Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Margit Eva Jensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Karen Lund, Thomas Illum Hansen, Jeppe Bundsgaard, mfl.
    247,95 - 359,94 kr.

    På plejehjemmet spørger skoleelever mennesker med demens om deres dagligdag. I fødevarelaboratoriet forsøger de at få hold på enzymerne i en kemisk proces, mens andre laver opslag for den lokale optiker på sociale medier. Det lyder ikke umiddelbart som undervisning i den danske grundskole, men det er netop, hvad det er – langt fra udenadslære og terperi, men tæt på en moderne verdens komplekse krav. Håndbog i scenariedidaktik giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag. Med et væld af eksempler fra forløb som Marsbasen, Naturfagsmaraton og Vismandsspillet fortæller 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere om deres erfaringer med scenariedidaktik i dansk, matematik, naturfag, sprogfag, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. Bogens forfattere viser, hvordan lærere med scenariedidaktik kan gøre undervisningen aktuel og relevant for eleverne ved at engagere dem i virkelighedsnære eller forestillede problemstillinger. Metoden trækker omverdenens praksisformer ind i klasselokalet og introducerer eleverne til de konkrete kompetencer, som kommunikationskonsulenter, byplanlæggere, raketforskere og plejehjemsassistenter bruger i deres dagligdag. Alt sammen med et nysgerrigt og selvkritisk blik for scenariedidaktikkens muligheder og begrænsninger som en ny måde at lære på i den danske grundskole.

  • - Inspiration fra praksisnær skoleforskning
    af Hanne Møller, Annette Søndergaard Gregersen, Vibeke Schrøder & mfl.
    222,95 kr.

    Er du lærerstuderende og skal i gang med bachelorprojektet? Savner du inspiration til, hvordan du skal arbejde med at undersøge en lærerfaglig problemstilling? Så er der hjælp at hente i denne bog, som handler om undersøgelsesprocessen fra problemformulering til analyse af empiriske data.I 10 kapitler åbner en række forskere og bachelorvejledere døren til, hvordan undersøgelsesarbejde med kvalitative metoder kan se ud i praksis. De tager dig med ind i maskinrummet og giver dig konkrete eksempler på, hvordan du:Indkredser din lærerfaglige problemstilling og problemformulerer (del 1)Vælger metode og teori og producerer data (del 2)Analyserer data (del 3)Det er forfatternes mål, at du kan se dit bachelorprojekt både som en meningsfuld afslutning på din læreruddannelse og som en åbning mod dit kommende professionelle virke i skolen.

  • - Historieundervisning og fortidsformidling
    af Jens Aage Poulsen, Marianne Leth, Karen Steller Bjerregaard, mfl.
    212,95 kr.

    I denne bog brydes med den gængse praksis i historieformidling. Der argumenteres for, at historiefaget også rummer elementer, hvor eleven lægger nutiden fra sig i sin tilnærmelse til et fortidsperspektiv, og giver forslag til, hvordan det kan ske i praksis. Bogen henvender sig til alle der er ved at uddanne sig til historielærer i alle skole- og uddannelsesformer samt øvrige undervisere og formidlere, som arbejder med at vise fortiden frem i forskellige sammenhænge.Bogen er inddelt i to dele.  Undersøgelse af fortidsperspektivet. Her undersøges det, hvordan historikere og fagdidaktikere arbejder med fortidsperspektiver, og hvilket rum dette gives i fagets læreplaner og i praksis i grundskole og gymnasium. Didaktiske arbejde med iscenesættelsen af fortidsperspektivet. Her er fokus på, hvordan vi fremstiller en oplevet fortid på en måde, som fortidens mennesker ville kunne genkende sig selv i. Derudover er der fokus på, hvordan man som historielærer kan vække elevernes nysgerrighed.Bogen er skrevet af forfattere med afsæt i en vifte af historiefaglige ståsteder:  historikere, etnografer, arkivarer, museumsformidlere, gymnasielærere og læreruddannere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.