Bøger af Malene Ringvad

Denne bog beskæftiger sig med begrebet mentalisering i organisationer, der har fokus på socialt arbejde. Den er en indføring i, hvordan man kan integrere mentalisering i sociale organisationer og dermed skabe optimale rammer om kultur, struktur og ledelse. Forfatterne viser i bogen, hvordan mentalisering kan anvendes i grupper og team, i eget ledelsesarbejde og i designet af den mentaliserende organisation.Læseren føres igennem teorien med hjælp fra en række relevante cases, der er skrevet af fagfolk og praktikere, som har opnået gode resultater med at anvende mentalisering i sociale organisationer.Mentalisering i organisationen henvender sig til ledere, medarbejdere og konsulenter i døgninstitutioner, kommunale familieafdelinger og socialforvaltninger, NGO’er og skoletilbud for udsatte børn og unge. Heino Rasmussen arbejder med uddannelse, supervision og projekter om ledelse og mentalisering i sociale organisatio­ner i uddannelsesvirksomheden Center for Mentalisering.Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og specialist i bør­nepsykologi og supervision og arbejder som leder af Center for Mentalisering med fokus på udbredelse af mentaliseringsbegrebet. Hun er også forfatter til Mentaliseringsguiden (2015), Mentalisering i pædagogik og terapi (2014) og Mentalisering i mødet med udsatte børn (2012).

Faglig ledelse har mange navne i skolen, blandt andet pædagogisk ledelse, elevcentreret ledelse, læringsledelse og undervisningsledelse - fælles for dem er, at de retter ledelsesblikket mod kerneydelsen. Faglig ledelse i skolen er i dag et højaktuelt anliggende, for aldrig har der været så meget pres på underviserne for at løfte elevernes læringsudbytte og på samme tid skabe læringsmiljøer, der inkluderer alle elever. Og aldrig vi haft så meget tilgængelig forskning i skoleledelse, der temmelig enslydende påviser, at lederne får størst indflydelse på elevernes læring og trivsel gennem et struktureret og målrettet arbejde med undervisernes didaktiske refleksion og videndelingom, hvad der virker i undervisningen. Faglig ledelse er derfor den mest afgørende ledelsesdisciplin i skolen - selvom det ofte er den disciplin, der kommer sidst i en travl hverdag, hvor alt for mange driftsopgaver trækker lederne væk fra undervisningen. Denne bog er den første i en serie med korte og praksisnære udgivelser om faglig ledelse i skolen, og den fokuserer på aktørernes praksisteorier som det grundlæggende ledelsesværktøj, der søger ind til det faglige rationale bag professionelle handlinger. Her introduceres til læringsåbne samtaler som en ramme for nysgerrige og respektfulde undersøgelser af praksisteorier, og der gives en række eksempler til inspiration og drøftelse i ledelsesteamet.

Medier og medieundervisning præsenterer mediedidaktiske problemstillinger i teori og praksis. Bogens tre fokusområder er: Mediedidaktik og analyse af kortfilm, tv-programmer, radiomontager og computerspil, herunder præsentation af aktuelle undervisningsmaterialer til medieundervisningen. Tre medieforskere perspektiverer emnerne med deres bud på tidens tendenser inden for medieforskning og mediedidaktik. Bogen henvender sig til seminariestuderende og undervisere, som planlægger undervisningsforløb i de nye medier i grundskolen "Det er en bog, der både i form og indhold leverer et fantastisk indspark til medieundervisningen i folkeskolen. Målgruppen er tænkt med hele vejen og de enkelte gennemgange er fagligt i orden og meget anvendelige. Hele vejen suppleres i små kommentarer med henvisninger til konkrete undervisningssituationer og med mange eksempler fra de forskellige medier."(citeret fra anmeldelsen på EMU. Læs hele anmeldelsen her

