Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.
Inden for de seneste 10 år er daginstitutionsområdet blevet introduceret for et væld af nye styringsmodeller. Fælles for disse initiativer er, at den styringsmæssige bestræbelse drejer sig om at opsætte mål og metoder, foretage målinger eller former for test samt evaluere og dokumentere resultater for på den måde at fremvise og bevise det pædagogiske indhold og den pædagogiske faglighed.Denne bog fokuserer ikke på, hvorledes man som pædagog bør dokumentere, sætte mål og evaluere, men på hvad der faktisk sker, når pædagoger gør disse ting. Det er en grundpointe i bogen, at nye styringsmodeller ikke alene kan forstås som politiske og forvaltningsmæssige rammer og betingelser for det pædagogiske arbejde, men at nye måder at styre daginstitutionsområdet også har betydning helt ind i den måde, hvorpå den pædagogiske hverdag organiseres og forstås.Bogen er udtryk for pædagogisk teori – ikke for praksis, men om praksis. Ud fra kvalitative studier siger Maja Plum noget om, hvordan man kan forstå nye styringsmodellers indtog på daginstitutionsområdet og deres betydning for den pædagogiske hverdag og det, der opleves som ‘fagligt pædagogisk arbejde’.Bogen undersøger barnet som et relationelt fænomen, som får sin fremtræden gennem forskellige måder at være forbundet med andre børn, pædagoger, puslespil, plastikkopper, bleer, madvogne etc. Pædagogen er ligeledes omfattet af denne relationelle kontekst. De relationelle måder at træde i karakter som pædagog, hvor pædagogen giver og gives retning, betragtes ud fra et styringsperspektiv. Kapitlerne er bygget op om:•De forskellige måder hvorved børn gives retning: dirigerende, inviterende, ekspliciterende ogforløsende styringsteknikker.•Protokolliske, funktionelle og dokumentaristiske måder at ordne i den pædagogiske pærevælling.•Det der regnes som fagligt ud fra læreplanstiltagets krav om dokumentation: ‘den faglige pædagog’samt tre måder at indentificere det der udgrænses fra faglighed: ‘pædagogen af hjertet’,‘den praktiske pædagog’ og ‘politibetjenten’.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.