Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Margit Sandemo

Den norsk/svenske forfatter, Margit Sandemo, blev født i 1924 i Norge. Hun er kendt for sine mange populære fantasybøger, der har gjort hende til den mest solgte forfatter i hele Norge. Da Margit Sandemos var lille, blev hendes forældre skilt, og hun flyttede til Sverige sammen med sin mor og sine søskende. Margit Sandemo havde en hård opvækst og fortrænger stadigvæk flere grove hændelser og overgreb, hvilket medvirker til at hun i perioder lider af hukommelsestab. Det siges desuden også, at hun besidder overnaturlige evner, hvilket ikke gjorde hendes barndom nemmere. Da Margit Sandemo var 40 år, debuterede hun som forfatter med ”De tre bejlere”, der var en krimiføljeton til ”Norsk Ukeblad”. Margit Sandemos fantasifulde fortællinger om kærlighed og overnaturlige kræfter, blev hurtigt utroligt populære. Hendes saga om Isfolket, er især blevet taget godt imod af mange læsere. Sagaen handler om Isfolket, der lever under en slægtsforbandelse, samt deres kamp mellem det gode og det onde. Første bind i sagaen udkom i 1982 og det er siden hen blevet til 47 bøger i bogserien. Udover at være oversat til mange forskellige sprog, er Sagaen om Isfolket også udgivet i over 6 millioner eksemplarer i Norge alene. Margit Sandemo har udgivet et samlet oplag på over 39 millioner bøger i Norden. Ønsker man noget litteratur, der underholder, overrasker og sprudler af fantasifulde væsener og verdener, så er Margit Sandemos forfatterskab ikke til at komme udenom.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    Sol Angelika, Silje og Tengels plejedatter, er blevet tyve år og er parat til at rejse ud i den store verden. Først til København, siden til Sverige for at lede efter heksene dér. Endelig er hun fri – fri til at dyrke sine særlige evner, fri til at dyrke mørkets fyrste. Men Sol er ikke udelukkende optaget af det onde. Hun vil gå gennem ild og vand for sine nærmeste, til og med ofre sit eget liv ... Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde. Anmeldelse Bogen er godt skrevet, og især Sol beskrives så levende at man som læser kan leve sig meget ind i hendes situation og kun kan holde af hende. Liv synes jeg til gengæld portrætteres meget naiv, men alligevel ok i forhold til hvor begrænsede muligheder for oprør kvinder havde på den tid, hvor handlingen udspilles. Har du mod på en saga på 47 bind, så kan bøgerne varmt anbefales herfra. Dette er indtil videre min favoritbog i sagaen, men læs selv og bliv grebet af den urolige Sols skæbne og lysten til at følge isfolkets videre skæbne. * * * * * stjerner www.bogrummet.dk

  • af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    Villemo kunne ikke glemme sin elskede Dominic, selv om familien gjorde alt for at holde dem fra hinanden. Da de endelig mødtes igen i Danmark, var længslen efter ham som en feber i hendes blod. Villemo forlod sin familie og fulgte efter Dominic ind i de sydsvenske skove, hvor de berygtede snaphaner gjorde kort proces med alle ukendte.Dette er 12. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.Bogrummet giver LÆNGSEL fire ud af fem stjerner og skriver:I ”Længsel” følger vi endnu engang Villemo, men også lidt de andre af Isfolkets videre historie. Under Tancreds datter Lenes bryllup, i Danmark på Gabrielshus, med hendes svenske soldat Örjan Stege, møder alle af Isfolket op for at fejre foreningen af de to. Det betyder at Niklas og Irmelin som længe har efterstræbt hinanden mødes igen, kun for at konstatere at flammen stadig brænder og at Dominic og Villemo møder hinanden igen med samme resultat. De to par pålægges før mødet af deres forældre og slægtning, aldrig at give efter for fristelsen, som Tarald og Sunniva engang gjorde, fordi risikoen for at de vil få et barn der er ramt af forbandelsen er stor. Men det løfte giver alvorlige problemer, da Sverige går i krig med Danmark og Niklas og Irmelin fanges sammen i et skib mod Norge efter brylluppet er afløbet.Villemo er ikke med skibet, da hun ved en skæbnens tilfældighed, redder Dominic som er svenskfødt og kurer hos den svenske konge, da han havner i dansk arrest. Hun vælger derimod at tage med ham til Sverige for at være hos ham og det slår bagslag. Hun ender under dække som svensk soldat på vej gennem snaphanernes skove sammen med Dominic. Og snaphanerne er glade for at se de nye heste de kan få fat i, samt de ressourcer der medbringes. Problemet er bare at snaphanerne er svenskfjendtlige og da Villemo og Dominic rider under svensk flag og uniform, er de levende mål.Jeg skal lige love for at der er fuld fart på fortællingen her. Om end jeg gerne ville vide mere om både Tristan og Lenes liv, så håber jeg at det vil ske i en senere bog, for informationerne i denne bog handler ikke om dem. Igen er niveauet underlødigt, se selv overskriften, men det er tilgiveligt for en trofast læser af Isfolket som jeg.

