Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - læg dertil Brexit, nationalistiske bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det?Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. TÅRERNES EUROPA er hendes personlige beretning om en ny tid i Europa og i verden. En opdagelsesrejse, der tager læseren med til Moskva og Rom, til London og Kyiv, til Tallinn og det centrale Tyskland.Undervejs trækker Lykke Friis på sin store viden og på et utal af samtaler med væsentlige personer, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Alt sammen for at forklare hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os.
Tæt på 30 år efter Berlinmurens befinder Tyskland sig i en brydningstid. Flygtningekrise, ny debat om nationalfølelse og en svækket kansler Merkel har bragt vores store nabo mod syd ind i en tilstand af opbrud. Samtidig har briternes farvel til EU og Donald Trumps indryk i Det Hvide Hus skubbet Tyskland længere frem på den internationale scene. I En kuffert i Berlin går LYKKE FRIIS på jagt efter den tyske identitet og en forståelse af Tyskland i dag. Ikke mindst ser hun på Mutti-mysteriet: Hvem kan afløse Angela Merkel, og hvad betyder et kommende magtskifte for Tyskland og verden?
Denne gennemreviderede 2. udgave af Håbets Europa i 89 billeder markerer 35-året for Murens fald i 1989. Foruden ny tekst indeholder denne udgave også nye illustrationer. 1989 var håbets år med Murens fald, Den Kolde Krigs afslutning og dominoagtige revolutioner i Central- og Østeuropa. Men faktisk kunne det hele være gået meget anderledes. For eksempel hvis grænsevagterne i Østberlin havde åbnet ild mod østtyskerne, da Berlinmuren blev erklæret åben ved en fejltagelse. Der lå nemlig ingen storpolitisk masterplan bag begivenhederne. På trods af at ingen i 1989 forudsagde Europas stjernestund, troede mange, at ”historien var forbi”. Vladimir Putins invasion af Ukraine 24. februar 2022 var en brat opvågning. Ganske vist havde der for længst været tale om historiens comeback eller sågar hævn. Det skyldtes ikke mindst udviklingen i Rusland, Kina og Donald Trumps USA. Men kun få anede, at vi stod på tærsklen til et nyt Europa, hvor 1989 pludselig lignede en parentes. Landkrig, krigsforbrydelse og et nyt Jerntæppe gør det svært at bevare optimismen 35 år efter Berlinmurens fald. Ikke desto mindre er bogens pointe, at 1989 fortsat bør indgyde håb. Læren af 1989 er ikke, at det liberale demokrati er dømt til at sejre. Læren er snarere, at Europas fremtid hurtigt kan ændre sig og i høj grad afhænger af os selv. I bogen ser europaekspert Lykke Friis tilbage på 1989. Med udgangspunkt i ikoniske, men også mindre kendte billeder, indfanger hun det hæsblæsende års mange begivenheder og analyserer forskellen på Europa før og efter 1989 i to nyskrevne essays.
Tæt på 30 år efter Berlinmurens befinder Tyskland sig i en brydningstid. Flygtningekrise, ny debat om nationalfølelse og en svækket kansler Merkel har bragt vores store nabo mod syd ind i en tilstand af opbrud. Samtidig har briternes farvel til EU og Donald Trumps indryk i Det Hvide Hus skubbet Tyskland længere frem på den internationale scene. I En kuffert i Berlin går LYKKE FRIIS på jagt efter den tyske identitet og en forståelse af Tyskland i dag.
Med det nye nummer af RÆSON (der til næste år kan markere 10 år på tryk) er det første gang, vi nærmer os et decideret temanummer. Trumps sejr, hans idéer, hans betydning for verden og de opgaver, der venter ham, bliver systematisk analyset i en serie artikler. Blandt forfatterne til dette nummer: Noa Redington (der skriver i RÆSON for første gang), Mikkel Vedby Ramussen, Peter Nedergaard, Lykke Friis, Helle Malmvig, Asger Røjle Christensen, Stine Bosse og Søren Espersen.
Det er 25-året for Berlinmurens fald, og i de år er der sket et kolossalt skifte i vores forhold til Tyskland. Vi har simpelthen skiftet tyskerfobier ud med fascination! Lykke Friis forklarer begejstringen og deler sin fascination af landet med os i denne bog – og giver os baggrunden for det hele.Danskere valfarter til Berlin for at nyde Tysklands hippe hovedstad. Danske tv-programmer hedder So ein ding og Normalerweize. Man går på cafeér med navne som Cafe Gefärhlich og Von Fressen. Og efter VM-finalen i sommer jublede også danskere ved Brandenburger Tor, da fodboldheltene blev hyldet efter sejren. Men hvad er forklaringen på, at vi ikke længere ligesom grisehandlerens Kvik trækker knurhårene til os, men i dag nærmest er blevet ”hunde efter Tyskland”?Lykke Friis tager os i Hund efter Tyskland med på en rejse til Angela Merkels Tyskland. Som fast følgesvend gennem bogen har vi de markante tyske politikeres hunde, når Lykke Friis trækker tråde tilbage til de tidligere Tysklande under Bismarck, Hitler og den kolde krig. Fra Det delte Tyskland over Bonn-republikken og DDR til det genforenede Tyskland og Berliner-republikken – og til sidst fremad mod det Tyskland, der kommer efter Angela Merkel. Hvad er det for et Tyskland, som Danmark i dag grænser op til? Og hvilken rolle spiller det for os alle?Hund efter Tyskland er hverken en lærebog eller en upartisk gennemgang af Tyskland fra Bismarck til Merkel, men Lykke Friis’ personlige fortælling om, hvad Tyskland er – for nogle, for alle, og også for hende som forsker, minister og privatperson. Tyskland er Friis´ andet hjemland, og hun håber, at noget af entusiasmen får flere til at interessere sig for landet. Når alt kommer til alt, er Tyskland det land, der har størst indflydelse på Danmarks økonomi og overordnede Europa-politik.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.