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:"Lad nogle andre gøre arbejdet" af Lasse Reichstein, Skoleleder på Hellerup Skole."Afstemt distribueret ledelse: Hvorfor og hvordan? af Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh AndersenDenne artikel giver en introduktion til distribueret ledelse og pointerer vigtigheden af, at delingen af ledelsesopgaver er afstemt.En fælles opfattelse af målsætninger, rammer og handlerum er en forudsætning for, at distribueret ledelse kan forventes at bidrage til at skabe værdi."Distribueret ledelse gennem skolens ressourcepersoner" af Micki Sonne Kaa SunesenDenne artikel giver et bud på, hvad distribueret ledelse er, og kommer med eksempler på, hvordan distribueret ledelse kan anvendes i skolens praksis via skolens ressourcepersoner."Faglig ledelse – en balance mellem direkte og indirekte ledelse af samarbejdet i skolen" af Malene Ringvad, Frank Jensen, Henrik Fenger Lynggaard og Lene ZachariasDenne artikel argumenterer for, at ledere træder til som trænere, der hvor samarbejdet halter, og lærer at balancere mellem indirekte og direkte faglig ledelse af samarbejdet. Lederen skal påtage sig opgaven at facilitere samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber i skolen."Få jeres vejledere og teamkoordinatorer ud over rampen" af Kim Martin Nielsen og Christian Nyvang QvickDenne artikel sætter fokus på de udfordringer, der kan der opstå, når ressourcepersoner uden personaleansvar eller formelle ledelsesbeføjelser skal udøve indflydelse på kolleger, og på, hvordan den formelle leder kan understøtte ressourcepersonerne, så de trives og lykkes i rollen."Distribueret ledelse skal ikke distribueres" af Frode Boye AndersenDenne artikel giver en forståelse af distribueret ledelse, der peger på, at vi, hvis vi iagttager ledelse gennem et distribueret perspektiv, kan komme i lag med noget af den organisatoriske opgaveløsning, der ellers nogle gange forekommer at være uden for den formelle ledelses rækkevidde.

Hvilken kvalitet af opmærksomhed investerer du i dagligdagens samtaler? af Klaus MajgaardTeamudviklingssamtalen – et pædagogisk ledelsesværktøj af Lisbet Hauge JensenLæringssamtaler i Aalborg Kommune af Jakob Ryttersgaard og Lene ThorhaugeSkab balanceret faglig ledelse med læringsåbne samtaler af Malene Ringvad og Lene Zacharias

Faglig ledelse i skolen er i dag et højaktuelt anliggende, for aldrig har der været så meget pres på underviserne for at løfte elevernes læringsudbytte og på samme tid skabe læringsmiljøer, der inkluderer alle elever. Og aldrig har vi haft så meget tilgængelig forskning i skoleledelse, der påviser, at lederne får størst indflydelse på elevernes læring og trivsel gennem et struktureret og målrettet arbejde med fælles didaktisk refleksion blandt underviserne og videndeling om, hvad der virker i undervisningen.Faglig ledelse er derfor den mest afgørende ledelsesdisciplin i skolen - selvom det ofte er den disciplin, der kommer sidst i en travl hverdag, hvor alt for mange driftsopgaver trækker lederne væk fra undervisningen.Denne bog er den anden i en serie med korte praksisnære udgivelser om faglig ledelse i skolen, og den handler om, hvordan ledere meget specifikt kan befordre og facilitere de professionelle samarbejdsfora på skolen. Udviklingen af et fælles læringssyn og nogle fælles praksisteorier er grundlæggende forudsætninger for samarbejdet i et professionelt læringsfællesskab, og målet er at opbygge professionelle læringsfællesskaber overalt på skolen, hvor der kan arbejdes selvstændigt - herunder at ledelsen selv arbejder som professionelt læringsfællesskab.

