Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen handler om kvinders dagligliv i dagens samfund. Den giver gennem en række interviews et indblik i enkelte kvinders liv og i familielivet. Forfatteren viser, at vi også for kvinders vedkommende må tale om principielt forskellige livsformer: De klassiske kvindespecifikke livsformer føres i stigende grad ind i nye situationer på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt. Dette medfører en konflikt mellem kvinders krav og forudsætninger og de vilkår, de skal forholde sig til i samfundet.Forfatteren gør endvidere op med den tankegang, at kvindepolitik skal føres på grundlag af forestillingen om alment kvindelige værdier.
Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.
I ”Livsformer i Danmark” beskriver Lone Rahbek Christensen sammenhængen mellem samfundet og de måder, befolkningen lever og begriber dagliglivet. Samfundet kræver, at bestemte, men forskellige livsformer leves i dets befolkning; en livsform udgør en særlig begrebsverden og kræver særlige vilkår i samfundet.Bogen beskriver begreber til at forstå livsformer og illustrerer dem med interviews. I samfundet, på arbejdspladsen, i familielivet og parforholdet støder livsformerne sammen, fordi deres krav om vilkår står i modsætning til hinanden. Bogen beskriver en række konflikter og viser, at de ikke kan forstås inden fra én livsform, da den enkelte livsforms perspektiv på samfundet og andres liv er kulturblindt. Bogen giver også anvisning på, hvordan man kan anvende begreberne til egne undersøgelser.”Livsformer i Danmark” udkom første gang i 1988.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.
Ungdomsoprøret fandt sted i mange lande i den vestlige verden i 1960’erne og 70’erne. Det var et altomfattende oprør.Denne bog beskriver de mange facetter af oprøret og viser, hvordan mange af ungdomsoprørets standpunkter blev almene, fordi samfundet allerede forud for oprøret var under forandring mod at blive et individbaseret samfund, hvor det tidligere hvilede på ægteskab og familie som mindste enhed. Det vil med andre ord sige, at de strukturelle forudsætninger for kvindefrigørelse, seksuel frigørelse, frigørelse af enhver art allerede var til stede.I bogen peges desuden på det interessante i, at oprørerne dengang rejste stort set alle de problemstillinger, vi kæmper med i det moderne samfund (bortset fra klimakrisen): forurening, ensomhed, individet underlagt kapitalismen, at sex og formering blev adskilte praksisser etc.Bogen udkom første gang i 2000 og henvender sig til unge i 9. klasse og gymnasiet.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.