  • af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    2. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Silje og Tengel fandt et fredeligt sted i Isfolkets dal, og Silja var lykkelig som Tengels hustru. Alligevel havde hun udlængsel, følte sig indelukket i den trange dal med dens mærkelige, snævertsynede mennesker.Hun var især bange for Hanna, den ældgamle heks, der villigt gav sine kneb og hundskaber videre til lille Sol, Tengels Niece.Og så hvilede truslen om en kommende katastrofe over dalen. Hanna havde forudset den, og hun tog aldrig fejl...Dette er anden bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen. Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

  • af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    Vinga Tark og Heike Lind, begge af Isfolket, havde påbegyndt kampen for at få slægtens ejendomme tilbage. Men den hensynsløse dommer Snivel sad stadigvæk tungt på Gråstensholm, Heikes retmæssige arvegods. Heike måtte tage sin "onde" arv i brug og påkalde overnaturlige kræfter for at knække dommeren, og til det havde han brug for en jomfrus hjælp - men kunne han ofre sin højtelskede Vinga ...?  Dette er 23. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    Det var først, da Sölve Lind var næsten voksen, han opdagede, at han var en af Isfolkets ramte og havde evner ud over det sædvanlige. Han fik alt det, han ønskede sig, selv om ønskerne var både egoistiske og kriminelle. Sölve udnyttede kynisk sine evner til at få rigdom og smukke elskerinder. Men en dag fik han at vide, at han havde fået en søn - et uhyre, som ingen i verden nogensinde måtte få at se ...Dette er 19. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    Sporene efter ham var skræmmende: En nøgen menneskefod - og en fod, man ikke rigtig kunne identificere. Han fór frem som en djævel og dræbte alle, der kom i vejen for ham. Dominic, Villemo og Niklas af Isfolket forstod, at det var denne djævel, de var udvalgt til at standse. Men hvem var han - og hvordan skulle de uskadeliggøre et uhyre, der syntes at være udødeligt ...?Dette er 13. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.Bogrummet.dk giver bogen 4 ud af 5 stjerner og skriver: Uhyggen breder sig over siderne på denne bog, hvor satans fodspor viser sig. I de tidligere par bøger har Sandemo godt nok peget på noget i den retning, men nu er det endelig tid til at konfrontere uhyret og for de 3 guløjedes vedkommende; tid til at bruge de kræfter som de har. Niklas med de lægende hænder, Dominic med evnen til at tyde følelser og tanker og Villemos sære troldekræfter.Der er mord overalt hvor uhyret går. Hos Isfolket er man sikker på at uhyret er en dæmon, men lige præcis hvad Niklas, Villemo og Dominics opgave er, er stadig uvis. De sætter sig til at forfølge dæmonen, men de har følgeskab af Kaptajn Dristig, en dumdristig kaptajn, som har fået udpeget et hold soldater i kampen om at fjerne det uhyre der slår ihjel. Kaptajn Dristig stiller en fælde op for at fange uhyret, bestående af en stakkels handicappet knægt som Kaptajnen købte af forældrene for småpenge. Drengen, som kaldes Haltefanden, bindes til en pæl med en kæde og så stiller soldaterne sig så ellers op med riflerne klar.Jeg vil ikke fortælle hvad som sker med hverken Kaptajn Dristig, Haltefanden eller Uhyret, men jeg kan love for at du ikke forventer den historie der bliver serveret. Den er velskrevet som bare fanden og meget medrivende.