Faglig ledelse har mange navne i skolen, blandt andet pædagogisk ledelse, elevcentreret ledelse, læringsledelse og undervisningsledelse - fælles for dem er, at de retter ledelsesblikket mod kerneydelsen. Faglig ledelse i skolen er i dag et højaktuelt anliggende, for aldrig har der været så meget pres på underviserne for at løfte elevernes læringsudbytte og på samme tid skabe læringsmiljøer, der inkluderer alle elever. Og aldrig vi haft så meget tilgængelig forskning i skoleledelse, der temmelig enslydende påviser, at lederne får størst indflydelse på elevernes læring og trivsel gennem et struktureret og målrettet arbejde med undervisernes didaktiske refleksion og videndelingom, hvad der virker i undervisningen.Faglig ledelse er derfor den mest afgørende ledelsesdisciplin i skolen - selvom det ofte er den disciplin, der kommer sidst i en travl hverdag, hvor alt for mange driftsopgaver trækker lederne væk fra undervisningen.Denne bog er den første i en serie med korte og praksisnære udgivelser om faglig ledelse i skolen, og den fokuserer på aktørernes praksisteorier som det grundlæggende ledelsesværktøj, der søger ind til det faglige rationale bag professionelle handlinger. Her introduceres til læringsåbne samtaler som en ramme for nysgerrige og respektfulde undersøgelser af praksisteorier, og der gives en række eksempler til inspiration og drøftelse i ledelsesteamet.Malene Ringvad er selvstændig skolelederkonsulent og supervisor på skoler og uddannelser, og hun er indehaver af konsulentfirmaet Ringvad - ledelse og læring, se mere på www.ringvad.comOm bogen'Jeg er vild med bogens lettilgængelige sprog og meget konkrete praksiseksempler. Den er simpelthen nem både at forstå og at gå til. Bogen henvender sig til ledelsesteam og vejledere i skolen, og jeg kan varmt anbefale bogen. Det er bare med at komme i gang, hvis man har brug for inspiration til, hvordan man helt konkret kan bedrive faglig ledelse, hvordan man kan italesætte skolens eksisterende praksis og på den baggrund skabe et fælles afsæt for pædagogikken, så elevernes læring og udvikling kommer i centrum.' - Christina Hostrup i FolkeskolenLæs hele anmeldelsen fra Folkeskolen'Her pointeres vigtigheden af den faglige ledelse i skolen, lederne opfordres oven i købet til at lægge opgaver tilbage i forvaltningerne, hvis de ikke kan bruge 50% af deres tid på arbejdet med faglig ledelse. En vigtig bog med god inspiration til skoleledelserne.' - Dansk bibliotekscenter

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Faglig ledelse i skolenAf Malene RingvadHvad indebærer faglig ledelse i skolen? Denne artikel argumenterer for, at kvaliteten af de pædagogiske ydelser på en almindelig dansk skole langt fra er så høj, som der er ressourcer til – grundet fraværet af en direkte faglig og elevcentret ledelse.Faglig ledelse: Hvad er det?Og hvordan ser det ud i praksis?Af Caroline Howard Grøn ogAnne Mette MøllerI denne artikel er fokus på, hvordan man forskningsmæssigt arbejder med begrebet faglig ledelse, og hvad det kræver at bedrive faglig ledelse. Hvorforer begrebet i fokus netop nu, og hvad skal man være opmærksom på for at udøve faglig ledelse?God skoleudvikling kræver dialog,prioritering og vedholdenhedAf Anne Grosen og Caspar TheutDenne artikel har fokus på de forskellige skoleindsatser, der igangsættes af det politiske niveau eller skolerne selv for at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen peger på tre elementer, der kan hjælpe med at skabe en bedre balance i indsatsarbejdet.Turnaround-ledelse:Når der er behov for en ny retningAf Thomas Johansen, Søren Kjær Jensen ogMicki Sonne Kaa SunesenDenne artikel handler om turnaround-ledelse i pædagogiske organisationer og beskriver seks temaer, som hjælper lederen til at ændre kursen i organisationer, hvor arbejdsklimaet er i bund, og har særligt fokus på samarbejdet med medarbejderne.Få det til at ske – adfærdsledelse og implementering i den lærende organisationAf Henrik DresbøllDenne artikel – den første i en serie på fire artikler – handler om adfærdsledelse og implementering af dette. Hvordan får vi ønsket adfærd til at ske i hverdagen, og hvorfor udfordres vi, når vi skal gå fra strategi til handling?Anmeldelse af Gør en forskel med distribueret ledelseAf Grethe Andersen

