Bøger af Marianne Aagaard Skovmand

Thomasevangeliet – der er et af de apokryfe eller hemmelige evangelier, der ikke kom med i Det Ny Testamente – blev fundet i Egypten i 1945 som en del af et større håndskriftsfund. Evangeliet foreligger her i en nyoversat, kommenteret oversættelse. Skriftets betydning er uomtvistelig, for i det videreføres motiver og tankeforestillinger fra den ældste kristendom, som uden vores kendskab til denne tradition ville være gået tabt. Hvor evangelierne i Det Nye Testamente fremstår som egentlige fortællinger om Jesus fra Nazareth, om hans liv, gerning, død og opstandelse, udgør Thomasevangeliet snarere en slags Jesusantologi; et kort og enestående ordsprogsevangelium, der giver sin fortolkning af traditionen om Jesus. I Thomasevangeliet gives der ingen fortolkning af ordene. Det er op til læseren selv at udlægge dem. Både i form og indhold minder mange af ordene om dem, vi kender fra Det Nye Testamentes evangelier, men der indgår også ord og lignelser som ikke tidligere har været kendt. I Thomasevangeliet optræder de kvindelige disciple, Maria Magdalene og Salome, på lige fod med de mandlige og stiller spørgsmål til Jesus. Og da Peter angriber Maria, fordi hun er kvinde og dermed ikke har samme ret som mændene, tages hun i forsvar af Jesus.

Maria Magdalene er en af Jesu trofaste disciple og ifølge Det nye Testamente den første, som den opstandne Jesus viser sig for. I Mariaevangeliet fremstår hun som en ledende discipel, der fortæller om den åbenbaring, hun har fra Jesus selv. Mariaevangeliet er ikke bevaret i sin helhed, men giver alligevel et indblik i kirkens ældste historie. En tid præget af konflikter om den sande og rette lære og om hvem, der havde autoritet til at bringe den videre ud i verden. Mariaevangeliet blev fundet i 1896 og udgivet første gang i 1955. Det er nyoversat fra koptisk af Marianne Aagaard Skovmand, som skriver en grundig introduktion til skriftet og reflekterer over dets betydning.

Kristendommen har på linje med andre religioner haft betydning for, hvordan vi opfatter det at være henholdsvis kvinde og mand. Kvinden er i det meste af kirkens historie blevet betragtet som det svage, underlegne køn, der ikke har ret til at bestemme over sit eget liv. Og som ikke kan spille nogen rolle i forkyndelsen af evangeliet. Generation efter generation er det blevet fortalt, at det var mænd, der skulle stå i spidsen for kirken.I denne bog viser Marianne Aagaard Skovmand, at kvinderne spillede en langt større rolle i den tidlige kristendom, end traditionen tilsiger. Og at de kvinder, der havde magt og positioner, der senere blev forbeholdt mændene, i mange tilfælde er blevet nedtonet i de bibelske og oldkirkelige tekster. Kvinderne blev op gennem kirkens mangeårige historie tvunget i baggrunden med de siddende kirkelige autoriteters velsignelse.De skjulte ledere viser, hvordan, hvornår og hvorfor denne tilsidesættelse af kvinden kom til at dominere kristendommen. Og hvilken rolle kvinder spillede i Jesu forkyndelse og i de første århundreder efter.Bogen er rigt illustreret med billeder fra den klassiske kirkekunst til Jim Lyngvild.