  • af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    Anna Maria Olsdatter kom til det lille minesamfund Ytterheden i Sverige for at undervise arbejdernes børn. Men ikke alle var lige begejstrede for at se hende der, og til sidst prøvede nogen endda at slå hende ihjel. Anna Maria skrev til sin slægtning Heike Lind og bad om hjælp. Da Heike kom, var det på høje tid - for nu var endnu flere mennesker i fare...Dette er 24. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    Et skæbnesvangert kærlighedsforhold fik Villemo Kalebsdatter indblandet i drabet på den mægtige Woller-bondes søn. Woller svor hævn - for enhver pris. Da Villemo blev udsat for en række mistænkelige ulykker, vendte hun sig til sin slægtning i fjerde led, Dominic Lind, efter hjælp. Men da Dominic nåede frem, var Villemo sporløst forsvundet.Dette er 11. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • - Troldbunden
    af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    Det er år 1581. Silje er kun sytten år, og pesten har slået hele hendes familie ihjel. Udsultet og forfrossen og med to forældreløse børn at tage vare på nærmer hun sig ligbålene uden for Trondheim for at få lidt varme i kroppen. Sært nok er der kun én, der hjælper Silje i nødens stund - en mand af Isfolkets slægt, som Silje finder dyrisk og skræmmende - og samtidig umådeligt tiltrækkende.Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.Dette er første bind af den nyoversatte udgave af Margit Sandemos legendariske beretning om isfolket.BOGRUMMET giver bogen 5 ud af 5 stjerner og skriver:"Med denne legende skydes en meget spændende historie i gang. Selvom man har lyst til at slå Silje for at være himmelråbende naiv fra tid til anden, så er hun dog hamrende godt portrætteret og den mystiske mand hun møder først i historien er ligeså. Det fænger voldsomt hurtigt, hele ideen om legenderne og stemningen i bogen. Ja den kan være lidt underlødig fra tid til anden, men det bør lægge forfatteren til last. Læs den og undr dig højlydt over at Margit Sandemo kunne skrive denne vitale og medrivende saga mellem 1982-1989, da hun var 58 år gammel." ***** bogrummet.dkLITTERATURSIDEN anmelder hele serien 1 - 47 og skriver:Gennemført og fængslende nordisk familiesaga på 47 bind, hvor det overnaturlige spiller en central rolle.Langt oppe bag snedækkede bjerge i Norge ligger en afsides dal. Her bor en lille skare af mennesker kaldet Isfolket, som altid har været frygtet og mistroet af folk uden for dalen pga. rygter om ondskab og trolddom. Isfolket bærer da også rundt på en forbandelse kastet over slægten af en forfader ved navn Tengel. I hver generation skal fødes mindst ét barn med ondt sind, gule øjne og overnaturlige kræfter. Ved fødslen af sådan en ”ramt”, som barnet kaldes, dør moren ofte pga. de brede, deforme skuldre det ramte barn fødes med.Bog 1 i sagaen om Isfolket starter i 1500-tallet, hvor en anden Tengel, født med slægtens forbandelse, møder kærligheden og godheden i pigen Silje. Det sætter en kamp mellem det gode og det onde i gang, hvilket blandt andet resulterer i en formildelse af forbandelsen. Nu fødes der ikke kun en ramt i hver generation, men også en ”udvalgt”, som har en helt speciel evne i kampen mod det onde.Man følger slægten gennem tykt og tyndt op gennem årene og gennem forskellige historiske perioder og begivenheder til vore dage. Kampen mod den onde Tengel intensiveres i takt med, at han vågner op fra sin dvale; jeg vil nemlig godt afsløre, at han slet ikke er død – kun skindød (og han lugter og ser ud derefter). Han venter bare på det rette tidspunkt til at overtage verdensherredømmet.I serien stifter man bl.a. bekendtskab med dæmoner, genfærd, djævle, selveste Lucifer og mange andre sagnfigurer. Og de døde medlemmer af slægten holder sig ikke altid på den anden side, hvis der er brug for deres hjælp i de levendes rige.At opridse hele plottet i en så stort og bredt anlagt slægtshistorie er ikke nemt. I første bog aner man slet ikke, hvilke vilde vover man bliver ført ud på gennem de næste 46 bind. Nogle af bøgerne er bedre end andre, men ingen af dem kan undværes. Og der er i hvert fald saft, kraft og kulør i Margit Sandemos pen, så hvis man læser serien med et åbent sind, får man sig en stor og berigende oplevelse.

