Bøger af Marina Fauerholdt

Frie Alani lytter til sine behov livet igennem.Hun er ærlig over for verden.Hun lukker op for alle sluser, da det går op for hende, at hun er til sit eget køn.Hun lever med normen om, at seksualitet hverken har alder eller køn.Denne fortælling er en hyldest til den frie seksualitet.Man kan kun elske hovedpersonen. Hun udlever fantasier, kun de færreste tør.Derfor kan denne fortælling både støde og forarge.Et kærlighedsliv med en anden kvinde for at give min version af ægte kærlighed.Håber, at læseren ser kærligheden i dette.Det er svært at skulle tage afsked med Alani i slutningen.Hun kom til at betyde noget særligt for mig.At føle hende helt ind i hjertet, at tage plads i sit eget liv.Med ro i sit hjerte afspejler Alani en kvinde, jeg beundrer!Længe leve Alani!

Marinas mor var som ung en glad og festlig kvinde, indtil hun giftede sig med djævelen.Marina kom aldrig til at opleve sin mors kærlighed.Marina oplevede voldsom smerte og svigt, som hendes mor uden at angre tog med sig i graven den sommerdag, hvor hun gik bort.At hun gjorde sit barn så meget fortræd, stod aldrig til at ændre.Hun havde gjort sin lille datter ren efter sin mands svineri.Trods dette blev den lille pige et helt menneske igen.Med sin mors hænder ætset fast på pigens krop.

Smertens kys er en barsk beretning om et liv i selvskadens kløer. Om dét at have forfærdeligt ondt indeni og ikke have at sætte i stedet for den voldsomme selvskade. Dét at skære i mig selv blev min måde at takle den psykiske smerte på. Som 12-årig starter jeg i dette univers af evig selvskade. Jeg kæmpede ikke imod det, for det var det eneste, jeg kendte, det eneste, jeg kunne mærke. Når det skarpe barberblad gik gennem armen, til det ramte knoglen, fik jeg i dette lillebitte øjeblik følelsen af ro og kontrol. Jeg kunne ikke leve, kunne ikke eksistere uden denne følelse. Selvskade blev min følgesvend gennem en lang årrække og var flere gange ved at koste mig livet, når det gik for vidt. Det skænkede jeg aldrig en tanke. Jeg var i det, jeg var i, og præcis dér ønskede jeg at være. I selvdestruktionens verden. For det kendte jeg, det var en del af mig som menneske. Jeg var et offer … Det er jeg ikke længere. Jeg kæmpede mig imod alle odds tilbage til livet, og mødet med ægte kærlighed satte en stopper for min selvskadende adfærd. Jeg havde ikke længere brug for det. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme ud på den anden side trods et totalt smadret liv. Uddrag af bogen Alt i vores rygsæk er klart med til at definere os som mennesker. Nogle tager desværre bare så megen skade, at de hænger fast og aldrig slipper ud. Sikker på, at alt i min rygsæk har gjort mig til den, jeg er i dag. Incesten var klart grobund for, at jeg havde brug for at selvskade. Jeg var revet totalt itu. Skyld og skamfølelser dansede på mit jeg! Det gjorde, at jeg ikke havde styr på mit redskab til at mærke mig selv. Det, jeg havde oplevet i min barndom, ville blive min død. Selvskade var for mig opløftende, og jeg var afhængig af det. Jeg snød mig selv følelsesmæssigt. Bildte mig selv ind, at der ikke var et liv til mig. Om forfatteren Marina Fauerholdt er født i 1971. Hele hendes opvækst i en særdeles dysfunktionel familie har været præget af utallige flytninger og skoleskift. Et liv uden fast base. Et liv uden kærlighed, til gengæld med utallige omsorgssvigt. Trods dette er hun et varmt, kreativt menneske med et lyst sind. Hun har tidligere udgivet Barberbladstræet.

Denne bog er en barsk og modig fortælling. Den er ikke fiktion. Den er den skinbarlige virkelighed. Præcis som bogens forfatter har oplevet den. Fra hun var 5 år og frem til for ikke så længe siden, har hendes liv været en rejse ind i, igennem og ud af et univers præget af svigt, incest, smerter, angst, selvdestruktion og afgrundsdyb psykose. På mirakuløs vis har hun kæmpet sig tilbage til livet. Vejen ud af helvedet har været mindst lige så pinefuld som vejen derind. For slet ikke at tale om vejen igennem. Det kan kun vanskeligt gengives, hvad denne bog har på hjerte. Den skal simpelthen læses for at kunne forstå. Hvis man da kan forstå. Uddrag af bogen Barberbladet havde i rigtigt mange år været min følgesvend. Det var min bedste ven til at give mig ro. Syvende dag uden væske, uden næring. Jeg sad i mørket og famlede ude på det lille badeværelse i min lejlighed i bofællesskabet. Den lille smule lys, der kom ind under døren, var nok til, at jeg kunne finde det barberblad, jeg tidligere havde knækket ud af en engangsskraber og gemt under stakken af håndklæder i mit skab. Jeg trykkede det hårdt ind i mit håndled og sagde til mig selv, at jeg ikke kunne skære mig selv. To sekunder efter kunne jeg høre barberbladet falde ned i vasken og så en tyk blodstråle sprøjte ud af min arm. Jeg vidste straks, at det var helt galt. Om forfatteren Marina Fauerholdt er født i 1971. Hele hendes opvækst i en særdeles dysfunktionel familie har været præget af utallige flytninger og skoleskift. Et liv uden fast base. Et liv uden kærlighed, til gengæld med utallige omsorgssvigt. Trods dette er hun et varmt, kreativt menneske med et lyst sind.