Bøger af Marianne Stidsen

Dette er en dansk litteraturhistorie, men det særlige er, at den ser sit emne fra så højt et fugleperspektiv, at detaljerne forsvinder og hovedkonturen - hovedsporet - træder frem. I én bog på 700 sider når vi fra Vølvens spådom og de islandske sagaer over Kingo, Holberg, Oehlenschläger og Hauch til Brandes, Blixen, Brøgger og Guldager. Arbejdsgruppen bag Hovedsporet - Jens Anker Jørgensen, Johnny Kondrup, Peter Olivarius, Bjarne Sandstrøm, Svend Skriver, Marianne Stidsen og Knud Wentzel - har skåret en principielt grænseløs historie ned til en stor, spændende fortælling om dansk litteratur.Denne e-bogsudgave er uden illustrationer.

Betegnelserne svirrer: MeToo, Black Lives Matter, identitetspolitik, transseksualitet, queer-teori. De fleste uden for universitetsbyerne har med god grund taget sig til hovedet, forvirrede over de voldsomme brydninger, der i disse år martrer de vestlige samfund. Men hvad betyder det, og hvor vidt er det kommet?I Køn og identitet – Et spadestik dybere tegnes før første gang på dansk et samlet billede af den kønskamp, som finder sted i den vestlige verden. Marianne Stidsen, der er dr.phil. og lektor på Københavns Universitet giver i bogen en tilbundsgående analyse af, hvordan de tilsyneladende forskelligartede bevægelser og fænomener har deres fælles udspring i 1950’ernes og 60’ernes nyorientering inden for human- og samfundsvidenskaberne og via omvejen omkring USA, nu samler sig i en kulturrevolution, der er godt på vej til at omvælte samfundet, som vi kender det.En ting står efterhånden fast. Kønnet – hvor naturen kun kender to – er ikke længere en biologisk bestemmelse, men en sociologisk kategori. Noget vi selv vælger!Det er virkelighedsfornægtende bevægelser, viser Marianne Stidsen. Og værre er det, at virkelighedsfornægtelsen efterhånden breder sig som metastaser i lovgivningen.

I bogen gennemgår Marianne Stidsen ulykkelige konsekvenser af den omstridte samtykkelov, som er gennemtrumfet. 10 mænd og drenge, der er blevet fængslet og dømt på grund af en lovgivning med en urealistisk opfattelse af forholdet mellem kønnene.Årsagen er, at Folketinget undlod at følge det klokkeklare råd, som størstedelen af de juridiske eksperter – herunder de 10 ud af Straffelovrådets 11 medlemmer – kom med, nemlig at en skærpet voldtægtslovgivning burde baseres på begrebet ’frivillighed’. I stedet valgte man at følge diverse interesseorganisationers samt det ene woke-feministiske strafferådsmedlems anbefaling af begrebet ’samtykke’.Det har vist sig at få voldsomme konsekvenser. Straffelovrådet – og de mange andre samtykkekritiske juridiske eksperter, fra juraprofessorer og forsvarsadvokater til medlemmer af Dommerforeningens bestyrelse – fik således fuldstændig ret i, at dette ville sende retssikkerheden ud i mørket. Det viser Marianne Stidsens grundige gennemgang af 10 konkrete samtykkesager, hvor mænd og helt unge drenge er idømt flere års ubetinget fængsel på et meget spinkelt grundlag.Skal identitetskampen og krænkelseskulturen have lov til at undergrave vores retsvæsen, spørger Marianne Stidsen. Marianne Stidsen er formand for foreningen "Ord mod ord", foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager.Bogen er let illustreret.

#MeToo blev en af de mest spektakulære kulturbegivenheder i Vesten i 2018, og en af de voldsomste, 50 år efter 1968. Det gælder også i de nordiske lande, hvor bevægelsen har fået sin måske stærkeste gennemslagskraft uden for Nordamerika.I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen et indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.Tilgangen er humanistisk og kritisk. Ligeret forsvares, særret udfordres. Den overordnede pointe er, at #MeToo-revolutionens særlige amokløb i Norden må ses som udtryk for et politisk og værdimæssigt skred, hvor de sociale menneskerettigheder ikke længere supplerer de civile: Retten til ikke at blive krænket truer snarere den balance mellem lighed og frihed, som er grundlæggende for den nordiske velfærdsmodel.– ★★★★ (KRISTELIGT DAGBLAD)– "Hvis man virkelig vil til bunds i, hvad der kronologisk set skete, da #MeToo var på sit højeste, er Stidsens bog et godt sted at begynde" (NORDJYSKE, Nanna Holm Hansen)– "... meget velunderbygget ... en sober og saglig argumenterende kritik" (bibliotekarernes LEKTØRUDTALELSE)– "Stidsen har skrivit en både viktig, faktaspäckad, nytänkande, underhållande, allvarlig och fullkomligt partisk bok ... något hon också är noggrann med att informera läsaren om." (GÖTEBORGS-POSTEN, Sinziana Ravini)

I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.

Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.

