Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det danske arbejdsmarked og særlig kombinationen af fleksible ansættelsesforhold og udstrakt social sikkerhed (flexicurity) har gennem tiden påkaldt sig stor opmærksomhed fra udlandet. Fra dansk side har man solet sig i historien om den danske model som en særlig dynamisk, effektiv og samtidig socialt ansvarlig måde at indrette arbejdsmarkedet på, der vækker misundelse i udlandet.Spørgsmålet er imidlertid, om flexicurity stadig er en dækkende betegnelse for det danske arbejdsmarked. I hvert fald er de senere års reformkurs med bl.a. dagpengeforringelser udtryk for en bevægelse væk fra social sikkerhed, og et modsvar i form af pres for øget sikkerhed i ansættelsesforhold kan ikke udelukkes.Denne bog kulegraver den danske arbejdsmarkedsmodel og stiller skarpt på, hvad flexicurity i bund og grund indebærer, hvordan modellen er opstået i Danmark, og hvad udviklingen de seneste år har betydet for en model, der ofte har været kilde til national stolthed.Dansk flexicurity er redigeret af Thomas Bredgaard og Per Kongshøj Madsen (AAU) med bidrag fra en række førende arbejdsmarkedsforskere på tværs af de danske universiteter.
Langt de fleste danskere oplever tryghed i deres arbejdsliv, men der er også grupper, som føler sig utrygge.Denne bog præsenterer resultaterne af en omfattende tryghedsundersøgelse på det danske arbejdsmarked. Den bygger på et repræsentativt udsnit af befolkningen i den erhvervsaktive alder og undersøger oplevelsen af tryghed og forskellige former for tryghed.Undersøgelsen skelner mellem tryghed i arbejdet og på jobbet, tryghed i ansættelsen, tryghed i at kunne finde andet arbejde og tryghed i indkomsten. Trygheden – eller mangel på samme – i arbejdslivet har konsekvenser for vores trivsel. Generelt set har trygge i arbejdslivet højere arbejdsglæde og mindre risiko for stress.Bogen henvender sig til studerende, forskere og alle med interesse for udviklingen på arbejdsmarkedet.Undersøgelsen, som er finansieret af TrygFonden, er den første af en række undersøgelser af tryghed i arbejdslivet og skal efter planen gentages hvert andet år. Bag undersøgelserne står professor Thomas Bredgaard (f. 1972), lektor Laust Høgedahl (f. 1983), lektor Mads Peter Klindt (f. 1976) og lektor Stine Rasmussen (f. 1981) fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet.
Aktiv arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik har gennem snart tre årtier været højt profileret i Danmark. Gennembruddet kom med Poul Nyrup Rasmussen-regeringens store reform i 1994. Og umiddelbart var den aktive arbejdsmarkedspolitik en succes, både socialt og økonomisk.Alligevel forbliver arbejdsmarkedsområdet politisk omstridt, og siden årtusindskiftet er politikkens fokus ændret fra at bekæmpe arbejdsløshed til at øge arbejdsudbuddet og få mennesker væk fra offentlig forsørgelse. Implementeringsansvaret er lagt ud til kommunerne, der til gengæld styres via refusioner, puljer og benchmarking.Det har altså ikke skortet på reformer, men hvordan virker de, og peger de fremad? Det giver denne antologi nye svar på. Danske og internationale arbejdsmarkedsforskere analyserer i bogen arbejdsmarkedspolitikkens skiftende indretning og funktionsmåde samt krav til fornyelse i 2020’erne.De viser blandt andet, at der er behov for en anderledes makroorienteret og koordineret udgave af aktiv arbejdsmarkedspolitik, og for en bredere forskningspraksis end den aktuelt dominerende mikroog individorienterede tilgang. Bogen er redigeret af lektor Mads Peter Klindt, lektor Stine Rasmussen og professor Henning Jørgensen. Alle tre er tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
Aktiv arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik har gennem snart tre årtier været højt profileret i Danmark. Gennembruddet kom med Poul Nyrup Rasmussen-regeringens store reform i 1994. Og umiddelbart var den aktive arbejdsmarkedspolitik en succes, både socialt og økonomisk.Alligevel forbliver arbejdsmarkedsområdet politisk omstridt, og siden årtusindskiftet er politikkens fokus ændret fra at bekæmpe arbejdsløshed til at øge arbejdsudbuddet og få mennesker væk fra offentlig forsørgelse. Implementeringsansvaret er lagt ud til kommunerne, der til gengæld styres via refusioner, puljer og benchmarking.Det har altså ikke skortet på reformer, men hvordan virker de, og peger de fremad? Det giver denne antologi nye svar på. Danske og internationale arbejdsmarkedsforskere analyserer i bogen arbejdsmarkedspolitikkens skiftende indretning og funktionsmåde samt krav til fornyelse i 2020’erne.De viser blandt andet, at der er behov for en anderledes makroorienteret og koordineret udgave af aktiv arbejdsmarkedspolitik, og for en bredere forskningspraksis end den aktuelt dominerende mikroog individorienterede tilgang. Bogen er redigeret af lektor Mads Peter Klindt, lektor Stine Rasmussen og professor Henning Jørgensen. Alle tre er tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.