Bøger af Michael Schelde

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!” Hvor meget Løgstrup i grunden selv havde forstået af Grundtvig, og hvor grundtvigsk han overhovedet var, er fortsat omdiskuteret. Når Løgstrup en sjælden gang påberåbte sig Grundtvig, og man da skød ham i skoene, at det slet ikke var Grundtvig, han refererede, men snarere Thanings angivelige misrepræsentation af mesteren, da svarede han gerne, at hvis Thaning havde misforstået Grundtvig, så var det værst for Grundtvig. For Løgstrup var sagen det afgørende, ikke manden – og endnu mindre bevægelsen. At der er berøringsflader (herunder brudflader) mellem de to, synes dog hævet over enhver tvivl; og det danner baggrund for denne udgivelse, hvor flere generationer af Løgstrup-forskere tager livtag med forskellige aspekter af forholdet.”

Hvad sker der, når levede liv og skrevne bøger slår om i kulturelle bevægelser? Hvad var vejen fra ’N.F.S. Grundtvig’ til ’grundtviganisme’? Og hvordan var overgangen fra ’Georg Brandes’ til ’brandesiansk’ og ’kulturradikal’. Det er hovedspørgsmålene i denne bog, som handler om fremvæksten af to afgørende kulturelle strømninger i dansk åndsliv. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Georg Brandes (1842-1927) er ophavsmænd til hver sin bevægelse, som har præget dansk politik og kultur i mere end halvandet hundrede år. I deres samtid var de markante og farverige personer, der satte præg og dannede tone. I det 20. århundrede blev deres tanker løbende genstand for genfortolkning i de miljøer, som følte sig forpligtede på deres arv, og som ønskede at revitalisere den. De to mænd delte det 19. århundrede imellem sig, ligesom de delte vandende. Grundtvig er – blandt meget andet – kommet til at stå for mild og åbenhjertig oplysning; Brandes er – blandt lige så meget andet – forbundet med åndsfriskhed og spids kritik. Denne bog leder efter toner og stemninger, venner og vendinger, protegeer og arvtagere, folk og fænomener, som kan hjælpe os til at tegne konturerne af de tilværelser, der udfoldede sig i de grundtvigianske og brandesianske miljøer.De fem artikler i afsnittet Bevægelser er fagfællebedømt.