Bøger af Martin Blok Johansen

Bogen henvender sig særligt til dig, som er studerende på specialiseringsdelen ”Dagtilbudspædagogik” på pædagoguddannelsen. Udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering.Du introduceres således til de temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og udgivelsens 30 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for arbejdet med pædagogik i dagtilbud.Alle bogens kapitler indledes med et abstract, hvor kapitlets hovedpointer skitseres, og de afsluttes med en række refleksionsspørgsmål samt forslag til videre læsning. Ofte vil teorien desuden blive uddybet via eksempler fra praksis, illustrationer og modeller. Med udgivelsen får du et spændende grundlag for at udvikle din faglighed i forhold til dagtilbudspædagogik samt rig mulighed for at studere den evigt relevante forbindelse mellem teori og praksis.

"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

Den lille bog om metode er en håndbog til studerende. Bogen viser, hvordan du kan arbejde med børn som informanter, meddelere, eksperter, deltagere eller fortællere.Bogen er både en letlæst guide til metoder og en kompakt bog, du kan bruge seriøst, når du skal på et pædagogisk feltarbejde i skolen eller i det brede pædagogiske felt, hvor du skal benytte de undersøgelsesmetoder, man bruger som forsker.Du kan også hente metodebevidsthed, når det gælder dit undersøgelsesdesign i opgaver på lærer- og pædagoguddannelsen, hvor det er et krav at arbejde med videnskabelig metode.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling.Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling.Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt.Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Hvad er det for litterære tekster, vi bruger i skolens danskundervisning, og hvad er disse litterære teksters opgave? Hvad er i det hele taget danskfagets dannelsesopgave, og hvilken type litterære tekster kan være med til at løse denne opgave? I bogen argumenteres der for, at vi skal udvide tekstvalget i danskundervisningen, så eleverne også bliver introduceret til verdener, som er helt anderledes, end dem de allerede kender til. Det vil sige litterære tekster, der udfordrer de forestillinger og forståelser, eleverne allerede har, og som dermed kan give dem mulighed for at se verden med andre øjne.??????????????????????????????????????????????????? Litteratur og dannelse er henvendt til nuværende og kommende dansklærere, der arbejder med litteratur og dannelse på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Men den kan læses af alle, der interesser sig for, hvad der skal være dannelsens indhold. Hvad er det, skolen skal bidrage med, og hvor finder vi afsættet for den dannelsesopgave, som hviler på skolen, og som skolen hviler på?

I 10 døre til klasserummet præsenterer forskere ti temaer, som har betydning for det, der udspiller sig i klasserummet, når lærer og elever indtager det fælles rum: Klasserummets observationer * klasserummets historie * klasserummets koreografi * klasserummets arkitektur * klasserummets interaktioner * klasserummets dynamikker * klasserummets følelser * klasserummets medier * klasserummets modstand * klasserummets forandringer. 10 døre til klasserummet giver den lærerstuderende en række nye tilgange til at koble den teoretiske del af læreruddannelsen med egne observationer og personlige erfaringer i praktikforløbet. Antologien er dermed en værdifuld ledsager, der kan følge den lærerstuderende før og under praktikforløbene og helt frem til afslutning af bacheloropgaven.

INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Professioner under pres indeholder både refleksioner over og analyser af status som selvstændigt fænomen, men også analyser af samspillet mellem en intensiveret politisk og administrativ styring samt de professionelle statuspositioner.Det centrale spørgsmål i bogen er, hvad der grundlæggende konstituerer den status, en profession i praksis kan gøre krav på, samt hvorvidt og hvorledes denne status udfordres gennem nye former for styring af den professionelle praksis. For at besvare dette spørgsmål kræves der både teorier om professioner og samtidig empiriske analyser på tværs af forskellige professioner og institutionelle kontekster. Derfor rummer bogen en variation af bidrag, lige fra rene teoretiske artikler om professioner til detaljerede empiriske studier af konkrete problemstillinger i den professionelle praksis.Bogens bidrag falder overordnet i to dele. Første del stiller skarpt på professionernes status, såvel generelt og teoretisk som for specifikke professioner. Et afgørende spørgsmål er her, hvilken rolle professionelle vidensformer spiller i den proces, hvorved en profession adskiller sig fra andre tilgrænsende faggrupper. Den anden del tager mere direkte fat i spørgsmålet om styring af professioner, herunder hvorledes professionel praksis udvikler sig i lyset af – og i visse tilfælde i kontrast til – nye statslige styringsformer.

Fortællingen om sanserne handler ikke blot om, hvordan vi hver især opfatter verden, men også om, hvorfor verden er, som den er, og ser ud, som den gør.I denne bog giver 10 forskere et fascinerende et indblik i, hvordan sanser og sansning optræder og behandles inden for en række forskningsområder - fysiologi, evolution, kognition og idehistorie, fænomenologi, kultur, etnografi, æstetik, filosofi og teknologi.Sansning - mellem mennesket og verden henvender sig til studerende og forskere på uddannelser og fag, hvor sanser og sansning indgår i studiet, og hvor man ønsker en bredere forståelse af emnet. Men bogen kan læses af alle med interesse for den store fortælling om vores sanser.

