Bøger af Lucie Hørlyk

Dr. Bang er fuld af forventning og store idealer, da han ankommer til den dansk-vestindiske ø Skt. Thomas for at være læge. Desværre lader de fattige mennesker, som han skal behandle, ikke til at have den store tiltro til hans evner. Urtemedicin, trolddom og kvaksalverkure fra Amerika er i langt højere kurs hos dem. Hvad skal den unge læge gøre for at blive taget alvorligt og hjælpe dem, der virkelig trænger?”Under tropesol” er en samling fortællinger fra Dansk Vestindien, hvor forfatteren Lucie Højlyck selv boede i mange år. Bogen udkom første gang i 1907 og er udgivet med datidens sprogbrug.Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen ”Meta Hauch” fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

En smuk sommerdag springer Max Hein om bord på toget fra København og stikker af fra sit opslidende og trivielle liv. I hovedstaden er han kendt som en kvindebedårer og som en fantasiforladt forfatter, der ikke formår at skrive om andet end sine egne oplevelser.Han vil bevise, at de alle sammen tager fejl. Langt dernede på en ø i i det sydfynske øhav vil han hengive sig til naturen og finde sin inspiration. Men er det i virkeligheden ham, der bedrager sig selv? Når det kommer til stykket, kan han så overhovedet skrive om andet end sine egne erotiske eventyr?Udover titelnovellen indeholder "Sommer" fortællingerne "Orkanen", "Over Atlanten", "De tre søstre", "Hun var hvid" og "Den duft". Bogen udkom første gang i 1910.Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

Da den unge fyrstinde Corinna under en ridetur falder af hesten og bliver reddet af maleren Paul Gerard, giver hun ham straks lov til at male sit portræt. Men Gerard er samtidig modstander af overklassen og af den bestående samfundsordens uretfærdighed ...Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

"Den gamle plantage" er en slægtsroman, der foregår i Dansk Vestindien, og som giver os et sjældent indblik i det danske samfund på øerne. I 1826 ankommer familien Gomez til Dansk Vestindien fra Puerto Rico. Efter en generation bosætter familien sig på St. Croix, hvor de anskaffer sig jord og begynder en spirende plantage. Den nye herre på øen, Eduardo Gomez, tiltrækker sig opmærksomhed fra høj og lav på øen – og specielt fra kvinderne. Snart gifter han sig med den unge Jenny, der netop er ankommet fra Danmark, og herfra følger vi familielivets gang over det næste halve århundrede. Forhold indledes og brydes, børn fødes og dør, og overklassen ændrer sig kun langsomt, mens slavearbejdere er både tjenestefolk og mødre til de hvides børn. Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

"Fra generalguvernørens dage" er en historisk roman, der foregår i Dansk Vestindien i den periode, hvor von Scholten var generalguvernør. Den unge Madam Moltke er en dansk kvinde, der bor på en gård på St. Thomas. Hun er umådelig nysgerrig og taler med såvel slavearbejdere som det finere selskab på øen. Hendes veje bringer hende tæt på både tjenestefolk, von Scholten selv og George Crane O'Brion – en irsk emigrant, der er kommet til penge og magt gennem handel. Utilfredsheden ulmer, og et oprør lader til at være på vej. Lucie Hørlyk var præget af sin tids syn på spændingen mellem kolonimagt og befolkning. Hun opfattede den vesteuropæiske kultur som en højtstående civilisation og den lokale befolkning som "naturmennesker" på et lavere niveau, men i denne bog viser hun samtidig et blik for de sociale uretfærdigheder på øerne.Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

"Meta Hauch" er en udviklingsroman om præstedatteren Meta, der lever et naivt og lykkeligt liv i den lille by Rønneby, hvor hun lærer alt, hvad hun kan i præstegården, af sin bror Jørgen og hos overklassedamen fru von Zelchous. Meta drømmer om at være en voksen dame, og da hun bliver 17 år, tager hun til København for at lade sig uddanne hos sin tante, Emma Hauch. I storbyen tager tilværelsen fart, og det samme gør Metas uddannelse og erfaringer. Men skæbnen bringer hende en dag tilbage til Rønneby, hvor hun møder den store kærlighed i skikkelse af den livstrætte levemand Paul Linde. Som Hørlyks andre romaner virker også denne dobbelt i blikket, idet den hylder den rene kærlighed hos en ung pige, men samtidig beskriver angsten for den tomhed, der griber hende, når hun ikke kan spejle sig i andres kærlighed. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

"Meta Hauch" er en udviklingsroman om præstedatteren Meta, der lever et naivt og lykkeligt liv i den lille by Rønneby, hvor hun lærer alt, hvad hun kan i præstegården, af sin bror Jørgen og hos overklassedamen fru von Zelchous. Meta drømmer om at være en voksen dame, og da hun bliver 17 år, tager hun til København for at lade sig uddanne hos sin tante, Emma Hauch. I storbyen tager tilværelsen fart, og det samme gør Metas uddannelse og erfaringer. Men skæbnen bringer hende en dag tilbage til Rønneby, hvor hun møder den store kærlighed i skikkelse af den livstrætte levemand Paul Linde. Som Hørlyks andre romaner virker også denne dobbelt i blikket, idet den hylder den rene kærlighed hos en ung pige, men samtidig beskriver angsten for den tomhed, der griber hende, når hun ikke kan spejle sig i andres kærlighed. Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.