Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen fortæller en kritisk historie om transnational adoption. Med udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer tegnes et portræt af en adopteret og et adoptionskritisk miljø i Sydkorea. Refleksioner over en opvækst i Danmark blander sig med oplevelser fra en hverdag i Seoul og beretninger fra andre adopterede. Bogen er resultatet af mange års research, og den kommer rundt om en lang række emner som slægtskab, racisme, køn, krig og global ulighed. Vreden er omdrejningspunktet i bogen, der rummer mange lag af følelser og en underspillet humor. Bogen beskriver et nyt erfaringsområde i dansk litteratur. En dybt personlig og politisk bog, der kan læses som både et digt, et kollektivt vidnesbyrd og en dokumentation af forholdene i adoptionsindustrien. Samtidig er bogen et vigtigt indspark i den aktuelle debat om transnational adoption, en debat der i mange år har været domineret af adoptanter og dem, der arbejder i adoptionsindustrien. Nu bliver debatten beriget en stemme, som er den adopteredes egen. Maja Lee Langvad (f. 1980) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2006 med den konceptuelle digtsamling Find Holger Danske. Fra 2007-2010 boede hun i Seoul, hvor hun var en del af et adoptionskritisk miljø. Hun har arbejdet sammen med videokunstnere, komponister og teaterinstruktører i både Danmark og Sydkorea. Hun arbejder performativt med sine tekster og har fremført dele af HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption på bl.a. Overgaden – Institut for Samtidskunst.
»Maja Lee Langvad kandiderer til at blive årets debutant. Det er meget, meget længe siden, jeg har læst så original og overrumplende og goddamn vedkommende en debutbog.« - Lars Bukdahl, Weekendavisenfind din indre svinehundfind din indre ulvehundfind din indre fårehundfind din indre hønsehundMaja Lee Langvad debuterer med konceptuel digtsamling om identitet, adoption, integration og danskhed.En usædvanlig digtbog, hvor teksterne genremæssigt placerer sig et sted mellem debatlitteratur og konceptuel digtning.Maja Lee Langvad arbejder koncentreret, sprogligt og litterært med identitetsproblematikken, men forholder sig også til ikke-litterære genrer som spørgeskemaer, ordbogsopslag og egne adoptionsdokumenter.I anden halvdel af bogen kredser forfatteren mere direkte om, hvad det vil sige at være dansk, og stiller i en række tekstcollager og satiriske tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskere og ´de fremmede´.Maja Lee Langvad (f.1980) har gået på forfatterskolen, er medredaktør på det litterære tidsskrift Banana Split og har indgået i flere kunstneriske samarbejder, der bl.a. har kunnet ses på Århus Kunstbygning.»Hårdtslående humor. Noget i vore dage desværre så sjældent som et fint gennemført poetisk-politisk koncept. På én gang cool og dybt engageret, basal og velgørende klar i spyttet.« - Erik Skyum-Nielsen, Information». pudsige, ofte satiriske ordlege. En ny tone i indvandrerdebatten (er) slået an - med lidenskab og humør.« - Ole Møller, Frederiksborg Amts Avis»Raffineret konceptdigtning om identitet, integration og danskhed . Bogens form og stof går på raffineret vis op i en højere enhed.« - Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad
”Du skal ikke tage det personligt, at jeg har vendt mig mod skriften i stedet for mod dig. Ensomheden er ikke et valg, men en forudsætning for at nå dig.” Hun er skrøbelig, stressramt og har fået nok af verden, men i sin nødvendige ensomhed lever hun med en sjælden intensitet. Hun skriver, ligesom hun trækker vejret. Tankerne vælter frem i bevidstheden. Det er tanker om venskaber under forandring, om bøger og sætninger, hun har skrevet og læst, om tavshed, tilhørsforhold og den rosenhave, hun drømmer om at få. Når hun skriver, er hun i kontakt med sig selv, med verden og ikke mindst med den kvinde, hun er smerteligt adskilt fra. For i skriften flyder tid og rum ud som farver opløst i vand.
En koreansk adopteret kvinde fra Danmark rejser gennem flere år til Sydkorea, hvor hun mødes med sin koreanske familie. De spiser galbi og samgyetang og pizza med bulgogi, de smiler og nikker. Hun kan ikke tale koreansk, og familien kan ikke tale engelsk, så hun er helt afhængig af sin tolk, en dansk-koreansk kvinde, hun rejser sammen med. Men hvad sker der, hvis familien opdager, at hendes tolk også er hendes kæreste?TOLK er en tragikomisk familiefortælling om kærlighed, queerness og det svære ved at tale sammen. Et varmt portræt af en koreansk familie i tre generationer og af en kvinde, der har mistet familie, sprog og kultur, men gennem skriften og mødet med sit ophav bliver i stand til at fortælle sin historie.Med TOLK udgiver forfatteren Maja Lee Langvad sin første roman.
