  • - En filisofisk og historisk indføring i en dansk eneboers liv
    af Lise Søelund
    102,95 kr.

    Det er mange gange de små historier, der er de mest tankevækkende. I bogen om den danske eneboer præsenteres vi for en mand, der har taget nogle modige valg, der jo altid implicerer fravalg. I det moderne samfund er der flere og flere, der foretrækker at bo alene. Ikke ligefrem på en øde ø, men måske er eneboeren Henrik Enevoldsen en single i svøb, for også singler går imod normer og prøver nye veje.Idéhistoriker Lise Søelund har fået kig på mange af den slags specielle historier og har skrevet følgende bøger:Kulturens vilkår i en globaliseringstid.Alting har en tid.Da sandheden kom på mode.På spring med Kierkegaard.Kunsten at danne mennesker.Den fortabte søn.En verden af stereotyper.Uddrag af bogen:Deliverance Island eller Befrielsens Ø. Her lå nu 16 forslåede, forrevne og forvirrede søfolk, som forsøgte at komme til sig selv. Det fik de god tid til, for der gik tre år, før et skib kom forbi og kunne tage dem med hjem. På det tidspunkt var der kun fem søfolk tilbage, og hvad der blev af resten, står endnu hen i det uvisse. Det eneste, der kan antyde, at der var foregået nogle drabelige og ubehagelige ting blandt de 16 mænd på den øde ø, er den ene af de fem overlevendes udtalelse: "Jeg har i de tre år set så forfærdelige ting, at jeg ikke længere ønsker at leve blandt mennesker."Om forfatteren:Lise Søelund, født 1957. Cand.mag. i idéhistorie og forfatter. Har været undervisningsassistent i flere kirker i Silkeborg og er nu ansat som filosof ved Silkeborg Bibliotekerne. Hun har skrevet bøger om filosofi, teologi og pædagogik og er en aktiv foredragsholder med en særlig forkærlighed for Søren Kierkegaards forfatterskab.

  • - - et filosofisk essay
    af Lise Søelund
    72,95 kr.

    En jordnær og levende introduktion til tænkningens historie med fokus på filosofiens relevans i vores hverdag og samfund.Læseren inviteres med på en rejse gennem dybe, mørke huler, op ad stejle trapper og ind i selvets trange krinkelkroge. Aristoteles, Augustin, Machiavelli og More er nogle af de visdomssøgere, man stifter bekendtskab med undervejs.Eneste forudsætning for at få udbytte af bogen er en nysgerrighed over for livet og eksistentielle spørgsmål. Den henvender sig til både unge og ældre, filosofisk trænede og utrænede hoveder.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.