Bøger af Luise Li Langergaard

Samfundsvidenskab er en mangfoldig størrelse præget af uenighed omkring, hvordan vi opnår viden, og hvad der kan betegnes som videnskab. Disse spørgsmål er ikke kun vigtige på et teoretisk niveau, men spiller en afgørende rolle for, hvordan man anlægger en samfundsvidenskabelig analyse. Denne bog præsenterer samfundsvidenskabernes videnskabsteori fra tre perspektiver. For det første præsenteres to centrale teoretiske og metodiske tilgange: hypotesetest og forståelse og fortolkning. Dernæst gennemgås de vigtigste videnskabsteoretiske traditioner og positioner: positivisme, kritisk rationalisme, videnskabsparadigmer, hermeneutik, fænomenologi, kritisk teori, strukturalisme, poststrukturalisme, socialkonstruktivisme og kritisk realisme. Endelig sættes der fokus på en række vigtige temaer i det samfundsvidenskabelige arbejde: rationalitet, forklaring, værdier, metodologisk perspektiv, sandhed, relativisme samt samfundsforskningens indlejring i samfundet. Bogen er skrevet af førende kræfter på området, og der præsenteres løbende eksempler på de forskellige positioner og temaers betydning for det praktiske arbejde. Den foreliggende 2. udgave af bogen er blevet gennemgående revideret og udvidet med tre kapitler. Michael Hviid Jacobsen er professor på Aalborg Universitet, Kasper Lippert-Rasmussen er professor på Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard er professor på Københavns Universitet.

Social bæredygtighed som supplement – eller modsætning – til økonomi og vækst bliver vigtigere og vigtigere. Hvis vi ikke tager social bæredygtighed alvorligt, er der risiko for, at vi overser en social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering af vores liv og fremtid. Social bæredygtighed fremstår som et muligt svar på disse udfordringer og risici.I bogen her analyserer en række forskere begrebet social bæredygtighed tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi.Det giver stor spændvidde og bidrager til at illustrere social bæredygtigheds begrebslige mangfoldighed, såvel som dets relevans i forhold til en række forskellige praksisfelter. Kvalificeringen af begrebet sker således ved at relatere det til disse felter og praksisser.Bogens afsæt er et ønske om at udforske og bedre forstå idéen om social bæredygtighed og ikke mindst kritisk at diskutere begrebet og dets muligheder og begrænsninger.Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.

This book offers a unique, critical exploration of concepts and practices of social sustainability through both a critical concept analysis as well as empirical studies of practices that undermine social sustainability. It addresses the questions: What is the main role of social relations and social practice in the transition from fundamentally unsustainable societies and local practices towards a sustainable future? And how does economical sustainability reduce or enhance social sustainability? The chapters in this work define and understand social sustainability in relation to principles such as solidarity, community, welfare, reciprocity, and regenerative co-existence. These principles are analyzed through the lens of emotions, respect, carefulness, sensitivity, and art, to establish counter-principles and narratives to principles like growth, efficiency, capitalism, and mastery of nature. Such counter-narratives to mainstream understandings and histories of economy aid in shedding light on a variety of different aspects of sustainability. The book presents a methodological plurality including conceptual and empirical approaches, praxis-oriented and inductive approaches. The chapters present interdisciplinary approaches concerning welfare, ecology, sociology, organization and economy, social psychology and aesthetics and therefore appeal to a broad audience of scholars and academics.

The book brings together perspectives on entrepreneurship research, education and practice to understand social entrepreneurship in its wider societal, political and economic context. Its unique contribution comes from its interdisciplinary approach that spans from the societal to the organizational level, with specific focus social innovation and management. It views management of social entrepreneurship and social enterprise in light of its societal context and employs social innovation to critically assess social entrepreneurship as driver of change. The emergence of social entrepreneurship as an academic field is linked to several societal trends such as public austerity, financial crises, new social challenges and a growing counter-movement to globalised capitalism. Generally seen as organisations serving both social and economic objectives, social enterprises, social innovation and social entrepreneurship have their roots in civil society, civic activism or the solidarityeconomy, but also manifest themselves as for-profit companies, with new organisational forms emerging and old ones changing. The contributions in this book elucidate these developments and the role of social entrepreneurs and social enterprises. Furthermore, the book offers great insight into the specific ways of managing, leading and creating innovation in social enterprises as well as perspectives on how to understand their social impact or value creation.

Vi skal kunne holde ud at være sammen. Både i dag og på langt sigt – lokalt, globalt, i vores hverdagsliv og i vores naboskaber. Derfor skal vi tage social bæredygtighed alvorligt, så vi undgår social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering.Begrebet social bæredygtighed er endnu relativt uafklaret og difust. Det skyldes til dels, at man har fundet det nemmere at definere bæredygtighed ud fra en økonomisk og økologisk ramme. Det vil forskerne i Social bæredygtighed imidlertid lave om på.I Social bæredygtighed analyserer de begrebet tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi. Det giver stor spændvidde og gør det muligt at kvalificere og nuancere debatten om social bæredygtighed.Bogens forfattere giver også en række konkrete bud på, hvordan social bæredygtighed skal forstås både begrebsligt, normativt og i praksis, ligesom de diskuterer, hvad der ikke er social bæredygtighed.Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.

På en let tilgængelig og anvendelig måde forsøger bogen Viden, videnskab og virkelighed at forklare studerende på videregående uddannelser, hvad det er de skal vide om videnskaben. Hvad er videnskab? Hvad er de videnskabelige idealer og normer? Hvordan fungerer videnskaben i samfundet i netværk af læreanstalter, virksomheder og andre institutioner? Hvordan vil de studerende selv komme i berøring med videnskaben og hvordan skal de forstå det videnskabelige i det som de laver?Viden, videnskab og virkelighed forsøger at indkredse det særlige ved moderne videnskab og præsenterer derfor også forskellige opfattelser af viden, virkelighed og videnskab inden for filosofi, videnskabsteori og samfundsvidenskab. Men samtidig giver bogen altså konkrete bud på, hvordan man som studerende mestrer refleksion, omsætter viden til praksis og samarbejder på tværs af faggrænser.Bogen henvender sig til alle studerende på videregående uddannelser og til undervisning i videnskabsteori.