  • af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    I en dyster dal langt inde i de Transsylvanske Alper lå en fjern landsby og en skræmmende borg. Mange mænd havde forvildet sig dertil, og ingen af dem var nogensinde blevet set igen.Til dette sted kom Heike Lind og hans ledsagere, Mira og Peter. De opdagede, at landsbyens indbyggere levede med en konstant, knugende frygt - og at frygten havde noget at gøre med fyrstinde Feodora og den billedskønne Nicola oppe fra borgen ...Dette er 20. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    Han var Tamlin, nattens dæmon, sendt af den onde Tengel for at udspionere Isfolket. Han opsøgte dem i deres mareridt og franarrede dem deres planer for fremtiden. Men Tamlin havde ikke regnet med unge Vanja, der, selv efter Isfolkets målestok, havde meget specielle evner. For hvor Tamlin var usynlig for alle andre, kunne Vanja se ham - og forelske sig i ham ... Dette er 33. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • - Venskab
    af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    5. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Året er 1625. I Europa raser trediveårskrigen, og også Isfolkets unge mænd er involveret i den. Cecilie Meiden, Tengels barnebarn, er stadig ansat ved Christian IV´s hof. Kongens børn, især hendes yndlinge Anna Katrine og Leonora Christina, giver hende nok at bestille, mens kongen er draget i kring. Men Cecilie er kommet i uføre. Hun er blevet gravid - med en gift mand, som oven i købet er præst. Hendes gode ven, Alexander Paladin, står også foran en katastrofe. Rygerne siger, at han har begået en utilgivelig synd, som sædvanligvis straffes med døden ... Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

  • af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    Allerede som barn hørte Eskil Lind om huset i Eldafjord og den utrolige skat, som skulle være gemt der. Han drømte om skatten lige siden, og da han blev voksen, rejste han ud for at finde den. Men i Eldafjord fandt han grådighed, ondskab og en meget ulykkelig kvinde med en dødssyg søn. Og alle, der havde ledt efter skatten, havde lidt en brat og grusom død ...Dette er 26. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    Heike Lind af Isfolket nåede omsider til Norge for at kræve sin retmæssige arv. Men da han ankom, var alle hans slægtninge borte, og skruppelløse banditter havde svindlet sig til ejendommene. Heike anede ikke, hvad han skulle gøre - men så opdagede han den menneskesky pige, der strejfede rundt i skoven som en skygge...Dette er 22. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    Elisabeth Paladin havde sine meningers mod, og hun lod sig ikke påvirke af morens evindelige snak om fine familier og en rig ægtemand. Ingen mand havde haft held med at vække hendes interesse - indtil hun mødte Vemund Tark. Men da Vemund kom for at tale om ægteskab med hendes forældre, var det ikke for sig selv han friede - men for sin yngre bror ...Dette er 18. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    Gunilla i Knapahult blev opdraget under Herrens tugt og formaning. Det betød prygl for synder, hun aldrig havde begået. Hendes fars store drøm var at få hende gift med den fine Arv Grip, selv om Gunilla elskede en anden. Så kom Arvs slægtning, Heiki Lind af Isfolket, til sognet. Med sine specielle evner opdagede han hurtigt, at både Gunilla og Arv havde brug for hans hjælp - og han fornemmede den dødelige fare, der truede dem alle fra en kløft i den tætte skov.Dette er 21. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • af Margit Sandemo
    96,95 - 127,95 kr.

    I den lille landsby i Bretagne hviskede folk om en skummel borg, hvor det spøgte, og beretningerne vækkede Rolands nysgerrighed. Efterhånden fik han historien om den ensomme, ulykkelige pige, der måtte sone for andres synder. Men hun var ikke den, han troede ...

  • af Margit Sandemo
    87,95 kr.

    Unge Iliana havde altid hørt, at skoven udenfor borgen var forhekset. Da en gruppe riddere, udsendt af den onde fyrst Bogislav, forsvandt sporløst, frygtede hun, hvad der ventede. Var hele byen i fare? Iliana søgte råd hos fyrstens yngste søn, selv om hun ikke længere var sikker på, hvem hun kunne stole på. Måske var flugt den eneste redning for dem alle. Men vejen gik gennem den mørke, farlige skov med alle dens hemmeligheder ... Margit Sandemo er født 23. april 1924 i Norge, men har boet det meste af sit liv i Sverige. Hun debuterede som forfatter i 1964 og blev ved med at skrive frem til sin død i 2018. Kærlighed og overnaturlige kræfter karakteriserer hendes forfatterskab. Margit Sandemo er en af de mest solgte forfattere i Norden med et samlet oplag på over 39 millioner bøger. Hendes serier er desuden udgivet i mange andre lande. Troldruner er Margit Sandemos sidste serie og der udkommer i alt 11 bind.

