Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Mikael Bramsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mikael Bramsen
    148,95 kr.

    Efter næsten 40 år i offentlighedens søgelys i Danmarks Radio og Europa-Parlamentet tager forfatteren os med til 1940'erne og 50'erne, da han gik med skilning i håret, lystrede de voksne og fik matrostøj på til fine lejligheder. Da verden blev betragtet fra høkassen ved gasapparatet, da det var sensationelt, at familien fik bil, og da man skulle skrive skønskrift med pen og blæk.Mikael Bramsen tegner portrætter af de mennesker i stejle og markante familier, der kom til at præge hans opvækst - og dermed også voksenlivet. Det var borgerlige barndoms- og teenageår på Frederiksberg og i Holte længe før ungdomsoprør, Vietnam-krig og månelanding. Født juleaften 1940 blev forfatteren ufrivilligt et krigsbarn, der opfattede befrielsen og den kolde krig som en fjern virkelighed, der kun meget indirekte spillede ind på hverdagen.Trods jerndisciplinen i hjemmet var Mikael Bramsen dog ballademager nok til at bryde ud af det borgerlige frederiksbergske familiemønster og blive noget så suspekt som - journalist, da han nu ikke kunne blive skuespiller.

  • - Fra min DR-kramkiste
    af Mikael Bramsen
    168,95 kr.

    "Jeg kan ikke genkende min gamle arbejdsplads gennem 22 år, når jeg i dag ser TV-Avis eller hører Radioavis."Sådan begynder Mikael Bramsen sine erindringer. En varm, morsom og selvironisk skildring af forfatterens 22 år på Danmarks Radio som journalist og korrespondent. Bogen er en selvbiografi, men den egentlige hovedperson er Danmarks Radio. Her er skildringer af politikere, mediefolk, teknikere. Af deres gøren og laden. Af drukkenskab. Af kreativitet og ramsaltet humor. Af møder med Per Stig Møller, Uffe Ellemann-Jensen, Margaret Thatcher, Jens Otto Krag, Jørgen Schleimann og mange flere.Vi får fortalt, hvordan tv- og radioarbejdet foregik i 60'erne frem til 80'erne. Både den tekniske opfindsomhed og den særlige saglige etos, der prægede redaktionerne. Heller ikke beskyldningerne om de røde lejesvende hos DR er forbigået. Det er lige så meget DR's historie som Bramsens egen. Mikael Bramsen udfylder et tomrum om DR med sin veloplagte og underholdende krønike om sin tid på det hæderkronede mediemonopol.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.