Bøger af Marion Thorning

Hvorfor er nogle mennesker gode til at løse konflikter? Hvordan får man mod til at turde gå ind i en konflikt? Hvilke reskaber kan man med fordel anvende, når man står midt i kaos? »Lær at løse konflikter« definerer hvad en konflikt er og beskriver forskellige konflikttemaer og -modeller, desuden beskrives de forhold, der typisk ligger bag en konflikt. Hvad der er den typiske konfliktadfærd. Hvad det vil sige at være hjælper i andres konflikter og hvordan man kan bearbejde sin måde at møde konflikter på, således at det giver udviklingsmuligheder både på det personlige og det arbejdsmæssige plan.

»God konfliktløsning handler både om at tage ansvar for at opnå den og om faglig viden om metoder – det giver bogen en supergod og klog hjælp til. Derfor er det klart en bog, der kan anbefales til alle, der lever i en familie og arbejder på at gøre den bedre«.Per Schultz Jørgensen, professor emeritus, dr.phil.Nogle familier er gode til at sætte sig sammen og få talt konflikter igennem, andre familier ønsker ’fred for enhver pris’, og i atter andre råber og skriger man ad hinanden. Det, man lærer i sit barndomshjem, vil man for det meste bringe videre med sig ud i livet. Selvom man har lyst til at prøve noget andet, end det man lærte i barndommen, er det svært at finde ud af, hvilken vej man så skal gå.LÆR AT LØSE KONFLIKTER – I FAMILIEN giver råd og vejledning til, hvad man kan gøre, når der opstår konflikter i en familie, og den giver indblik i, hvordan konflikter opstår og udvikler sig. Bogens grundtanke er, at man ikke skal forsøge at ændre modparten. Men man kan påvirke den anden og situationen ved selv at gøre noget klogt.Bogens råd giver svar på spørgsmål som: Hvad stiller jeg op med min vrede og frustration? Hvorfor skal jeg blive på min egen banehalvdel? Hvad gør man, når man helt har mistet tilliden til den anden? Hvilke strategier er hensigtsmæssige?Marion Thorning er selvstændig konsulent og master i Konfliktmægling (KU). Hun har arbejdet med konflikthåndtering og -mægling i over 20 år og har erfaring med mægling på arbejdspladser, i organisationer og familier. Hun er forfatter til flere artikler, kronikker og bøger om arbejdsliv, familie, vejledning og konflikthåndtering.

Supervision har været anvendt i en årrække i det danske sundhedsvæsen. Hver dag udføres der masser af god supervision, som er med til at sikre den fortsatte udvikling af pleje, behandling og omsorg. God behandling handler om erfarne medarbejdere, der kan sikre en tråd i det arbejde, der foregår. Men det handler også om medarbejdere, der trods mange års erfaring ikke bare møder de nye kolleger med et – ”sådan plejer vi at gøre her…”.  . Det er bl.a. her supervision kommer ind som et redskab til at videreudvikle medarbejderne og deres omgang med hinanden og patienterne. Ved at stille kritiske, men konstruktive spørgsmål til arbejdsformerne og rutinerne sikres den fortsatte udvikling.  Hvordan udføres så den gode supervision? Hvilke praktiske redskaber kan man ty til når det måske kniber med inspirationen, så supervisionen ikke også blot ender med ”vi plejer”? Og hvordan sikres at fagligt fundament for supervisionen? Det er vores fornemmelse, at der er behov for en samlet bog, der kommer rundt om supervisionens mange facetter – såvel den praktiske tilgang, som det teoretiske grundlag. ”Supervision i sundhedsprofessionerne – metoder og perspektiver” er det første danske bidrag til de supervisorer som har grupper af ansatte i sundhedsvæsenet i supervision. Bogens metoder kan også anvendes til supervision og undervisning i andre sammenhænge hvor relationen mellem en fagprofessionel og modtager af dennes ydelse er i fokus.Bogen indeholder en vifte af metoder og tilgange til inspiration og fornyelse af supervisors praksis. Kapitlernes praksiseksempler er alle teoretiske underbygget.  Eksemplerne er taget fra forfatternes arbejde med supervision i sundhedssektoren, men læseren kan overføre dem til andre sammenhænge.  Anne Schantz Juutilainen f. 1959 er uddannet sygeplejerske, faglig supervisor og Master i Voksenuddannelse (MVO). Anne Schantz Juutilainen har superviseret mange forskellige grupper i sundhedssektoren og bl.a. deltaget i uddannelse af supervisorer og har gennem årene udviklet brugen af kreative metoder som indgangsvinkel i den faglige supervision. Anne Juutilainen har tidligere været selvstændig konsulent og arbejder nu som klinisk oversygeplejerske på Bispebjerg Hospital.