  • af Margit Sandemo
    87,95 - 118,95 kr.

    For mange hundrede år siden indgik fem sorte riddere en ulyksalig pagt, og siden dengang har en forbandelse hvilet over deres slægter. Den førstefødte i hver generation dør i en ung alder - og ingen bliver ældre end 25 år ...Veninderne Unni og Vesla er taget til Spanien sammen med brødrene Jordi og Antonio i et forsøg på at ophæve forbandelsen. Unni og Jordi er forelskede, men forbandelsen gør, at de knap nok kan komme i nærheden af hinanden. Antonio er blevet mere og mere glad for Vesla, og han får sit livs chok, da deres fjender pludselig slår til og bortfører hende på den historiske Alhambra-borg ...De sorte riddere en ny serie af Margit Sandemo i 12 bind. De sorte riddere er en underholdningsbogserie skrevet af Margit Sandemo. Serien består af 12 bøger og handler om overnaturlige ting og kærlighed. Serien handler også om hovedpersonerne Antonio, Jordi, Unni og Morten, som er efterkommere af riddere, og om deres kamp mod en forbandelse og for kærligheden.

  • af Margit Sandemo
    93,95 - 118,95 kr.

    12. bind i serien LYSETS RIGE af Margit SandemoHun hed Kari og var frataget alle mulig­heder for et værdigt liv. Hun var ikke bare lille at se på i menneskeøjne, hun var også udvalgt til at spille en usympatisk rolle.Da hun mødte den flotte Armas langt inde i De Sorte Bjerge, fik hun et lillebitte håb om at komme til at opleve lidt lykke i sit liv. Men skulle han, der var en så højtstående person, virkelig kunne se noget smukt i et ynkeligt væsen som hende …

  • - Natsorte roser
    af Margit Sandemo
    93,95 - 118,95 kr.

    Endelig var alt parat til Lysrigets ekspedition til De Sorte Bjerge. Foruden en række heltemodige mænd var de fire kvinder Indra, Siska, Shira og Sol af Isfolket med. Den første hindring i Mørkets rige blev den langstrakte Rosernes Dal – og de rædsler, der mødte dem dér …

  • af Margit Sandemo
    58,95 kr.

    De har altid været ved vores side. Usynlige, godhjertede, beskyttende. Menneskeslægten har altid kendt til dem og i visse perioder accepteret dem. Vores tidligste forfædre i jernalderen og vikingetiden kaldte dem fylgje, fylgia, følgesvend. Da kristendommen kom, blev de kaldt skytsengle. Skytsånd, skytshelgen, skytspatron, beskytter, vogter, englevagt, god fe, guide, leder. Benævnelserne er så mange, at man i virkeligheden indser, at det drejer sig om et fænomen. I vore dage bruger man helst betegnelsen hjælpere …Da Margit Sandemo opfordrede læserne af et norsk ugeblad til at skrive om deres egne erfaringer med hjælperne, blev resultatet i første omgang lidt over hundrede breve. Også mens bogen blev skrevet, strømmede det stadig ind med beretninger. Selv om det på ingen måde er noget forsøg på at skrive en videnskabelig afhandling om fænomenet, overbeviser denne samling om, at der er noget ved vores side, uanset hvad vi vælger at kalde dem. De færreste af os kan mærke dem, endnu færre får dem at se, men de er der, beskytter os og passer på os. Vi er ikke alene …En anderledes bog af Margit Sandemo!

  • - Bag portene
    af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    1. bind i Margit Sandemos nye, dramatiske serie, LYSETS RIGE, hvor serierne SAGAEN OM ISFOLKET og HEKSEMESTEREN knyttes sammen i en fantastisk verden hinsides tid og rum.Heksemesterens familie var sammen med sine venner endelig på vej gennem de mystiske ”porte”. Ingen vidste, hvad der ventede dem på den anden side. Heldigvis var Tiril og hendes nærmeste lykkeligt uvidende om katastrofen, som var indtruffet - at heksemesteren selv og hans ældste søn ikke var sluppet igennem portene.