”Jeg har en Angst som aldrig før”, hedder det hos H.C. Andersen. For Tom Kristensen er angsten ”asiatisk i Vælde”, mens Tove Ditlevsen oplever ”Verdenshave af Angst”. I de sidste 200 år har angst været et centralt tema i dansk litteratur – helt frem til bekymringen for teknologiske og klimamæssige forandringer hos en samtidsforfatter som Jonas Eika.Romaner, noveller og digte forvandler oplevelser af angst til litterær form. Litteraturhistorien er dermed et emotionelt arkiv, der opsamler fortolkninger af angst og forandringer i angstens udtryksformer. Ved at undersøge, hvordan angsten er skildret hos forskellige forfattere på tværs af tid, får vi et dybere indblik i angstens rolle i den menneskelige tilværelse. I bogen analyserer 13 forskere repræsentationer af angst i dansk litteratur fra H.C. Andersen og Søren Kierkegaard over blandt andre det moderne gennembruds kvindelige forfattere, Henrik Pontoppidan og Inger Christensen frem til de nyeste tendenser inden for spekulativ fiktion.

LEVENDE LITTERATER præsenterer samtaler med 15 koryfæer inden for moderne dansk-nordisk litteraturvidenskab. Thomas Bredsdorff, Per Øhrgaard, Per Aage Brandt, Jette Lundbo Levy, Søren Schou, Hans Hertel, Peer E. Sørensen, Pil Dahlerup, Tania Ørum, Karin Sanders, Anne-Marie Mai, John Chr. Jørgensen, Erik A. Nielsen mfl. fortæller om, hvordan de var med til at introducere nye teorier og metoder inden for litteraturfaget. Bogen sætter ansigt på den menneskelige side af sagen, herunder hvilke personlige og historiske omstændigheder der spillede ind i perioden fra 1960 til 2000. Det er kritikkens guldalder, og alle med interesse i læsningens kunst og humanioras nyere historie kan begynde her.“Knager overbevisende af kloge, vilde tanker” (Weekendavisen)

Marianne Stidsen søger den store sammenhæng mellem det sen­moderne gennembruds mennesker, ligesom Georg Brandes søgte en sammenhæng mellem det moderne gennembruds mænd.Vestens efterhånden jammerlige udgave af individualismen sættes under debat. Svaret på samtidens store spørgsmål om identitet søges i litteraturen. Ud af dette heterogene stof øjner man bevægelsen fra en kritisk til en selvkritisk humanisme.I bind I: ”Litteratur, identitet og senmodernitet” udvides efterkrigstidens forståelsesrammer. Der kastes nyt lys over virkelighedstolkningen i Heretica-bevægelsen, konfrontationsmodernismen, sentressernes opbrudsgeneration, 70’ernes marxistiske og feministiske litteratur og vor tids kropsmodernisme og postmodernisme. Det står efterhånden klart, at periodens begreber om identitet forandrer sig og må føres ajour. Det bliver de her. I bind II: ”Skandinavisk litteratur i globaliseringens tid” nærlæses forfattere som Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Pia Juul, Niels Frank, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann, Christian Jungersen,­ Claus Beck-Nielsen, Stig Larsson, Jan Kjærstad, Karl Ove Knausgård­­ og andre. Spørgsmålet er, hvordan virkeligheden af i dag egentlig føles og fortolkes. Af den enkelte. Indeni. Om forfatteren: Marianne Stidsen, f. 1962, dansk littera­turforsker; mag.art. og lektor på ­Københavns Universitet med speciale i den nyeste danske littera­tur, som hun har kortlagt kyndigt med Ankomster – til 90’erne (1995) og Udveje – fra 90’erne (2001). Hun har tillige udforsket denne litteraturs ældre rødder, bl.a. hos Jens Baggesen. I Idyllens grænser (2002) er emnet postmodernismen. Marianne Stidsen blev i 2014 optaget som medlem af Det Danske ­Akademi. www.denstoredanske.dk

I bogen gennemgår Marianne Stidsen ulykkelige konsekvenser af den omstridte samtykkelov, som er gennemtrumfet. 10 mænd og drenge, der er blevet fængslet og dømt på grund af en lovgivning med en urealistisk opfattelse af forholdet mellem kønnene.Årsagen er, at Folketinget undlod at følge det klokkeklare råd, som størstedelen af de juridiske eksperter – herunder de 10 ud af Straffelovrådets 11 medlemmer – kom med, nemlig at en skærpet voldtægtslovgivning burde baseres på begrebet ’frivillighed’. I stedet valgte man at følge diverse interesseorganisationers samt det ene woke-feministiske strafferådsmedlems anbefaling af begrebet ’samtykke’.Det har vist sig at få voldsomme konsekvenser. Straffelovrådet – og de mange andre samtykkekritiske juridiske eksperter, fra juraprofessorer og forsvarsadvokater til medlemmer af Dommerforeningens bestyrelse – fik således fuldstændig ret i, at dette ville sende retssikkerheden ud i mørket. Det viser Marianne Stidsens grundige gennemgang af 10 konkrete samtykkesager, hvor mænd og helt unge drenge er idømt flere års ubetinget fængsel på et meget spinkelt grundlag.Skal identitetskampen og krænkelseskulturen have lov til at undergrave vores retsvæsen, spørger Marianne Stidsen. Marianne Stidsen er formand for foreningen "Ord mod ord", foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager.

