Bøger af Massi Bruhn

Skjold deltager i krigen 1864 og ønsker livet igennem at kæmpe for fædrelandet og forsvarssagen. Han bliver oprørt. da hans søn - der er opkaldt efter general Olaf Rye - vender sig imod hans holdninger og agiterer for fred. Skjold tager sønnen ud af latinskolen og sætter ham i urtekræmmerlære. Olaf Rye dør af lungetuberkulose få måneder før han ville være fyldt atten og kunne råde over sit eget liv. Men hans tanker lever videre."Hovedtemaet i "Alt for Fædrelandet" er fredssagen, som Massi Bruhn arbejdede for.. Massi Bruhn knytter sin protest mod militarismen sammen med en generel protest mod patriarkalsk menneskeopfattelse. Samtidig indgår som et bitema også en protest mod kapitalistisk menneskesyn". (Pil Dahlerup: "Det moderne gennembruds kvinder")

"Ude mellem Iris og Aakander stiger en Kvindeskikkelse op over Vandfladen. Hun vikler sig ud af Taagens Slør og strækker de hvide Arme længselsfuldt ind mod Land, som droges hun dertil af en usynlig Magt."Sådan møder vi "den hvide pige" i denne samlings åbningsnovelle; Midsommernat. Stemningen er dragende og magisk. I den helt anden ende af skalaen giver andre af samlingens noveller et kontant og hverdagsnært indblik i tidens mest presserende samfundsmæssige problemstillinger, når temaer om klasse og køn behandles. Samlingen indeholder fortællingerne: Midsommernat, Jomfru Else, I skoven, Hellig aften og En hverdagstragedie. Den er oprindeligt udgivet i 1894 og henvender sig til læsere med interesse i ældre dansk skønlitteratur og læsere med interesse for "glemte" kvindelige forfattere fra Det moderne gennembrud. Massi Bruhn (1846-1895) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var datter af Thora Sevine Grønbech og skovfoged Georg Diderik Ludvig Sigismund B. Ved morens død flyttede hun fra barndomshjemmet i Gribskov til København og blev her en del af kredsen omkring Georg Brandes, hvor hun udfoldede sit virke, som dels var politisk og dels skønlitterært. Hun debuterede i 1888 med "Et lægemiddel", en føljeton om en kvinde som kureres for sin ulykkelige kærlighed gennem socialt arbejde, og hun bidrog desuden til tidsskrifter om kvindesagen, bl.a. bladet "Kvinden og Samfundet". Hovedværkerne er "Alt for fædrelandet" (1891) og "Et ægteskab" (1889).

Hvordan satte den kønslige ulighed i samfundet sine spor i det private liv for et gift par i slutningen af 1800-tallet?I "Et ægteskab" fra 1889 møder vi en gift kvinde, som lever i et forhold, hvor hun ikke har mulighed for at udleve sit begær. Det fører til, at hun begiver sig ud i et nyt kærlighedsforhold, hvilket fører en erkendelsesrejse med sig, og hun bliver til slut forsonet i en erkendelse, både af hendes tids samfundsmæssige problemer og af den omsorgsfulde kærligheds natur. Det er en interessant fortælling, der giver indblik i datidens spørgsmål om kvinders ret til at definere deres eget begær samt spørgsmålet om kønsroller og familieformer.Massi Bruhn (1846-1895) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var datter af Thora Sevine Grønbech og skovfoged Georg Diderik Ludvig Sigismund B. Ved morens død flyttede hun fra barndomshjemmet i Gribskov til København og blev her en del af kredsen omkring Georg Brandes, hvor hun udfoldede sit virke, som dels var politisk og dels skønlitterært. Hun debuterede i 1888 med "Et lægemiddel", en føljeton om en kvinde som kureres for sin ulykkelige kærlighed gennem socialt arbejde, og hun bidrog desuden til tidsskrifter om kvindesagen, bl.a. bladet "Kvinden og Samfundet". Hovedværkerne er "Alt for fædrelandet" (1891) og "Et ægteskab" (1889).

Massi Bruhns fortællinger handler om nederlag. Stærkest står måske "En Hverdagstragedie" om den fattige enke, der bliver tvunget til at bortadoptere sine børn, som et rigt par ønsker som adspredelse.

"Den unge frue" fra 1894 indeholder to noveller, en med en kæk og driftig bondepige, der vinder den adelige herremands hjerte og en om en bondedreng, der har et stort tegnetalent, men affærdiges af den kunstprofessor, han havde håbet ville tage ham i lære, hvorefter han synker ned i vildelse og dør. Der er en del almanakhistorie over fortællingerne, men man mærker den stræben efter social retfærdighed, der ligger bag.