»Jeg har sagt det 100 gange!« Sådan lyder det fra den trætte forælder, der er kørt fast i konflikter med børnene. Det er almindeligt at sige det samme gang på gang, men når det ikke hjælper, så skal man gøre noget andet. Bogens grundidé er at være anerkendende – som alternativ til skældud og straf. De fleste konflikter kan ende med konstruktive løsninger, når både børn og forældre føler sig forstået og får mulighed for at fortælle, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt, hvordan vi taler sammen i familien. Og det er de voksnes ansvar. Bogen giver mange ideer til nye veje at forholde sig til konflikter på, og den gensidige respekt – som forslagene lægger op til – kan skabe store og positive forandringer i familien. Forfatteren driver selvstændig konsulentvirksomhed med speciale i kollegial supervision, konfliktløsning og mægling.

Bogen præsenterer metoden ABC til konflikt: A: Tænk vi, B: Undersøg, C: Gør noget.ABC’en giver en enkel måde at gå til konflikter på og er en fremgangsmåde til at styrke de menneskelige relationer og til at gøre det daglige samspil mellem os mere frugtbart.En konflikt rummer både muligheder og risici. Men om det går godt eller går dårligt, kommer an på, hvordan man tænker på den og er indstillet på at løse den.En konflikt foregår altid i og mellem mennesker og handler sjældent bare om et emne, man er uening om. Og derfor skal en konflikt også behandles og løses mellem mennesker. Det lyder enkelt og ligetil, men alligevel er konflikter noget af det sværeste for os at håndtere, og alt for ofte går konflikten op i en spids.Kompetent konfliktløsning må derfor fokusere på både sagen og relationen. Det er kernen for konfliktmæglerne Jens Emborg, Mie Marcussen, Marion Thorning og Bo Ørsnes, der sammen har skrevet bogen her.Bogen beskriver i tre gennemgående cases – fra en familie, fra en arbejdsplads og fra en boligforening – hvordan konflikter kan udvikle sig, og hvordan de kan løses ved hjælp af ABC’en.Den henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til at håndtere og løse konflikter.

Supervision har været anvendt i en årrække i det danske sundhedsvæsen. Hver dag udføres der masser af god supervision, som er med til at sikre den fortsatte udvikling af pleje, behandling og omsorg. God behandling handler om erfarne medarbejdere, der kan sikre en tråd i det arbejde, der foregår. Men det handler også om medarbejdere, der trods mange års erfaring ikke bare møder de nye kolleger med et - "sådan plejer vi at gøre her…". . Det er bl.a. her supervision kommer ind som et redskab til at videreudvikle medarbejderne og deres omgang med hinanden og patienterne. Ved at stille kritiske, men konstruktive spørgsmål til arbejdsformerne og rutinerne sikres den fortsatte udvikling. Hvordan udføres så den gode supervision? Hvilke praktiske redskaber kan man ty til når det måske kniber med inspirationen, så supervisionen ikke også blot ender med "vi plejer"? Og hvordan sikres at fagligt fundament for supervisionen? Det er vores fornemmelse, at der er behov for en samlet bog, der kommer rundt om supervisionens mange facetter - såvel den praktiske tilgang, som det teoretiske grundlag. "Supervision i sundhedsprofessionerne - metoder og perspektiver" er det første danske bidrag til de supervisorer som har grupper af ansatte i sundhedsvæsenet i supervision. Bogens metoder kan også anvendes til supervision og undervisning i andre sammenhænge hvor relationen mellem en fagprofessionel og modtager af dennes ydelse er i fokus.Bogen indeholder en vifte af metoder og tilgange til inspiration og fornyelse af supervisors praksis. Kapitlernes praksiseksempler er alle teoretiske underbygget. Eksemplerne er taget fra forfatternes arbejde med supervision i sundhedssektoren, men læseren kan overføre dem til andre sammenhænge. Anne Schantz Juutilainen f. 1959 er uddannet sygeplejerske, faglig supervisor og Master i Voksenuddannelse (MVO). Anne Schantz Juutilainen har superviseret mange forskellige grupper i sundhedssektoren og bl.a. deltaget i uddannelse af supervisorer og har gennem årene udviklet brugen af kreative metoder som indgangsvinkel i den faglige supervision. Anne Juutilainen har tidligere været selvstændig konsulent og arbejder nu som klinisk oversygeplejerske på Bispebjerg Hospital.