Da Ariadne lærte Theseus at danse er 31 essays om litteratur, kunst og eksistens, der tilsammen udgør en moderne dannelsesbog. Det er et forsvarsskrift for dét, den frie kunst kan – når den ikke spændes for et prosaisk nytteprojekt, som den ofte er blevet det i moderne tid. Bogen rummer en tro og insisteren på individuel dannelse, på ytringsfrihed og på kunst. Som Stidsen skriver i forordet: ”På samme måde som Ariadnes garntråd får Theseus til på frimodig vis at bevæge sig ind i labyrinten, som var det en elegant ballet, han var i gang med, får kunsten os til at turde være i den kringlede eksistentielle labyrint, som livet er, med en sikkerhed og en ro og forankring, som gør, at vi ikke får lyst til at stikke af fra det hele eller lukke øjnene for det, der er foran eller nedenunder os”. Da Ariadne lærte Theseus at danse nærmer sig kunstens dannende potentiale gennem refleksioner over æstetik, eksistens, humanisme og litteratur, og gennem engagerede læsninger af forfattere fra 1800-tallet og frem. Samtidig er den også en advarsel om, at hvis både Gud er død og Kunsten er død, har vi et problem. Marianne Stidsen (f. 1962) er lektor emeritus, dr.phil. og medlem af Det Danske Akademi. Hun modtog Kulturministeriets faglitterære pris i 2018. Hun har siden sin debut i redigeret og udgivet en længere række bøger om litteratur, kunst og identitet, blandt andet Ankomster – til 90’erne, Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger, Hovedsporet. Dansk litteraturs historie (s.m. Knud Wentzel m.fl.), Rilkes engle. Eksistentialismen i går – i dag – i morgen og disputatsen Den ny mimesis. Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig.

Betegnelserne svirrer: MeToo, Black Lives Matter, identitetspolitik, transseksualitet, queer-teori. De fleste uden for universitetsbyerne har med god grund taget sig til hovedet, forvirrede over de voldsomme brydninger, der i disse år martrer de vestlige samfund. Men hvad betyder det, og hvor vidt er det kommet? I Køn og identitet – Et spadestik dybere tegnes før første gang på dansk et samlet billede af den kønskamp, som finder sted i den vestlige verden. Marianne Stidsen, der er dr.phil. og lektor på Københavns Universitet giver i bogen en tilbundsgående analyse af, hvordan de tilsyneladende forskelligartede bevægelser og fænomener har deres fælles udspring i 1950’ernes og 60’ernes nyorientering inden for human- og samfundsvidenskaberne og via omvejen omkring USA, nu samler sig i en kulturrevolution, der er godt på vej til at omvælte samfundet, som vi kender det. En ting står efterhånden fast. Kønnet – hvor naturen kun kender to – er ikke længere en biologisk bestemmelse, men en sociologisk kategori. Noget vi selv vælger! Det er virkelighedsfornægtende bevægelser, viser Marianne Stidsen. Og værre er det, at virkelighedsfornægtelsen efterhånden breder sig som metastaser i lovgivningen.

Et nyt maleri er for Ib Monrad Hansen en ny måde at tænke på. I hans værker eksisterer der ikke gentagelser og rutiner, men grundighed og langsommelighed. Som en forsker dykker han ned i et emne og bruger op til 1000 timer på hvert maleri. Ib Monrad Hansen er optaget af filosofiske, historiske og samfundsmæssige spørgsmål. I sine malerier forbinder han myter og historiefortælling med nye perspektiver på den senmoderne virkelighed. Inspirationen er blandt andet hentet fra barokkens maleri med dramatiske billedkompositioner og komplekse perspektiver. I Monrads Maleri kan man gennem billeder og tre veloplagte artikler opleve hans blik på individets rolle i nutidens samfund og problemerne forbundet dermed. Det frisatte mennesket har skabt krisen, men det er ifølge Ib Monrad Hansen også ved dette, at redningen skal findes.

Hvad betyder identitet i litteratur – og bliver kritikken af en humanistisk menneskeopfattelse ved med at være relevant – når virkeligheden uden for undervisningslokalet domineres af nyttetænkning, konkurrencemoral og autoritære magtformer? Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhed forsvarede sin doktorafhandling om efterkrigstidens litterære virkelighedstolkninger. Siden har angreb og modreaktioner givet striden om identitet frisk vind i sejlene, med anmeldelser og kommentarer i dagbladene, live-debat på Louisiana, folkemøder i landets regioner, breve og nye artikler. Mange af debattens forskellige stemmer samles i bogen, hvor digtere, litterater og undervisere i dansk undersøger zonen mellem jeg-fornægtelse, jeg-dyrkelse og jeg-dannelse.