Hvad er æstetik, hvad er pædagogik - og hvordan er forholdet mellem dem? Disse tre spørgsmål er omdrejningspunktet for denne antologi.Æstetik indgår som væsentligt element i meget pædagogisk arbejde. Derfor må forholdet mellem æstetik og pædagogik altid hvile på kritisk diskussion. En sådan diskussion tages i denne antologi, der bidrager med ny forskningsbaseret viden på området.Antologien er opdelt i tre dele:DEL I indeholder to artikler om henholdsvis æstetik og pædagogik, der skal sætte rammen for bogens efterfølgende artikler. DEL II indeholder seks artikler af overvejende teoretisk karakter, hvor relationen mellem pædagogik og æstetik beskrives og analyseres fra forskellige positioner. DEL III indeholder seks praksisreflekterende artikler, der gennem pædagogiske undersøgelser giver eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde æstetisk-pædagogisk.Antologien henvender sig til studerende og undervisere på de pædagogisk orienterede uddannelser, hvor æstetik spiller en væsentlig rolle, men den kan læses af alle med faglig interesse for æstetik og pædagogik.Med bidrag af:?Dorthe Jørgensen, Peter Østergaard Andersen, Hansjörg Hohr, Ole Morsing, Frederik Pio, Niels Lehmann, Helene Illeris, Ulrika von Schantz, Catrine Björck, Karsten Arvedsen, Martin Blok Johansen, Lissi Thrane & Kirstine Thrane, Lea Ringskou & Jacob Noer Ahm, Anne Petersen, Bo Allesøe Christensen og Thessa Jensen.

Denne antologi sætter fokus på litteraturlæsning i dansk på grundskolens mellemtrin og i udskolingen. Ud fra spørgsmålet om hvorfor vi læser litteratur i skolen, belyses litteraturens potentiale i forhold til udvikling af empati og det at danne sig som menneske. Der gives bud på, hvad der skal undervises i, og hvordan det kan gøres for at skabe lyst til at læse litteratur. Bogen viser litteraturlæsningens mange facetter fra det overordnede spørgsmål om, hvad litteraturen kan, til det praksisnære hvordan. Hvert kapitel udfolder sin særlige vinkel på litteraturundervisning i praksis med afsæt i så forskelligartede tekster som billedbøger, ny ungdomslitteratur og den ældre litteratur. Med dette udgangspunkt henvender bogen sig til dansklærere, dansk- og læsevejledere, bibliotekarer, undervisere og studerende på lærer- og diplomuddannelsen.

Bogen handler om alliancer mellem børn og voksne, mellem litteratur og medier, mellem forskellige kunst- og udtryksformer og mellem forskellige fagligheder og professioner. Den henvender sig til studerende på de videregående uddannelser – herunder pædagogstuderende, lærerstuderende, studerende på diplom- og masteruddannelser samt fagfolk med interesse i børns litteratur og medier. I kapitlerne bliver du klogere på læsekultur, samskabelse, børns rettigheder, børneperspektiver, deltagerkultur, litteraturformidling og udvikling af fortællinger for børn og unge, hvor børn er medproducenter og får indflydelse. Formålet med bogen er ikke at give færdige definitioner og anvisninger, men at diskutere og nuancere de mange dilemmaer og udfordringer, der opstår, når man arbejder i det børnelitterære og -kulturelle felt.  Bogen har bidrag af forfattere og indholdsskabere på tværs af medier, forskere, folke- og skolebibliotekarer, redaktører, undervisere og børn, unge og voksne.

Med 66 opslag om klassiske og moderne danskdidaktiske begreber får dansklæreren her en værktøjskasse med redskaber til at kvalificere sin praksis.Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse og evaluering af undervisning. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som dansklærer på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Siden ungdomsoprøret i 1968 har dannelse været et omdiskuteret og misbilliget begreb, der med sin dubiøse og altmodische klang blev identificeret med småborgerligt snobberi og ligegyldig viden. Imidlertid har man inden for de seneste år kunnet konstatere, at dannelse på ny er blevet noget, der diskuteres. Det betyder, at spørgsmålet, "Hvad er dannelse?", bliver stadig mere påtrængende.Det definitive svar findes sandsynligvis ikke, men denne bog giver adskillige bud på, hvordan man kan forstå begrebet dannelse. Bogen indeholder bidrag fra videnskabelige medarbejdere på 20 af institutterne på Aarhus Universitet. Bidragene tager netop udgangspunkt i, hvordan man kan tænke på dannelse, når man som forsker er tilknyttet et af de mange institutter på universitetet. Bogen indledes med en introduktion til dannelsesbegrebet af den mangeårige rektor ved Aarhus Universitet, Henning Lehmann. Derefter er bogen inddelt i fire større afsnit med overskrifterne "Dannelse i dag", "Dannelse i forandring", "Dannelse i fag" og "Dannelse i kontekst".