Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvad vil du helst ha', når du føler dig skidt tilpas med smerter og ømme led? Chokolade der ødelægger tænderne? Frugt med kerner der kommer i den gale hals? Dyre buketter der kræver en masse pasning og pleje? - eller vil du hellere slå en latter op og blive i godt humør? Maeve Binchys vidunderlige blanding af humor, sund fornuft og anekdoter, viser dig, hvordan du kommer psykisk styrket ud af næsten hvilket som helst sygdomsforløb – med et smil på læben."Små korte uprætentiøse prosatekster om hvorledes man hurtigst og nemmest trækker sig selv (eller andre) op med håret, når nu den nyopererede hofte har efterladt en i en ikke ganske smertefri tilstand af immobilitet."Finn Windfeldt Hansen, lektør
Alting er, som det altid har været hos ægteparret Charles og Josie Lynch. Lige indtil de får besøg af Charles’ niece Emily fra USA, der har besluttet sig for at rejse i Irland for at finde sine rødder. Der går ikke mange dage, før hun med sin enorme energi og positive ånd har fået vendt op og ned på det hele. Ikke mindst på Noel, Lynch-parrets dovne og drikfældige søn, der får sig noget af en overraskelse, da han pludselig bliver konfronteret med den unge kvinde Stella, der ligger for døden. Og som er højgravid. Med Noels barn. Efter mange overvejelser går Noel med til at påtage sig ansvaret for den lille pige Frankie, solidt sekunderet af alle de hjertevarme mennesker, der er omkring ham. Men der er en slange i paradiset, nemlig den emsige socialrådgiver Moira, der leder efter sprækker i den idylliske facade, så hun én gang for alle kan få fjernet Frankie fra Noel og placeret hende i en mere normal familie.
For Clare Casey er det et trin ned ad karrierestigen, da hun bliver ansat som cheflæge på den nyoprettede hjerteklinik i Dublin. Faktisk er det næsten forfra, forekommer det hende. Klinikken skal indrettes, personale ansættes, og hver eneste gang hun bruger en beskeden sum penge, medfører det endeløse diskussioner med hospitalsledelsen. Hjemme går det heller ikke for godt. En skilsmisse har tæret på hendes humør, og de to hjemmeboende døtre kan engang imellem få hende til at skrige højt. Men langsomt falder tingene på plads. Det personale, hun hen ad vejen finder, bakker begejstret op om projektet, og patienterne begynder at strømme til. Ubrydelige venskaber dannes på tværs af sygdomsbarrierer, kærlighed begynder at spire, og den gode stemning breder sig som ringe i vandet… også hele vejen til Polen. I "Hjerterum" bringer Maeve Binchy en hel række elementer fra sine tidligere romaner sammen i en usædvanlig ramme: Aidan (Den italienske klasse) får sin gang i hjerteklinikken, og Nora er mærkeligt usamarbejdsvillig, Restaurant Quentins (Quentins) er blevet et kæmpehit i Dublin, Fader Flynn (Hvidtjørneskoven) er flyttet til Rossmore, og Fiona (Nattens regn og stjerner) har genoptaget sygeplejegerningen, men kan stadig ikke helt finde ud af det med kærligheden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.