Bøger af Michael Köhlmeier

Amb un títol que emmarca la història com si fos un quadre, Michael Köhlmeier troba el límit entre la vida i la narració de la mateixa i ens mostra com pot separar i decidir un escriptor què ha de formar part de la seva obra i què ha de pertànyer a la seva intimitat. La profunda anàlisi que fa l’autor de les relacions, en una obra d’aparença senzilla, es redueix a un succés concret, gairebé anecdòtic. És així com en aquesta breu i bella novel-la comprovem com les diferències de caràcter de dues persones provoquen percepcions antagòniques del mateix incident.Michael Kohlmeier (Hard, Àustria 15 d'octubre de 1949) és un escriptor i músic contemporáneo.Estudió Ciències polítiques i Filologia alemanya (1970-1978) a la Universitat de Marburg, Alemanya, i Matemàtiques i Filosofia a les Universitats de Giessen i Frankfurt, Alemanía.1 Ha estat aclamat recentment per les seves retransmissions a la ràdio sobre els mites clàssics (Telèmac i Calypso) i històries bíbliques (Moisès) que es van publicar més tard en llibre i en CD.

Et eller andet sted i en stor by i Vesteuropa. På torvet står der pludseligt et lille barn. Der er nogen, der giver pigen noget at spise, noget at drikke. Hun forstår ikke det sprog, der tales. Men hvis nogen siger ”politi”, så begynder hun at skrige. Hvor kommer hun fra? Hvorfor er hun her? Hvad hedder hun? Hun ved det ikke. Yiza, siger hun, altså hedder hun nu Yiza. Da Yiza møder to drenge, som er ligeså alene, som hun er, slutter hun sig til dem.Michael Köhlmeier fortæller en historie om mennesker uden nogen baggrund og i en verden, som ikke vil vide af dem. Fortalt i et enkelt sprog og med en uskyld, som gøres til skamme af den sociale realitet. Pigen med fingerbøllet er en rammende og tidløs fortælling om fremmedhed og lidelse. En indtryksfuld og uforglemmelig bog om vores helt aktuelle samtid.”Hun ventede, som han havde givet hende besked på. Hun puttede hænderne i vanterne, trak huen ned over ørerne og lagde armene over kors. Hun sænkede hovedet, fordi der var noget bar hals der stak ud over kraven. Hun stillede sig med ryggen til vinden. Der gik mennesker forbi hende, men ingen sagde noget. Hun så ikke ud, som om hun var blevet væk. Hun så ud, som om hun ventede.” ”Michaels Köhlmeiers parabel af et eventyr har et listigt spil kørende med de ambivalenser, som optager og piner os alle i denne tid med flygtninge. Det er en enkelt fortalt historie, hurtigt læst, men den giver stof til eftertanke i lang tid.” Wolfgang Schneider, Frankfurter Allgemeine Zeitung