Bogen fortæller en kritisk historie om transnational adoption. Med udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer tegnes et portræt af en adopteret og et adoptionskritisk miljø i Sydkorea. Refleksioner over en opvækst i Danmark blander sig med oplevelser fra en hverdag i Seoul og beretninger fra andre adopterede. Bogen er resultatet af mange års research, og den kommer rundt om en lang række emner som slægtskab, racisme, køn, krig og global ulighed. Vreden er omdrejningspunktet i bogen, der rummer mange lag af følelser og en underspillet humor.Bogen beskriver et nyt erfaringsområde i dansk litteratur. En dybt personlig og politisk bog, der kan læses som både et digt, et kollektivt vidnesbyrd og en dokumentation af forholdene i adoptionsindustrien. Samtidig er bogen et vigtigt indspark i den aktuelle debat om transnational adoption, en debat der i mange år har været domine-ret af adoptanter og dem, der arbejder i adoptionsindustrien. Nu bliver debatten beriget en stemme, som er den adopteredes egen.
Maja Lee Langvads og Kristina Nya Glaffeys genskrivning af Inger Christensens kanoniske klassiker "Alfabet".
Skriftserie for ny dansk litteratur #3 er lavet i samarbejde mellem Forlaget Gladiator og Vestjyllands Højskole. Skriftserien indeholder bidrag af en lang række forfattere og billedkunstnere med tilknytning til Gladiator.Overskriften for skriftserien er Billedmageri & Social indignation — Utopi & Politisk digtning. Denne overskrift er ikke grebet ud af den blå luft, men valgt på baggrund af nogle tendenser, som redaktionen for skriftserien mener at have kunnet spore i de seneste års litteratur. Den sociale indignation ses som bekymring for samfundets udvikling i almindelighed, ét tema er marginalisering af de svage, bl.a. de psykiske syge, og hvad det i det hele taget vil sige at være normal, indvandring etc. Et andet tema er den globale opvarmning og hvad de klimatiske forandringer kommer til at betyde nu og her og på sigt.Med skriftserien ønsker redaktionen, forfattere og forlag at skabe ny dansk litteratur, som fortæller om vor tids situationer i et sprog, som taler til vore tids unge. Skriftserie for ny dansk litteratur giver et billede af tiden, som rækker ud over teksterne.
Bogen ligger i forlængelse af Maja Lee Langvads meget roste debut Find Holger Danske fra 2006. På samme måde som i debuten stiller forfatteren en række spørgsmål til forskellige familiemedlemmer og til sig selv. Denne gang er spørgsmålene stillet efter mødet med de biologiske forældre, som også indgår i en fotoserie i bogen. Langvad viser os, at historien ikke slutter, der hvor ‘Sporløs’ slutter.Maja Lee Langvad (f. 1980) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2006 med den konceptuelle digtsamling Find Holger Danske. Fra 2007-2010 boede hun i Seoul, hvor hun var en del af et adoptionskritisk miljø. Hun har arbejdet sammen med videokunstnere, komponister og teaterinstruktører i både Danmark og Sydkorea. Hun arbejder performativt med sine tekster og har fremført dele af HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption på bl.a. Overgaden – Institut for Samtidskunst.
Monsieur Antipyrine er et tidsskrift, der allerede er ude af sync med fortid, fremtid, nutid, samtid, sommertid og vintertid og befinder sig godt dér, mellem årstiderne og Statstidende. De voldsomme følelser og de intense udsving, den store uret og den pinefulde uretfærdighed, intet er andet end en leg. Følgende har bidraget til de rørende scener: Søren Andreasen, Jørgen Michaelsen, Jacob Wamberg, Mikkel Thykier, X:YU142, Mikkel Bolt, Jan Bäcklund, Kasper Opstrup, Kristine Kemp, Rasmus Graff, Maja Lee Langvad, Claus Handberg Christensen, Claire Fontaine, Carsten Juhl, Sarah Rifky, Franco “Bifo” Berardi, Ida Börjel, Janus Kodal, Lars-Emil Woetmann. Den redaktionelle uorden varetages af: Mikkel Bolt, Claus Handberg Christensen, Mathias Kokholm, Jørgen Michaelsen og Mikkel Thykier. Alle andre er gået hjem.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.