Bøger af Marie Østergaard Møller

Antologien At skabe en professionel har fokus på den professionelles „institutionelle identitet“ og undersøger det arbejde, der fore går i velfærdsorganisationer og ser det som andet end blot individorienteret arbejde. Hvordan sætter velfærdsstaten nogle særlige rammer for de professionelles arbejde, og hvordan påvirker disse rammer velfærdsarbejdet og de professionelles selvforståelse – og dermed også vilkårene for klientarbejdet?Bogen præsenterer en række analyser af de mange paradokser i det daglige arbejde, som de professionelle beretter om, når de sættes til at implementere den lovgivning og videreføre de normer, som velfærdsstaten hylder. Der bringes eksempler fra det sociale område, sundhedsområdet og det pædagogiske område. Bogens kapitler favner et bredt empirisk felt, der inkluderer professioner som misbrugsbehandlere, socialrådgivere, læger, sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og fængselsfunktionærer. Bogens analyser viser, at selv om arbejdsområderne er meget forskellige, så er der visse fælles vilkår, der kan siges „at skabe en professionel“ på en ganske særlig måde i dag.Antologien henvender sig til studerende på professionsuddannelserne, studerende ved en række universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner samt til praktikere bredt inden for professionsområdet.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling.Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling.Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt.Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

De seneste ti år har forebyggelsesarbejde været på den politiske dagsorden. Baggrunden er et ønske om at tage problemerne i opløbet og mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger, der rammer udsatte borgere. Konsekvensen har været, at fagprofessionelle som sundhedsplejersker, pædagoger og lærere nu har til opgave at forebygge sociale og sundhedsmæssige problemer.Spørgsmålet er, hvordan forebyggelse finder sted i praksis, og hvordan man som fagprofessionel beslutter, hvornår en forebyggende indsats bør iværksættes. Hvornår er der tale om almindelige forhold i livet, og hvornår skal de fagprofessionelle bekymre sig om borgerne?Forebyggelse og bekymring er baseret på fem års undersøgelse af området og viser, hvordan den forebyggende praksis konkretiseres som et fagligt beredskab, og hvilke former for viden, erfaringer og kapaciteter de fagprofessionelle bringer i anvendelse i denne praksis.Gitte Sommer Harrits er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Marie Østergaard Møller er seniorforsker ved KORA.

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter.Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder.Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk.Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

Socialpolitikken i Danmark er underlagt mange hensyn. Alle vil de udsatte, de svage, de psykisk syge og de handicappede det bedste, men hvordan samfundets hjælp til disse borgere bør indrettes, er ofte diskuteret. Hvad er det fagligt rigtige? Hvad er ret og rimeligt? Hvor meget må det koste?Balancen mellem behovet for styring og faglighed er ofte et dilemma i den offentlige sektor. De fagprofessionelle ønsker typisk en høj grad af autonomi, mens embedsmændene ønsker en strammere styring for at sikre, at udgiftsbehovet er under kontrol.Fagligheden og styringen af socialområdet er kommet i ubalance med hinanden, og styringen bygger ofte på mangelfulde antagelser om, hvad det vil sige at være fagprofessionel i velfærdsstatens frontlinje, og hvad der skaber den egentlige effekt for borgeren. En overdreven detailstyring gør, at selv dygtige fagprofessionelle holder op med at tænke selv og nedtoner at bruge deres fagprofessionelle dømmekraft, som ellers rigtigt omsat kan bidrage til at skabe en bedre balance mellem høj faglighed og ansvarlig styring.Bogen viser, hvordan man kan udvikle styring og fagprofessionel ledelse i en retning, som understøtter en styrket fagprofessionalisme i mødet med borgerne, og hvordan man som fagprofessionel og som leder af fagprofessionelle i højere grad kan balancere behovet for styring og autonomi. En balance, hvor styring og organisering understøtter, og ikke begrænser, fagprofessionel beslutningstagning i praksis, og hvor de fagprofessionelle samtidig gøres ansvarlige for deres handlinger på en måde, der bidrager – ikke bare til læring og udvikling af indsatskvaliteten – men også til bedre styring og ledelse.

Socialpolitikken i Danmark er underlagt mange hensyn. Alle vil de udsatte, de svage, de psykisk syge og de handicappede det bedste, men hvordan samfundets hjælp til disse borgere bør indrettes, er ofte diskuteret. Hvad er det fagligt rigtige? Hvad er ret og rimeligt? Hvor meget må det koste?Balancen mellem behovet for styring og faglighed er ofte et dilemma i den offentlige sektor. De fagprofessionelle ønsker typisk en høj grad af autonomi, mens embedsmændene ønsker en strammere styring for at sikre, at udgiftsbehovet er under kontrol.Fagligheden og styringen af socialområdet er kommet i ubalance med hinanden, og styringen bygger ofte på mangelfulde antagelser om, hvad det vil sige at være fagprofessionel i velfærdsstatens frontlinje, og hvad der skaber den egentlige effekt for borgeren. En overdreven detailstyring gør, at selv dygtige fagprofessionelle holder op med at tænke selv og nedtoner at bruge deres fagprofessionelle dømmekraft, som ellers rigtigt omsat kan bidrage til at skabe en bedre balance mellem høj faglighed og ansvarlig styring.Bogen viser, hvordan man kan udvikle styring og fagprofessionel ledelse i en retning, som understøtter en styrket fagprofessionalisme i mødet med borgerne, og hvordan man som fagprofessionel og som leder af fagprofessionelle i højere grad kan balancere behovet for styring og autonomi. En balance, hvor styring og organisering understøtter, og ikke begrænser, fagprofessionel beslutningstagning i praksis, og hvor de fagprofessionelle samtidig gøres ansvarlige for deres handlinger på en måde, der bidrager – ikke bare til læring og udvikling af indsatskvaliteten – men også til bedre styring og ledelse.Ann Hermansen er uddannet socialrådgiver og har en master i offentlig ledelse fra Aalborg Universitet. Hun har arbejdet med ledelse på socialområdet i flere forskellige kommuner siden 2005. Hun er i dag familiechef i Randers Kommune.Marie Østergaard Møller er ph.d. i statskundskab og arbejder som forsker i analyse- og rådgivningsvirksomheden Propublic. Hun har forsket i velfærdsområdet siden 2005 og er desuden lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet.Simon Østergaard Møller har siden 2004 arbejdet med kvalitets- og metodeudvikling på socialområdet. Han er uddannet cand.scient.pol. og er i dag leder af Metodecentret, der beskæftiger sig med udvikling og afprøvning af nye metoder og tilgange på socialområdet.