Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I En verden i strik – livet set fra enden af min strikkepind udfolder Lone Danø strikningens historie for første gang i en bog på dansk. Tag med på en rejse fra strikningens opfindelse i Arabien i år 200 e.Kr. til strikningens udbredelse i alle verdenshjørner. Lone Danø gør ophold i 14 forskellige lande og områder – fra den finurlige strik på Færøerne til vrangstrik i Peru og videre til sine personlige oplevelser med strik i Rusland. Undervejs fortæller hun levende om de forskellige teknikker og mønstre, som er karakteristiske for de forskellige lande og områder, og hun giver på rejsen også plads til sjove anekdoter.
Sokke strikkeri til de små Okker - Gokker - BørnesokkerBørn skal bestemt have mulighed for at gå med farverige, hjemmestrikkede sokker, mener Lone Danø, som derfor har udviklet mange utraditionelle mønstre til børnesokker. Hun udgiver nu strikkebogen Okker - Gokker - Børnesokker som opfølger til opskriftsbogen ’Lad strømperne tale’ med hjemmestrikkede strømper i sjove mønstre til voksne. Den udkom i 2022.Begge bøger er udarbejdet med Lone Danøs egne gennemprøvede opskrifter - i velvalgte farver, fine uldgarner og motiver.- Tanken med Okker - Gokker - Børnesokker er at give alle interesserede mulighed for at glæde egne eller andres børn med anderledes, strikkede sokker i muntre, men genkendelige mønstre, siger Lone Danø.- Bogen vil give den strikkeglade mulighed for at strikke lune, farverige sokker i smukke mønstre og med sjove finesser. Og så er den udformet med spiralryg, så den er nem at have liggende opslået foran sig, når der er en opskrift at følge. Bogen er let at have med sig i sofaen, bussen eller toget, så hyggen ved strikkeriet kan brede sig, hvor man er.- Ydermere har en professor forsket i infektionsmedicin og lungesygdomme i mange år og har fundet frem til, at virussmitte hænger sammen med, om man fryser om fødderne. I dag ved man, at hvis temperaturen er lav i næsen, er risikoen for smitte med virus større. For nogle år siden lavede professoren en forundersøgelse med vuggestuebørn, og det viste sig, at der var meget stor forskel på temperaturen i næsen - så de antagelser holder stik. - I hvert fald bliver man nærmest afhængig af at have varme fødder, og med søde og festlige strikkeopskrifter i de fineste uldgarner giver det rigtig god mening at strikke sine sokker selv, mener Lone Danø.Lone Danø har tidligere udgivet: * En Verden i Strik – Livet set fra enden af min strikkepind.* Lad strømperne tale
Få inspiration fra en farverig verden Lad strømperne tale lægger i høj grad op til, at strømper gerne må signalere farveglæde. Strømper behøver bestemt ikke være kedelige, ensfarvede sorte eller grå. Det er der flere og flere, som bliver opmærksomme på - og bevidste om.Farveglade strømper signalerer også glæde ved livet gennem farvevalg og mønstre.Forfatter og designer Lone Danø har specialiseret sig i at tegne diagrammer og strikke farverige strømper med sjove motiver. Fra mønstre med lakridskonfekt-motiv til katte-motiv og skæg-og-briller-motiv. I alt 15 mønstre er med i bogen, som giver inspirationen videre til strikke- og farveglade mennesker i denne sjove og anderledes strikkebog med festlige mennesker og sjove anekdoter.Lone Danø elsker selv at tegne, strikke, lave mønstre og finde lækre garner i herlige farver. Det er en god måde at udtrykke sig på, og det gør strikkeren glad.Så giv dig selv tid og ro til fordybelse, for strik i muntre farver er faktisk sundhedsfremmende. Man glemmer alt andet omkring sig for en stund og med en omhyggelig vejledning som her i bogen, vil du få et rigtig godt resultat. Lone Danø har erfaring at tale ud fra, for hun har strikket mere end 6.000 par strømper. Og strik er også sund hjernegymnastik.Denne bog vil give næsten enhver mulighed for at strikke nogle kulørte strømper i anderledes spændende mønstre. Fryd dig over disse inspirerende opskrifter, som er til at gå til, og nyd at lade mønstret udvikle sig og i sidste ende lune dine eller andres fødder. Strik med lidt løs hånd - nyd udfordringerne - og glæd dig over resultatet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.