Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Graviditeten er en vigtig overgangsperiode i livet - en periode med mulighed for forandring og udvikling af relationer. Et barn skal blive til, et forældrepar skal dannes, og en familie skal etableres. Gennem følelser og tanker om det kommende barn påbegyndes den vigtige tilknytningsproces mellem forældre og barn allerede i fosterperioden. Denne tidlige proces danner grundlaget for udviklingen af en gensidig relation, efter at barnet er født. Men sommetider skabes der ikke nogen bånd under graviditeten. Det kan der være mange grunde til, og forhindringerne kan ligge på forskellige planer. Bekymring, angst, depression eller andre vanskeligheder kan føre til, at den gravide kvinde afskærmer sig over for såvel barnet som moderskabet, og så kommer der ikke nogen tilknytning i stand. Hvordan kan man hjælpe, når det at vente et barn bliver problematisk? I Graviditetens muligheder beskriver forfatteren ved hjælp af eksempelmateriale vanskeligheder og problemer. Hun henviser til behandlingsstrategier og metoder, der kan understøtte både kvindens tilknytning til det ventede barn og hendes egen udvikling af moderskabet. På den måde kan graviditeten blive en tid præget af muligheder for udvikling. Bogen henvender sig først og fremmest til alle dem, der arbejder med såvel gravide som mødre og spædbørn - på svangre- og fødeafdelinger, i sundhedsplejen, på psykiatriske modtagelser - eller som i andre sammenhænge møder kommende forældre. Margareta Brodén er børnepsykolog og autoriseret psykoterapeut. Hun har nu i 25 år arbejdet på Viktoriagården, en behandlingsenhed i Malmö, hvor hun har udviklet en behandlingsmodel for arbejdet med spæd- og småbørnsfamilier. I 1989 udkom hendes første bog, Mor og barn i ingenmandsland (dansk udgave 1991) og i 1992 kom hendes doktorafhandling, Psykoterapeutiska interventioner under spädbarnsperioden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.