Formålet med observation af undervisning og elevers læreprocesser er først og fremmest at fremme elevernes læring, og ifølge forskning kræver det facilitering af de professionelles egen læring tæt på undervisningspraksis. Tanken bag denne bog er derfor at hjælpe ledere og vejledere i gang med undervisningsobservation og didaktisk samtale, så de kan bidrage til, at eleverne lærer så meget, som de kan.Ud fra forsknings- og praksisbaseret viden tilbyder bogen et struktureret overblik og et praksisnært indblik i observationsopgavens forskellige niveauer, nogle af de vigtigste forudsætninger og flere velafprøvede fremgangsmåder. Ved at inddele opgaven i tre videns- og kompetenceniveauer - det organisatoriske, det undervisningsfaglige og det relationelle niveau - struktureres observationsprocessen, og samtidig anskueliggøres udfordringerne og faldgruberne. Bogen demonstrerer nogle lettilgængelige metoder, der kan støtte lederen og vejlederen i at udforske mulighederne i undervisningsobservation og den didaktiske samtale og derigennem finde frem til egne fremgangsmåder.Bogen er delt op i tre dele, som svarer til observationsopgavens tre videns- og kompetenceniveauer og kan derfor også benyttes som opslagsværk til at hente inspiration og fordybelse i udvalgte elementer af opgaven. Samtidig kan den ved fortløbende læsning tilbyde et struktureret overblik over de delprocesser, som observationsarbejdet indeholder. Bogen henvender sig til ledere og vejledere på skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner og til alle andre fagfolk, der beskæftiger sig professionelt med skole og uddannelse med elevernes læreprocesser for øje.Flere af bogens redskaber findes i digital form til download og direkte brug i egen praksis på www.dafolo.dk/observation. Her kan du også læse et uddrag af bogen.

Formålet med observation af undervisning og elevers læreprocesser er først og fremmest at fremme elevernes læring, og ifølge forskning kræver det facilitering af de professionelles egen læring tæt på undervisningspraksis. Tanken bag denne bog er derfor at hjælpe ledere og vejledere i gang med undervisningsobservation og didaktisk samtale, så de kan bidrage til, at eleverne lærer så meget, som de kan. Ud fra forsknings- og praksisbaseret viden tilbyder bogen et struktureret overblik og et praksisnært indblik i observationsopgavens forskellige niveauer, nogle af de vigtigste forudsætninger og fl ere velafprøvede fremgangsmåder. Ved at inddele opgaven i tre videns- og kompetenceniveauer det organisatoriske, det undervisningsfaglige og det relationelle niveau struktureres observationsprocessen, og samtidig anskueliggøres udfordringerne og faldgruberne. Bogen demonstrerer nogle lettilgængelige metoder, der kan støtte lederen og vejlederen i at udforske mulighederne i undervisningsobservation og den didaktiske samtale og derigennem finde frem til egne fremgangsmåder.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ledelse tæt på praksisAf Marianne Buhl Hornskov og Maria Holkenfeldt BehrendtMed udgangspunkt i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)stiller denne artikel skarpt på, hvordan god skoleledelse tæt på undervisning og læring tager sig ud helt konkret.Når skoleledere observerer undervisningAf Malene RingvadDenne artikel giver et bud på, hvorfor undervisningsobservation er en god ide,hvordan det kan gribes an i praksis, og hvordan en eventuel observationsguide til lederen kan udformes.Lærende le-del-se eller ledet læring?Af Ingelin BurkelandDenne artikel fokuserer på, hvordan skolelederen skaber et godt og læringsfremmende miljø på skolen. Der argumenteres bl.a. for, at lederen skal turde vise noget af ”sig selv” og selv bane vejen for den gode læringsfremmende kultur.Viden – en fælles udfordring for ledelse og medarbejdereAf Søren Buhl HornskovMed afsæt i den internationale forsknings bud på, hvordan skoler succesfuldt kan udvikle og bruge viden, data og evidens i en undersøgende praksis, beskriver denne artikel de udfordringer der ligger i at skabe et godt vidensgrundlag for udvikling af skolen.Klumme: Skal vi ikke bare kalde ”læringsmålstyret undervisning” for undervisning?Af Peter Andersen