Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Mikael Hansen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Sechers Rutebiler 1932-95
    af Mikael Hansen
    287,95 kr.

    Bogen beskriver en spændende del af Djurslands trafikhistorie - med overraskende perspektiver langt fra Mols Bjerge og med tråde helt til Polen og Gorbatjovs Sovjetunionen. Historien om Sechers Rutebiler fra Rostved på Djursland begynder med at buschaufføren Søren Secher Sørensen i 1932 åbnede en ny busrute fra Korup over Thorsager til Aarhus, som i de følgende årtier blev levebrødet for en ung familie.Sønnen Erling Secher overtog 35 år senere ledelsen, og så blev den ene rute til mange, og forretningen blev udvidet med turistkørsel, postbefordring og olietransport. Erling Secher var desuden landsformand for rutebilejernes brancheforening i otte år i 1980’erne. Erling Sechers stjernestund var busruten mellem Moskva og Warszawa i 1989 - et aldrig før prøvet koncept. Samarbejdet med danske, polske og sovjetiske partnere i Østeuropas og Sovjetunionens tøbrudstid så i begyndelsen lovende ud. Skæbnen ville, at ruten åbnede 9. november 1989, den historiske dag for Berlinmurens fald. Tøbruddet i Østeuropa blev til en tsunami, som også rev den nye busrute med sig i faldet. Erling Secher solgte i 1995 sit livsværk til den svenske buskoncern Swebuss og fik siden en karriere i danske og internationale busselskaber - men altid med Rostved og Djursland som omdrejningspunkt.

  • af Mikael Hansen
    287,95 kr.

    Strandgaards Rutebiler er 100 års historie om den kollektive bustrafik set ud fra én virksomhed. Fire generationer af rutebilejere - så forskellige som de kan være. Den dynamiske iværksætter Johan Strandgaard (1872-1939) kom ind i vognmandserhvervet ved en tilfældighed, og han blev en hovedkraft i organiseringen af rutebilbranchen. Bogen rummer mange ikke tidligere kendte informationer om Johan Strandgaard. Han ældste søn og arvtager Elmer Strandgaard (1899-1989) var hans diametrale modsætning, en jordnær praktiker, som prioriterede de enkle og nære ting i tilværelsen. Tredje generation var Kjeld Strandgaard (1933-2013) en idérig og effektiv vognmand, som forstod at læse og udnytte samfundsudviklingen. Claus Strandgaard (1965-) var udset til at blive fjerde generation i familiefirmaet, men strukturændringerne i den kollektive bustrafik satte en stopper for disse planer. Historien om Strandgaards Rutebiler er også en fortælling om skiftende politiske vinde og om en 100 år lang kamp for en privat branche, som gradvis underlægges offentlig styring og finansiering - på godt og ondt.

  • af Mikael Hansen
    247,95 kr.

    Nu har buschaufførerne nedlagt arbejdet igen! Sådan har pressen skrevet utallige gange de seneste 30 år. Hvorfor har bustrafikken været særlig udsat for arbejdskonflikter? Noget af svaret gives i denne bog, som i detaljer beskriver historien om forholdet mellem rutebilejerne og de ansatte buschauffører gennem næsten 80 år. Kulminationen var HT-strejkerne og Ri-Bus konflikten, som trak lange spor efter sig. Det er også historien om det danske velfærdssamfund med årtiers gradvise forbedringer for det brede lag af lønmodtagere. Jobbet som buschauffør er i dag meget specialiseret, men buschaufføren begyndte som arbejdsmand. Historien fortælles hovedsageligt fra arbejdsgivernes synspunkt og beskriver samtidig historien om Rutebilejernes Arbejdsgiverforening fra dannelsen i september 1937 til 2007, hvor foreningen er et fuldt integreret medlem af erhvervsorganisationen HTS.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.