Bøger af Mariane Hedegaard

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen.Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide? Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så vidt forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Inden for pædagogisk tænkning er man i stigende grad blevet opmærksom på, at læring er socialt baseret, og at det lærende menneske har brug for en passende form for støtte fra omgivelserne, hvis dets læring skal optimeres. Stilladsbegrebet ikke blot fastholder denne synsvinkel, men giver også mulighed for at sammentænke forskellige vinkler på læring og udvikling i en praksisnær helhedsforståelse. Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Bogens artikler er forankret i nyere teoretisk og empirisk forskning og henvender sig til studerende ved pædagog- og lærerseminarier, universiteter, pædagog- og lærerhøjskoler samt alle med professionsinteresse for, hvorledes man pædagogisk kan støtte op om børn og unges læring og udvikling.

Da denne bog udkom i første udgave satte den et meget tiltrængt fokus på flygtningebørn i Danmark. Særligt på palæstinensiske børn, fx i modtagerklasser. Det foregår med udgangspunkt i et skoleprojekt i Aarhus, som har dannet rammen om et forsøg med kultursensitiv undervisning af palæstinensiske drenge, der har en fortid i krigshærgede områder.I lyset af krigen i Ukraine har det været relevant at revidere bogen og blandt andet tilføje et grundigt forord, som belyser de samfundsændringer, der har fundet sted siden da, og ikke mindst de ændrede omstændigheder for traumatiserede børn. Der er selvfølgelig kulturelle forskelle, der gør sig gældende, men forfatterne viser de mange fællestræk, der er mellem traumatiserede børn og unge, og stiller værktøjer til rådighed for de mange fagprofessionelle, som skal yde omsorg for børnene. Formålet er at forbedre de unges kompetencer, sociale relationer og ikke mindst deres selvtillid.

Da denne bog udkom i første udgave satte den et meget tiltrængt fokus på flygtningebørn i Danmark. Særligt på palæstinensiske børn, fx i modtagerklasser. Det foregår med udgangspunkt i et skoleprojekt i Aarhus, som har dannet rammen om et forsøg med kultursensitiv undervisning af palæstinensiske drenge, der har en fortid i krigshærgede områder.I lyset af krigen i Ukraine har det været relevant at revidere bogen og blandt andet tilføje et grundigt forord, som belyser de samfundsændringer, der har fundet sted siden da, og ikke mindst de ændrede omstændigheder for traumatiserede børn. Der er selvfølgelig kulturelle forskelle, der gør sig gældende, men forfatterne viser de mange fællestræk, der er mellem traumatiserede børn og unge, og stiller værktøjer til rådighed for de mange fagprofessionelle, som skal yde omsorg for børnene. Formålet er at forbedre de unges kompetencer, sociale relationer og ikke mindst deres selvtillid.

This book is about young people and their transitions throughout their first year of high school, deepening our understanding of how it is to be young and enter new institutional settings, and how to understand the developmental dynamics of youth life. It explores the everyday life of six young people as they enter high school and follows them closely as they encounter and try to make sense of the different standards, values, and demands that are built into the institutional setting of high school. The chapters explore the entanglements of personal motive orientation, interpersonal dynamics, institutional values and demands, as well as societal standards, and how subtle negotiations of who one is and ought to be are interwoven into the fabrics of everyday life. Hence the book explores variations on an institutional level - as different high school environments - along with variations on an interpersonal level, insisting on a person-environment reciprocity in the study of development. Using cultural-historical activity theory and ecological psychology derived from theorists including Bang, Barker & Wright, Gibson, Lewin, Hedegaard, Ilyenkov, Stetsenko, and Vygotsky, Sofie Pedersen argues that developmental dynamics among young people cannot be reduced to individual nor social processes alone but are connected to institutional conditions and to concrete places. By insisting on a wholeness approach to the understanding of youth development, Pedersen reveals the developmental dynamics that unfold in the everyday lives of young people, and sheds new light on youth life dynamics, including the challenges that young people face.

For at forstå børn må vi prøve at se verden i barnets perspektiv. Indsigt i barnets verden og forståelse af denne opnås ved at se barnet i de samspil, hvori det indgår med andre mennesker. Har barnet problemer, kan de være udviklingsfremmende, men kan også fastholde barnet i sammenhænge, som er skadelige for dets udvikling. Iagttagelse og beskrivelse af barnet i dets dagligdag gør det muligt at anvende og forandre problemfyldte situationer og på den måde give barnet bedst mulige udviklingsmuligheder. Beskrivelse af småbørn anviser en metode til analyse og tolkning af barnets intentioner, problemer og kapaciteter i dets dagligdag - i samspil med andre mennesker.

I Radical-Local Teaching and Learning præsenteres den pædagogiske teori "radikal-lokal undervisning og læring", som vægter, at børns hverdagsliv og kulturtraditioner bliver integreret i undervisningen: Børn med en multikulturel baggrund lærer lettere generelle begreber, når undervisningen tager udgangspunkt i deres nærmiljø. Bogen introducerer ideen bag teorien ved at trække på den kultur-historiske forskningstradition og beskriver dernæst et konkret undervisningsprojekt for børn med puertoricansk baggrund i East Harlem, New York. Radical-Local Teaching and Learning viser undervisere, hvordan man laver undervisnings­forløb, der er gearet til multikulturelle skoleklasser.

I Radical-Local Teaching and Learning præsenteres den pædagogiske teori "radikal-lokal undervisning og læring", som vægter, at børns hverdagsliv og kulturtraditioner bliver integreret i undervisningen: Børn med en multikulturel baggrund lærer lettere generelle begreber, når undervisningen tager udgangspunkt i deres nærmiljø.  Bogen introducerer ideen bag teorien ved at trække på den kultur-historiske forskningstradition og beskriver dernæst et konkret undervisningsprojekt for børn med puertoricansk baggrund i East Harlem, New York.  Radical-Local Teaching and Learning viser undervisere, hvordan man laver undervisnings­forløb, der er gearet til multikulturelle skoleklasser.