Jeg har gennem mange år arbejdet med sygepleje, sundhedspleje, konfliktløsning og konfliktmægling. Derigennem har jeg mødt mange mennesker, svære skæbner, skønne mennesker, sorgfulde og vanskelige vilkår.Novellerne er en beskrivelse af fire personer. Det er ren fiktion men følelserne, som personerne har, har jeg oplevet mange gange. De er bare sat ind i en tænkt ramme. Men intet er grebet ud af den blå luft...

Nogle familier er gode til at sætte sig sammen og få talt om konflikter, nogle familier ønsker 'fred for enhver pris', imens nogle familier råber og skriger ad hinanden. Det, som man lærer i sit barndomshjem, vil man oftest bringe videre med sig i livet. Selv hvis man ønsker at prøve noget andet end det, man lærte i barndommen, er det svært at finde ud af, hvilken vej man skal gå.Lær at løse konflikter – i familien svarer på nogle af de essentielle spørgsmål, der opstår ved konflikter, såsom hvad man skal stille op med sin vrede og frustartion, hvorfor skal man blive på sin egen banehalvdel, hvad gør man, når man har mistet tilliden til den anden, og hvilke strategier er hensigtsmæssige.Marion Thorning er selvstændig konsulent og master i Konfliktmægling (KU). Hun har arbejdet med konflikthåndtering og -mægling i over 20 år og har erfaring med mægling på arbejdspladser, i organisationer og familier. Hun er forfatter til flere artikler, kronikker og bøger om arbejdsliv, familie, vejledning og konflikthåndtering.

Romanen Rugemor følger Laura og Teis' følelsesmæssige og moralske dilemmaer på deres vej til at få ønsket om at blive forældre opfyldt gennem en donormor.Der er i disse år fokus på forældreskab med vægt på moderskab. At blive mor er ikke altid nemt.Samtidig er der stor interesse for fertilitet og fødsler.Rugemoderspørgsmålet er oppe at vende med mellemrum, og kendissers forsvar for rugemødre aktualiserer spørgsmålet om, hvem der må få børn og på hvilken måde. Romanen er ikke et forsvar for rugemoderskab, bestemt ikke! Romanen viser, at det er meget omkostningsfyldt for alle parter. Gennem Laura følger vi parrets reaktioner på infertiliteten og den svære tid, efter de får at vide, at Laura ikke kan blive gravid. Vi følger deres vej til at få kontakt med et firma, der tilbyder dem en rugemor. Det er en angstfyldt tour de force, hvor de ikke ved, om de bliver snydt, bliver afpresset, og de kan ikke kontrollere, hvad der sker i processen. Gennem Laura og Teis’ oplevelser får vi også et indblik i, hvad der sker for en rugemor og hvad det betyder at være barn af et rugemoderskab. Rugemor rammer lige ind i disse debatter. Marion Thornings interesse for feltet skyldes både hendes arbejde som konfliktmægler med fokus på familiekonflikter og hendes tidligere arbejde som sundhedsplejerske. Hun har stor interesse og viden om familier og børn og vil gerne vise, hvad det betyder at overskride grænser, som man ikke bør overskride.