Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nogle gange er det de korteste og mest enkle udsagn, der giver de største resultater. Små livskloge ord og sætninger, der kan så et frø i dit sind og lede dine tanker i retningen af, hvad det gode liv er for dig, og hvordan du får fokus på det, der er vigtigst.
The World Community is facing serious challenges, and the United Nations is more important than ever before.Mogens Lykketoft and Mette Holm both grew up with parents who had experienced the German occupation in Denmark during WWII and feared a new world war. In the UN, they found hope of a world that could cooperate on peace, development and respect for human rights. This was part of the couple’s ballast when they ventured to the UN Headquarters New York in the summer of 2015; they are keenly aware that you cannot solve the world’s problems by isolating yourself or by interacting only with the people, with whom you agree the most.After 15 months’ service at the UN, the couple give an engaged and inspiring account of their work as President and ‘First Lady’ respectively of the UN 70th General Assembly. Also, they give an introduction to the UN, its special action areas and point to the future and future challenges of international cooperation.
Mogens Lykketoft og Mette Holm fortæller engageret om deres tid i New York under Mogens’ formandskab for den 70. generalforsamling i FN, 2015-2016. Vi følger deres arbejde og deres hverdag som henholdsvis formand og first lady. Samtidig giver de en introduktion til organisationen, og de udfordringer verdenssamfundet står over for – ikke mindst set i lyset af de seneste års terrorhandlinger, miljøudfordringer og chokerende valgresultater. Mette Holm og Mogens Lykketoft er begge vokset op med forældre, der oplevede besættelsen og frygtede en ny Verdenskrig. De fandt i FN håb om en verden, der kunne samarbejde om fred, skabe udvikling og respektere det enkelte menneskes rettigheder. Det er med denne ballast, de to er rejst til New York. Med visheden om, at man ikke løser verdens problemer ved at isolere sig eller nøjes med at tale med dem, man i forvejen er mest enige med. For dem er det indlysende, at de største udfordringer for menneskeheden – klimaforandringer, miljøkatastrofer, rystende fattigdom og ulighed, krige og terror – helt enkelt ikke kan overkommes uden et meget stærkere internationalt samarbejde. Og her er FN helt afgørende. I verdens tjeneste giver et unikt og dugfriskt indblik i FN’s vigtige arbejde for menneskerettigheder, miljø og verdensfred, både i et historisk perspektiv og med fokus på de udfordringer vi står over for. Pressen skriver: »Bogen kan læses af alle, der vil vide noget om det arbejde, som FN udfører Verden over -og som Mogens Lykketoft havde muligheden for at sætte sit præg på i løbet af det år, hvor han var hele Verdens formand.« – Erik Stubtoft, Helsingør Dagblad
Mette Holm udgav kort efter optøjerne på Den Himmelske Freds Plads sin "Bejing Dagbog". Men hvad er der sket i de 25 år, der er gået? Hvad er der sket med oprørerne, magthaverne, demokratiet – og hvem var han, ham der foran kampvognen?Journalist Mette Holm dækkede opstanden i Beijing for TV-Avisen i 1989 og har i de mellemliggende 25 år fulgt og formidlet udviklingen i Kina tæt. Bogen trykker dels den oprindelige dagbog og Mette Holm har desuden skrevet en helt ny bog, som følger op på alle trådene.
Fortællinger fra et land i forandring. I fem årtier var Burma – eller Myanmar, som landet hedder nu – lukket som en knytnæve. Der var langt fra Kiplings vej til Mandalay og flyvefisk i leg til burmesernes virkelighed af undertrykkelse, fattigdom og borgerkrig under et brutalt militærdiktatur. Kun i templerne og hos buddhistmunkene har burmeserne hele vejen gennem angsten og afmagten kunnet hente styrke, lærdom og trøst, mens militærjuntaens generaler har solgt ud af landets rigdomme og stukket pengene i foret. Aung San Suu Kyis hjemvenden i 1988 blev et vendepunkt. Hun gav stemme og mod til burmeserne og blev fra sin husarrest deres ikon med sin stædige og fredelige kamp for demokrati. Langsomt, frygteligt langsomt, løsnedes knytnævens greb; omverdenen fik glimt af generalernes brutale fremfærd – under Munkeopstanden i 2007, dernæst efter orkanen Nargis’ hærgen året efter. Forude tegnede sig svage konturer af en lysere fremtid. I dag spiller Aung San Suu Kyi en aktiv rolle i politik. Aviserne skriver om menneskerettigheder, og der har været frit suppleringsvalg til parlamentet. Endnu er de praktiske resultater beskedne, men glæden ved den genfundne frihed i det vidunderligt smukke land og håbet om en fremtid uden undertrykkelse og sult er umiskendelig. Og hvem ved, om det sagnomspundne land sydøst for Suez ligefrem kan tjene som forbillede for demokratiske reformer andre steder i verden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.