  • af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    Kiaras saga 1 - Skytsånden Kiara på 16 anklages for at være heks på grund af sine helbredende evner, men undslipper galgen på mirakuløs vis. Under flugten fra retterstedet finder hun en ældgammel keltisk skat – en skat, medlemmerne af et hemmeligt broderskab har jagtet i årevis. Kiara bliver forfulgt af broderskabet, da hun ved et tilfælde møder Sean, en ung mand, der får hendes hjerte til at slå hurtigere. Sammen med ham fortsætter færden gennem det irske landskab med forfølgerne i hælene, men hvem skal hjælpe dem? I hvert fald ikke Kiaras hjerteløse mor og onde stedfar – de er blandt dem, der vil se hende hængt ... STORSLÅET SLÆGTSKRØNIKE I TRE BIND FRA 1600-TALLETS IRLAND. MYSTIK, MAGI OG SPÆNDING.

  • af Margit Sandemo
    117,95 - 118,95 kr.

    I sumpområdet Las Marismas i Spanien sad en amatørkomponist og eksperimenterede med troldstemt musik. Han fuldførte aldrig "værket", men tonerne var nok til at få den onde Tengel til at røre på sig. I al hast blev unge Vetle sendt ud af Isfolket for at ødelægge noderne, før der skete en katastrofe. Men Tengel havde mægtige hjælpere, og en af de værste var allerede på vej for at standse Vetle...Dette er 35. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    André Brink var udset til at finde Isfolkets ramte i sin generation. Jagten førte ham til Trondheim, hvor en ulykkelig kvinde havde fået et dødfødt, stærkt misdannet barn. Kunne Isfolket have andre efterkommere end dem, han kendte til? André fandt kvindesagsforkæmperen Mali og den hjælpsomme Nette, og sporet førte de tre til Sverige. Dér ventede en ufattelig ondskab på sin grufulde hævn ...Dette er 34. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

  • - Et hav af kærlighed
    af Margit Sandemo
    93,95 - 118,95 kr.

    Den sidste bog i den 82 bøger lange serietrilogi om Isfolket og heksemesten og lysets rige serien.De udsendte fra Lysets rige havde to vigtige opgaver: At finde Berengaria og Móri og at uskadeliggøre Lenore og Talornin, som havde bortført dem. Armas glædede sig til at blive Berengarias helt og så ikke smerten i unge Lissas øjne. Og den udødelige Marco, som de ikke kunne klare sig uden, var distraheret af, at han for første gang i sit utrolige liv var forelsket ...

  • - Så dyb en længsel ...
    af Margit Sandemo
    118,95 kr.

    Lilja og Goram elskede hinanden, men Goram var Elitevogter og underlagt ordenens strenge regler. Den eneste, der kunne redde deres kærlighed, var heksemestersønnen Dolg.På sin færd for at redde Jorden var Dolg, Goram og Lilja kommet til Taran-gai, hvor den ramte Mar engang var blevet omvendt til det godes sag. Nu blev området hærget af tre ubeskrivelige væsner, der udslettede alle, der prøvede at standse dem Serien består af i alt 20 magiske fortællinger. Lysets rige er 3. og sidste serien i trilogien om Isfolket og Móri og familien. Heri knyttes personerne fra Margits Sandemo tidligere serier ’Sagaen om Isfolket’ og ’Heksemesteren’ samt en række helt nye personer sammen i en fantastisk og magisk verden, nemlig i Lysets rige, som befinder sig ved jordens midtpunkt. Lysets rige er en anden verden, og herinde er tiden anderledes end på jorden, den går nemlig 12 gange langsommere, og er man først trådt ind i denne magiske verden, kan man ikke komme tilbage til jorden.

  • - Fra toppen og opad
    af Margit Sandemo
    93,95 - 118,95 kr.

    17. bind i Margit Sandemo nye, dramatiske serie. LYSETS RIGEDe gode kræfter i Lysets rige havde fremstillet en eliksir, som kunne fjerne alle onde og fjendtlige tanker fra menneskehjernen. Men hvis det skulle lykkes dem at redde Jorden, måtte de sprede eliksiren til alle verdens mennesker.Tiden var knap, og det stod slemt til ude i verden, hvor korruption og kriminalitet herskede. Heldigvis var der stadigvæk plads til kærligheden …

  • af Margit Sandemo
    93,95 - 118,95 kr.

    Berengaria var kendt som en livlig pige med en glødende appetit på alt, hvad livet kunne byde hende. Men nu var hendes livshunger blevet erstattet af en stille, næsten bedrøvet adfærd. Alle i hendes omgangskreds havde fundet deres udkårne, men selv følte hun sig ensom og forladt.Heldigvis blev hun udvalgt til at deltage i en sidste vigtig ekspedition til De sorte bjerge - for at uskadeliggøre de store og farlige, sorte fugle ...

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.